Jeg glemte helt at skrive at jeg havde årsdag her på Pennen i tirsdags. Det er slet ikke til at forstå. Det er gået hurtigt, men alligevel er der sket så grumme meget på det år. Det er sjovt at se tilbage på nogen af sine første tekster, så undrer man sig over hvordan man kunne have gjort eller sagt nogen ting. Nogen ting fortryder jeg, andre tænker jeg tilbage på som lærerige. Jeg ved ikke hvor meget jeg har ændret mig. Men lidt har jeg da nok. Det tror jeg ikke kan undgås på et helt år. Og slet ikke når man går på gymnasiet.
Jeg er glad for jeg startede med at skrive, det har hjulpet mig en del at få skrevet mine tanker ned og også få noget respons på det. Det har været lækkert. Jeg takker mange gange herfra. :)
---

Idag er det 4 år siden min bedstemor døde. Hvor jeg dog savner hende så ubeskriveligt meget. Det er helt forkert at hun ikke er her. Tror aldrig rigtig at jeg vænner mig til det. Det er helt forkert. Hun burde være her. Være her til at se hendes lille oldebarn vokse op. Til at se hendes børnebørn vokse op. Blive konfimeret, student, gift. Men kræften åd hende op indefra. Hun mistede alle sine krafter. Det var frygteligt at se hende til sidst. Ved ikke hvad hun vejede, men det kan ikke have været meget. Hun var helt skrumpet ind - til ingenting. Jeg ved hun har det bedre, der hvor hun er nu. Men hvor ville jeg ønske hun var her. Hun var der altid for mig, men væk - pist væk, er hun.
Glemmer aldrig nytårsaften for 4 år siden. Se hende ligge der i kisten. Så fredeligt. Omringet af alle os der elskede hende - grædende. Jeg kunne ikke sige farvel til hende. Kunne ikke give hende et knus og sige farvel. Det fortryder jeg så grumme meget nu. Ville ønske jeg havde givet hende det sidste knus. Men jeg stod bare og hulkede. Kunne ingenting.
Et sølle brev var hvad det blev til i hendes kiste. Jeg tror på hun ved hvad der står. Hun har læst det, på en eller anden måde.
Åhh. Aldrig har nogen betydet så meget for mig. <3
---

Men så er året også ved at være slut. Trist at tænke på. Eller. Det ved jeg ikke. Både og.
Jeg tænker tit på nogen af de bedste dage jeg har haft i løbet af året. Tænker på at de aldrig kommer tilbage. Kommer aldrig til opleve det samme igen. Aldrig til at høre nøjagtig de samme ord eller gøre præcis de samme ting. Lidt trist at tænke på faktisk. Hmm.
Hvad er der sket med mig i løbet af det sidste år? Starter med mit såkaldte kærlighedsliv.
Jeg startede ud med at møde Je. på skøjtebanen, hvilket blev noget af en omgang. Vi blev venner, vi blev venner der kyssede, vi blev kærester, vi blev venner, vi blev uvenner, vi blev halvkærester igen, vi blev uvenner, vi blev fjender, vi blev venner. Og hvor er vi nu. Forfra. Det er grumt. Rigtig rigtig grumt. Man skulle tro jeg var blevet klogere af alt det der var sket. Men åbenbart ikke. Eller jo. Det er nok primært pga. ham jeg har ændret mig. Han åbnede mig for SÅ mange nye ting. Ting, som jeg ikke havde lyst til at blive åbnet for. Men også ting, som jeg sætter pris på idag. Han sked på mig, som nogen aldrig har gjort det før. Han sårede mig som ingen andre. Han elskede mig - elsker mig stadig, på trods af alle mine mangler. Elsker mig selvom jeg er langt fra at være perfekt. Han ved hvem jeg er. Inderst inde, der er det ham der ved hvad der gemmer sig. På 3 måneder, fik han mig til at forelske mig dybt i ham. Vi var kærester. Det kørte af helvedes til. Men vi havde det godt sammen. Det kommer i perioder.
Sagde til mig selv at der var sket for meget til at jeg nogensinde ville kysse ham igen. Løgn. Løgn og latin.
Endnu en gang står jeg i et dilemma. Hader at det skal være så pisse indviklet med ham. Hvis det bare havde simpelt, ville det hele se meget lysere ud. Men nej. Jeg ved det ikke. Det eneste jeg vil love mig til i 2007 er at jeg ALDRIG vil gå igennem det samme igen. Det kan jeg ikke. Ser ham i aften. Spurgt om jeg vil overnatte. Tvivler på det. Tror jeg er en meget dum ide. Jeg tror sgu aldrig jeg rigtig kommer over den dreng.

N. kom også ind i mit liv i midten af august. Ham faldt jeg hurtigt pladask for. Det var rigtig grumt, så hurtigt jeg blev forelsket i ham. Han faldt for mig. Vi var sammen. Betragtet som kærester. Både fra venner og familie, men nok også af mig selv. Han passede perfekt ind i mit, gør det stadig.
Vi havde det dejligt sammen. Sjovt. Jeg ved nu at han også var faldet rimelig groft for mig, men var bange for hvad andre ville tænke, når nu de forventede at det var ham og A. og derfor valgte han at ignorere mig for at komme videre. Jeg blev sur og skuffet over at det var derfor han droppede mig og oveni købet var sammen med en anden, inden han gjorde det. Ved ikke helt om jeg køber den undskyldning. Men det er den bedste han er kommet med indtil videre. Han betyder stadig rigtig meget for mig og jeg er overbevist om at jeg kunne falde for i et split sekund hvis han "kom tilbage". Hvilket irriterer mig grumt. Jeg er glad for at jeg har lært ham at kende. Og ønsker at beholde ham som den gode ven han er nu. At jeg stadig holder grumt meget af ham, er så en anden side af sagen. Men i hvert fald, så kom han jo så også ind i mit liv - hvilket jeg kun er glad for. Selvom han har såret mig.

Hmm. Selvom jeg nødig vil indrømme det, så kan jeg nu se at jeg var forelsket i N., hvor jeg mere var forelsket i forelskelsen end i Je. Det er noget jeg lige har tænkt på. HVor er det frygteligt. Jeg sad og tænkte over hvordan jeg havde det, når jeg var sammen med N. og hvordan jeg havde det når jeg var sammen med Je. Det var på ingen måde det samme. Jeg savnede N. uafbrudt. Glædede mig altid til at se ham. Var også glad for Je. Rigtig glad. Men tror det var på en anden måde - eller er på en anden måde. Jeg tror jeg har brug for Je. Brug for at han er der, at jeg ved at han er der. Og jeg har nok en ide om at den eneste måde jeg kan beholde ham på, er hvis vi er sammen som vi er nu. Hvilket jo overhovedet ikke holder. Det fungerer bare ikke altså. Åhh. Hvorfor skal det hele også være så indviklet. Måske gør jeg det også mere indviklet end det er. Nu skal jeg være sammen med Je. i aften. Måske det er meget godt. Bliver nødt at snakke med ham. ØV.

Jeg har lært meget om mig selv i år. Blevet mere selvbevidst. Jeg er blevet mere ligeglad med hvad andre tænker om mig og begyndt at tænke, i mange situationer i hvert fald, at folk må tage mig som jeg er eller lade vær.
Angående min tøjstil er jeg også mere ligeglad. Før tænkte jeg altid meget over hvad jeg havde på. Altid meget neutralt. Men her sidder jeg i min grønne nederdel med en spraglet bluse til og ingen makeup. Det er rart. Jeg er blevet kaldt hippie. Jeg er blevet kaldt bums. Men ja. Jeg elsker det her tøj. Jeg elsker at have nederdel og All-Stars på sammen. Jeg elsker min stribede bluse. Den er fantastisk. Ra. er overbevist om at jeg ender som en rigtig gennemført hippie. Ja, måske. Og hvad så? Det ville jeg ærlig talt ikke have noget imod. Tvært imod. Det ville være fedt. Mmmh.:)

Jeg har også deltaget i musicalen for første gang og er nu igang med 2. år. Elsker det. Det er en personlig udfordring. Altid været meget genert. Blevet mere åben over for nye mennesker. Fået nemmere ved at starte en samtale. Og hvor er det dejligt. Jeg føler mig meget mere fri. Det hører nok også sammen med at jeg ikke tænker så meget over folks mening mere. Ved det ikke. Men det er dejligt at jeg ikke er så genert mere. Det hjælper en del på tilværelsen et eller andet sted, tror jeg.

Jeg ved nu hvor meget mine venner og familie egentlig betyder for mig. Fundet ud af hvem jeg egentlig kan stole på og hvem jeg nok ikke skal fortælle mine dybeste hemmeligheder til. Jeg har haft brug for meget støtte i år og det har jeg fået. Jeg har virkelig prøvet at vise de mennesker der virkelig har været der, at jeg holder af dem. Tror, og håber at de ved det. Ved simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre uden dem.
Min mor har også for første gang nogensinde, sagt til mig at hun elsker mig. Selvfølgelig har jeg altid vidst at hun gjorde det. Men aldrig har jeg hørt hende sige det. Det var dejligt at få det bekræftet. Dejligt at høre hende sige det. Jeg er virkelig taknemmelig for den støtte hun har givet mig i løbet af året. Det har været utroligt. <3

Jeg er nu halvt igennem 2.g. Og hvor jeg da glæder mig til at være færdig. Har aldrig været så skoletræt før. Men åhh, hvor jeg bare ikke gider mere. Flere gange har jeg tænkt på at droppe ud. Men det ville være et kæmpe nederlag. Ville være så flov. Og ved heller ikke hvad jeg ellers skulle lave. Jeg har fået så mange nye venner derinde, og dem ville jeg for alt i verden ikke kune undvære. Det ville være underligt ikke at se dem hver dag mere.
Nej, jeg holder ud. Det kan jeg også godt. Alle kan ikke få et snit på 10. Sådan er det. Desværre.

Tror det lige var hovedpunkterne for mit år 2006. Jeg kommer garanteret i tanke om noget mere senere. Kan lige passe.
---

Må også hellere snart komme afsted. Skal hjem til A. og lave kage til imorgen. Sårh. Bliver super hyggeligt.:)

Pas rigtig godt på jer selv imorgen. I skulle nødig komme til skade.

GODT NYTÅR :D

Take care...