Så er det første semester så godt som slut. Skal lige have de sidste to undervisningstimer på mandag.
Skal skrive opgave i litterær analyse i weekenden. Selvfølgelig lige den weekend (den ENESTE weekend) hvor vi har en masse planer: Bo skal til julefrokost fredag (hvilket jo kun er et problem i den forstand, at det lader mig alene med børnene, vi skal til Julies (min niece) fødselsdag lørdag morgen, ungerne skal med på min fars arbejde og have gaver af julemanden søndag (der skal jeg så ikke med, så det er jo fint nok - det giver mig (måske) et par timers ro), hvor vi så skal hente dem, og fortsætte til Bos moster og onkels årlige konfektværksted...
Vi får opgaven allerede torsdag, så der tager jeg til Odense og mødes med min studiegruppe, og snakker det hele igennem. Fredag får jeg forhåbentligt skrevet en masse i løbet af dagen, Bos far tager Erik til overnatning, så jeg ikke skal tænke så meget på ham, så er det kun de store der skal fodres af, og ellers må passe sig selv, mens jeg knokler på... Jeg regner med at tage hele natten fra fredag til lørdag, så kan jeg forhåbentligt deltage i det hele, med nogenlunde ro på :)
Men jeg er lidt stresset op over det :/
Den første opgave (vi skal skrive to opgaver i løbet af semestret i litterær analyse) har vi tilgengæld lige fået respons på, og det var gået super godt, så mon ikke det går igen en gang? :)
Synes det er lidt svært at huske på, at det er december... Vi har dårligt nok fået pyntet op (Helene har hængt et par nisser op, og hængt et hjerte i vinduet, og så er der juledekorationerne), og jeg har ikke så meget som overvejet, hvad nogen skal have i julegaver... Men vi HAR bagt både klejner og jødekager... Og sneen gør også sit for at minde os om at det er juletid...
Helene har det rigtigt svært for tiden... Hun er rigtig bange for at være alene, og tør slet ikke at være hos sin far, så for tiden er det kun Lucas der flytter frem og tilbage... Vi har talt med klasselæreren om det, og hun vil sende en skrivelse fra os om Helene videre til psykolog, sundhedsplejerske og (sådan nogle... Kan ikke huske hvor mange og hvem det var) men så vil de ud fra det tage en snak om hende og prøve at vejlede os til at tackle det... Man kan åbenbart ikke komme til skolepsykolog mere...
Indtil videre tager vi det stille og roligt, og forsøger at give hende så meget tryghed som overhovedet muligt, men hvis ikke det går i sig selv igen, må der sættes kraftigere ind... hun tør ikke engang gå på toilettet uden jeg er med hende...
Men jeg må vist da i gang med læsningen...
Michala