Hvis terminen holder (og faktisk håber jeg lidt på at føde før), er dette den sidste voksenweekend Bo og jeg har, hvor Lucas og Helene er hos deres far.
Det er lidt mærkeligt at tænke på, men jeg er glad for at ventetiden snart er slut. Det er ved at være tid, når selv det at vende sig fra den ene side til den anden når man sover, er en af de større fysiske udfordringer...

Så kunne man jo godt tro, at denne weekend var sat i kærestehyggens tegn (det er den også lidt), men vi har et større program af forberedelser, der skal bringes i ordne i denne weekend.
Igår fik vi ordnet skuret, så det nu er muligt at få en barnevogn derind (det var blevet så kritisk med det skur, at ikke engang jeg kunne komme derind... men nu går jeg selvfølgelig også rundt med en kæmpestor mave, så det siger måske ikke så meget). En masse blev sorteret fra og smidt ud, og en masse hører egentlig mere til på loftet end i skuret.
Skuret var i orden efter 2-3 timer, hvorefter vi lige tog en lille thepause. Og så brugte vi yderligere to timer på at sortere i alt det vi havde fået indendørs og lagt det på loftet i nogenlunde orden...
Så var der heller ikke forbandet meget energi tilbage i kroppen, men vi fik lige gjort tasken klar, der skal med på hospitalet.
Bo fik lavet aftensmad, mens jeg talte i telefon med Lene, der lige ringede for at fortælle at hun havde fået to Isfolket-bøger signeret til mig af Margit Sandemoe :)
Vi så lige et afsnit Matador mens vi spiste, og så tog Bo fat på at gøre sine Mario-perlepldaer færdige (De skal hænge over barnesengen - det bliver rigtig fint!). Og jeg satte mig til at læse lidt i "Jordens søjler"... Det er en rigtig stor bog, og jeg kunne ikke lige sidde med den på nogen ordentlig måde, så jeg lagde mig ned i sengen. Jeg følte mig ikke spor træt, men der gik ikke meget mere end 10 minutter før jeg fandt ud af at jeg sov, da Bo pludselig sagde noget til mig. UPS. Det var så den kærestehyggeaften...
Men tilgengæld tog vi så en lang hyggemorgen i stedet... Og om lidt går jeg så igang med dagens arbejde, dder heldigvis ikke er ligeså hårdt som igår... Og forhåbentligt heller ikke lige så tidskrævende... Så får vi måske også lidt kærestetid i aften, uden at jeg er helt smadret :)

Michala