Helt irrelevant startede jeg min dag ud som altid med en leverpostejmad foran fjernsynet.
Jeg er nok kommet ind i en periode, hvor alt køre på rutinen og altid den samme rutine. Havde jeg ikke haft rugbrød eller leverpostej i mit køleskab, havde hele min dag nok været spoleret. Den kan jo ikke være anderledes end dagen i går. Ikke lige for tiden i hvert fald.
Jeg savner ham nemlig stadigvæk og jeg kan stadigvæk ikke leve uden ham. Så min leverpostejmad er måske bare en dum rutine, men den rutine der gør, at jeg hver dag rejser mig fra min seng og ser en ny dag begynde.