Flugten

D. 26/3 '99 sælger de huset i Arnager med stort overskud og flytter til Nyker i en endnu større villa. Uffe er efterhånden desperat og søger af al magt at få Lene med på en ny start, hvor tæv, trusler og terror stopper. Hun er enig, men aftalen holder kun få uger. Hun vender snart tilbage til sit gamle mønster. Sideløbende begynder Uffes drikfældighed igen at tage til. Et par gange lykkes det for Lene at få Uffe til at give den ældste pige endefuld. I dag fatter han ikke han gjorde det. Han var ude af sig selv og var en anden person, en fremmed. En sommerdag griber han fysisk ind. Efter en af Lenes timelange slag og skæld ud på den yngste, rejser han sig fra sofaen, går ind på børneværelset og forlanger at Lene stopper øjeblikkelig. Da hun ikke lystrer, maser han hende op i et hjørne og truer med så mange røvfuld, at hun er helt færdig. Da han et øjeblik ser over på pigen, opdager han, at hun med rædsel og angst er krøbet helt sammen. Han slipper derpå Lene og trækker sig væk. Nu beslutter han sig for at flytte, forlade hjemmet og blive skilt.

Efter en lang skjult planlægning flytter han til en klublejlighed d. 15/11 '99. Samtidig er han netop blevet fyret fra et job som nattevagt, og står arbejdsløs d. 1. januar. Nu på dagpenge for første gang i sit arbejdsliv. Uffe er godt på vej ud af sit selvvalgte fængsel med Lene. Han vender dog tilbage til sine gamle strategier med at jage efter alle mulige kvinder. Senere tænker han, at det også er et selvvalgt fængsel at lade sig styre af sine indre dæmoner uden filter. Han er angst for at være alene og blive ensom.


Denne angst for at blive glemt og efterladt, oplevede Uffe allerede i sin tidlige barndom. Han havde lige fået et armbåndsur og kunne klokken. Hans far havde bedt ham tage bussen til Husum Torv, hvor han så ville hente ham på vejen hjem fra arbejde kl. 16:05. Da sporvognen kommer præcis til tiden er far ikke med. Uffe bliver bange, puster og sveder. Far kommer altid lige hjem fra arbejde. Har far glemt aftalen? Er der sket far noget? Der er noget helt galt. Han er ved at gå i panik og råbe HJÆLP, da han ser den næste line 5 være på vej. Her er far med.
   En anden gang havde far taget alle hans tre børn med på en skovtur i Skodsborg, så han fik et pusterum fra vores dominerende mormor, som vi besøgte. Da de havde gået meget længe, ser Uffe op på sin far og spørger om de ikke snart skal tilbage. Far ser lidt rådvild ud og fører os hen ad nogle nye stier. Nu kan Uffe se på fars øjne, at han er faret vild. Kan han nu heller ikke stole på om far kan finde vej? Efter en lang omvej finder han dog hen til mormor.


Drøm om frihed
   Nu havde han været indespærret i 12 år. Al hans færden blev overvåget undtaget på toilettet, hvor han kunne sidde i fred med tankerne. Fængslet bød ellers på adgang til alle mulige goder, men lænkerne gnavede og støjen var ulidelig, så det ringede for ørerne. Hendes skingre stemme satte sig så det rungede i hovedet. Jo tak han fik skam sine lommepenge og generalbetjenten kunne godt smile og se sød ud, især når der kom gæster på besøg. Men hun genoptog straks den skarpe kontrol, når de var gået igen. Hans smerter borede sig dybt ind i sjælen.
   Flugten fra fængslet
   Gennem 6 mdr. havde Uffe lagt en plan der ikke måtte slå fejl. Nu skulle alt blive skidegodt. Ved hjælp af en kuffert, skjult opsparing og en lejekontrakt, etablerede han en plan med dato, klokkeslæt og flugtrute. Alt var timet den dag han hentede sin kuffert, lagde den i sin bil og gik ind og sagde at han lige ville køre efter smøger. Om Lene skulle have noget med? Det skulle hun ikke. Stilfærdigt bakkede Uffe, vendte bilen og trillede ud i friheden mens det trak op til uvejr denne dag i november. Lenes larm lå nu blot som et svagt ekko. Men han hørte det længe efter.

Der skulle gå tre år før den endelige skilsmisse var på plads. Af de fire B'er der skal til for bevilling: Bolig, bodeling, bidrag og børn, kunne de kun enes om at hun beholdt boligen og ikke skulle modtage hustrubidrag. En ny mand, som havde stået stand by, rykkede allerede ind i januar, 2000 og kunne så bidrage til udgifterne. Uffe måtte opgive delt forældremyndighed og bodelingen faldt først på plads efter han selv havde udformet et forlig, så advokatudgifterne ikke løb helt i vejret. Hun fik langt hovedparten af såvel bohave, som den fælles opsparing. Under et møde i Statsamtet tidligt i forløbet, fik hun vristet sig ud af åbenlyse løgne om den nye mand, der fungerede som far. Statens fuldmægtig fandt at Uffes dokumenterede oplysninger ikke var relevante og dermed ikke ville få betydning for afgørelse om forældremyndighed eller samvær.
   Havde Uffe haft et oversavet jagtgevær i sin Toyota Corolla fra 80'erne, var han kørt hjem til kællingen og blæst knoppen af hende.

Uffe var nok brudt ned og havde ikke noget at stå op til. Alligevel var han ikke særlig ulykkelig. Han tog imod tilbud om krisehjælp og fik forvandlet hævntørst og had til en sorg, som han kunne leve med. Heldigvis havde han ikke et oversavet jagtgevær og slap for at leve som morder. Han kunne nu begynde at forme nye drømme og se en vej ud gennem den mørke tunnel. Han opdagede, at han ikke døde og fik nye kræfter. Uffe vendte tilbage til sin gamle hobby med amatørteater, hvor han bl.a. kunne udleve sine mørke sider i "skurkeroller". Han opdagede en ny lyst til at skrive. Han leverede næsten alle tekster til en revy. Han spændte over et stort register fra rørende poetiske numre til skarpe satiriske indslag.


Dengang da Uffe stadig kæmpede for at genvinde sig selv, søgte han succes gennem gode præstationer, der gav anerkendelse. Han skøjtede rundt for at finde den kærlighed han hungrede efter. Selv om han opnåede en stor selvtillid ved at blive hamrende god i sit fag og erfarer at han stadig var attraktiv blandt kvinder, var der stadig et stort hul inde i sjælen. Hvad var det han søgte? Han havde gennem sit liv søgt efter svar i politiske ideologier, kirkens dogmer og sine egne filosofiske opfattelser af den højere mening. Han blev ved med at famle og fumle.
   Uffe elskede at færdes blandt dem der lignede ham selv. Så kunne de hurtigt blive enige om hvor meget fejl de andre tog. Nogle gange havde han dog vovet pelsen og udfordret sine meningsfæller ved at stille spørgsmål til de vedtagne normer. Det gav bare en over snuden og risiko for udstødelse fra fællesskabet. Og var der noget Uffe frygtede, var det at blive ensom. Selv om Uffe ofte havde følt sig ensom i såvel parforhold, som i forsamlinger, mente han stadig at ægteskab og andres anerkendelse var løsningen og svaret på det han søgte. Han kom dog frem til en smertelig opdagelse. Han manglede selvværd. Altid måtte han præstere for at opnå ros, værdi og måske den store kærlighed.
   Nye fængsler

Nu tyve år senere funderer Uffe over om han så nogensinde fandt den forjættede frihed og fred i sin sjæl. Er den ultimative frihed lig med lykken? Hvad med de bånd han lægger på sig selv? Er de skadelige for hans liv? Er han fanget i dit eget spind af fordomme og helt faste principper? Hvordan blive fri af andres syn på sig selv uden at gøre skade på andre? Hvornår vil han skide på hvad de andre synes, mener og tænker om sig? Hvordan bliver han admiral på sit eget skib - kaptajn i sit eget liv?