Første gang jeg møder ham, giver jeg ham hånden og siger mit navn. Han siger sit og sætter sig tilbage i sædet og kigger videre på det der foregår på fjernsynsskærmen. Det eneste jeg bider mærke i, er, at hans hår ser lækkert ud. Tykt og beskidtblond og så at hans navn starter med T, ligesom mit. Jeg hilser på fyren ved siden af ham, også med et håndtryk, og sætter mig ned ved siden af min ven, der har taget mig med op i tourbussen. Det er ham der spiller på playstationen og vi sidder alle fire og kigger hypnotiseret på skærmen.
   Der kommer øl på bordet og vi drikker alle og som tiden går, rykker vi indenfor på spillestedet hvor aftenens koncerter skal afholder. Jeg venter nedenunder og hænger ud i merchandise boden med den fælles merchandisesælger, mens bandet er i backstage for at gøre sig klar til at gå på scenen.
   Jeg smalltalker med forskellige indtil koncerten går i gang og mine venner går på scenen. De fyrer den af og temperturen og stemningen i salen er høj. Da deres sæt er slut, drikker jeg flere øl mens jeg venter på næste band. Ikke lang tid efter, går også de på, og her går det op for mig, at fyren med T, er deres forsanger. Jeg ved ikke hvad der sker, men pludselig i min fuldskab, beslutter jeg mig for, at jeg gerne vil være venner med ham.

Jeg mødes med bandsne efterfølgende og vi drikker alle sammen sammen. Prøver at komme til at snakke med T, men han går midt i samtaler og det står mig hurtigt klart, at han ikke bryder sig om mig. Det rammer mig i stoltheden, men jeg kender en del andre, så det gør ikke den store forskel.

Dagen efter, i næste by, er det det samme. Jeg ankommer tidligt til koncert stedet og venter udenfor bussen, til mine venner er stået op. Han kommer ud af bussen, kigger hurtigt på mig, og lukker så døren bag sig og går ind på koncertstedet uden så meget som en hilsen. Han tilbyder mig ikke engang at jeg kan vente i bussen. Jeg ryster på hovedet af ham og kort tid efter, kommer én af mine venner også ud og han siger hej og lukker mig ind.
   Denne gang er jeg med i backstage og vi, bandet jeg kender og jeg, hygger og drikker øl. Enkelte gange kommer folk fra Ts band ind, inklusiv ham selv, og snakker og drikker. Én gang kommer T ind med en jägermeister og han tilbyder alle en tår, én ad gangen. Undtagen mig. Det begynder at blive plat og det piner mig en smule, at jo mere han afviser mig, jo mere har jeg lyst til at lære ham at kende.

Dag 3. mødes jeg med to af mine venner fra bandet og vi går ud på en cafe for at spise frokost. Endnu engang ser jeg T gøre en aktiv indsats, for ikke at komme hen til os og ham og de andre han er sammen med, går i modsatte retning og forsvinder ned ad gaden. Dem jeg er sammen med, bider mærke i, at de ikke joiner selskabet, men jeg nævner intet og maden kommer og hurtigt er det glemt igen.
   Aftenens koncert bliver afholdt og festen fortsætter i tourbussen efterfølgende. Stemningen denne dag er vildere end de andre og alle folk er meget fulde. Vi ender ude på gaden, udenfor bussen og der er tønder med ild der bringer varme og lys i den ellers kølige forårsnat.
   De andre er alle sammen meget fulde, men jeg kan ikke rigtig finde stemningen. 3 dages druk i streg er meget for mig og selvom at jeg er fuld, så er jeg ikke så meget oppe at køre som alle andre, så jeg nyder bare at kigge på dem og ellers, at holde mig lidt i baggrunden. På et tidspunkt står jeg alene ved en tynde med ild, da T pludselig glider op på siden af mig. Et øjeblik står vi og stirrer ind i samme ild, men så henvender han sig til mig. Han er meget fuld. Meget af det han siger, giver ingen mening, men alligevel ender vores samtale med, at bevæger os ind i bussen. Under påskud af, at vi skal hente flere øl. Vi kommer bare aldrig ud igen af bussen igen. Han bevæger sig ned til hvor han sover og uden at skænke det mange tanker, følger jeg efter ham for at kunne fortsætte den samtale om ingenting, vi har gang i.
   Det er underligt at se ham sådan. Så fuld at han virker fraværende men alligevel konstant i gang med en samtale, også selvom at den ingen mening giver. Jeg er selv ved at være fuld, og træt, så da han sætter sig på kanten til sin seng, sætter jeg mig ved siden af. Jeg gaber og han griber chancen med det samme. Om vi ikke skal lægge os ned? Jeg synes at situationen er komisk, men jeg er træt og fuld og ideen virker god, på det daværende tidspunkt.
   Vi snakker videre, men pludselig stopper han op og kigger på mig på den der måde, som fulde mennesker kigger på én på, lige inden de skal til at kysse én. Hans hoved svajer og hans øjne kæmper for at fokuserer. Hans hånd er pludselig på min kind, og som bruger han den som guide til hvordan han skal sigte, læner han sig frem og kysser mig.
   Jeg behøver vel ikke fortælle, at kysset selvfølgelig udviklede sig og før jeg vidste af det og endnu før, jeg kunne tænke en fornuftig tanke, havde vi akavet og kluntet fuldemandssex i den lille trange køje.

Når jeg har været fuld, sover jeg altid utroligt let og utroligt få timer, så allerede da solens første stråler rammer siden af bussen, vågner jeg med et sæt. Ved siden af mig, med benet halv viklet ind i mine og liggende på min højre arm, der forresten også sover, ligger han og savler ned ad min skulder. Først tør jeg ikke bevæge mig, af frygt for at vække ham eller nogen andre af de tilstedeværende i bussen, men efter få sekunder går det op for mig, at han sover tungt. Overalt omkring os, er der lyden af andre mennesker, der ligeså trækker vejret tungt og indikerer, at søvnen er dyb hos alle. Et øjeblik kigger jeg på hans ansigt, der er roligt og drenget, som han ligger der, men til sidst vinder min trange blære og jeg må vikle mig forsigtigt ud og fri.
   Jeg samler mine ting. Sniger mine bukser på igen og sender ham et sidste blik, inden jeg lister mig forbi rækken af sovepladser i bussen og forsigtigt, et langsomt skridt ad gangen, bevæger mig med ad trappen og ud af bussen.


I by og koncertsted nummer 4, og også min sidste aften inden jeg skal hjem, opsøger han mig. Han ligner en der er ramt hårdt, af tømmermænd og moralske ligeså. Uden at se mig i øjnene, griber han fat i min arm og trækker mig tilside. "Du ved godt at jeg har en kæreste og et barn" lægger han ud med. "Du kan ikke fortælle hvad der skete igår, til nogen." Han lægger tryk på det sidste ord for at understrege, hvor vigtigt det er. Jeg kigger ham i øjnene et kort øjeblik, før jeg trækker mig fri af hans greb, der ikke er hårdt, og bevæger mig væk fra hvor han står.