Jeg går rundt i gader jeg ikke genkender hvor alting virker bekendt.
   Føler nostalgi på steder jeg ikke savner.
   Genkalder mig gode minder hvor der til sidst kun var dårlige.
   Længes efter at møde mennesker jeg for længst har forkastet.
   Besøger steder jeg engang flygtede fra.

Årene er gået og jeg kender ikke vejen, men alligevel ved jeg præcis hvor den fører hen.
   Dengang var det hele min verden, men nu er den for lille til at rumme mig.
   Går rundt i hvad der minder om et dukkehus af minder og husker tilbage på hvordan alting var så altopslugende.
   Jeg kunne ikke vente på at komme væk men alligevel elsker jeg at komme tilbage.
   Som en manifestation af hvor langt jeg er kommet.

Jeg savner intet ved den by, andet end byen selv.
   Den var aldrig mit hjem, men den føles hjemlig.
   Et midlertidigt opholdsted i livet.
   6 år jeg aldrig får tilbage og som jeg aldrig ville være foruden.