Pigen så på mig, da jeg trådte ind I teltet. "Er du sulten?" Spurgte jeg og rakte hende skålen. Hun nikkede uden et ord og stoppede kødstykkerne ind mellem sine kværnende, gnaskende tænder. Tøsen smaskede mens hun spiste og til sidst var der kun knogler tilbage. "Har du et navn?" Spurgte jeg og kløedede mig under hagen, hvor stubbe af stive hår stikkede igen. "Eleni," kvækkede hun hæst og sænkede blikket. Eleni, lød mine tanker i mit hoved og smagte på navnet. Ikke et ord kom over hendes læber i et stykke tid i det hun stirrede ud I luften. Mit blik gled op og ned af hende, men jeg så væk, da hun fangede mig i det. "H-han," prøvede hun og blinkede kraftigt med tårerne, mens hun kæmpede mod tårerne. "Din bror placerede en økse i min brors pandeskal for øjnene af mig og kastede mig over sine skuldre." Eleni brød hulkende sammen. Jeg slog armene om hendes skælvende krop og trak en hånd gennem det glatte hår. Hun gemte hovedet i min brystkasse. Tårerne strømmede ivrigt ned af kinderne og fortsatte da hendes øjne gled i. Jeg puttede Eleni under skindtæppet og betragtede hende længe, før jeg selv faldt i søvn.
Nåletræet svajede i den hylende vind og ruskede i de dinglende kogler i det en dynge sne faldt ned over sporene sat af store poter størrere end mine støvlesåler. De ledte mig ned af den hvide bakke og stoppede foran en lille sø skabt af et plaskende vandløb. Underligt, tænkte jeg og betragtede mit mellemhøje spejlbillede af en dreng med rødblondt hår og dybblå øjne, men noget var anderledes. De havde...
Jeg spærede øjnene op og satte mig op med et sæt, mens sveden drev fra mine porer. Eleni mumlede noget under tæppet og rullede om på siden. Hendes kobberbrune hår strittede til alle sider, mens et skævt smil strejfede læberne kun afbrudt af små snorkelyde. Jeg greb trak min kniv og så ind I bladets klare stål, hvor et par helt almindelig øjne stirrede tilbage. Mit blik faldt på pigens iturevne kjole, hvor et rovdyr var broderet ind I stoffet. "For Mottull da også," bandede min mund i det jeg sprang ud af teltet.
Far, høvdingen og Bjorr sad rundt om et flammende bål. Min storebror gnaskede i et et ben fra en stegt fugl. Han så op og rynkede sine buskede bryn, da jeg smed lasen for hans fødder. "Hun er en Sølvstribe," sagde jeg og pegede på tigeren syet ind I stoffet. Sigurdor bandede og smed sværdet han var ved at slibe med en hvæssesten fra sig. "Tåbelig knægt!" Snerrede han og knyttede næven, som sendte Bjorr rullende ned fra stenen han sad på. "Sagde jeg ikke at du kun skulle tage vaskekoner og fiskekoner? De sender en hær anført af en Kavaler efter tøsen." Hrafnar fnyste: "Lad dem komme."
Blodet strømmede ud mellem Bjorr's fingre, som dækkede hans røde næse. Skumlende gik vores høvding væk fra bålet. "Vent!" Udbrød jeg, men han hørte mig ikke og smuttede ind mellem nogle spidse telte. Hvor er han? Tænkte jeg og så mig omkring. Mine øjne fandt ham foran et bål, hvor en gruppe kvinder var ved at riste en buk over et bål. "Kom her, tøs," knurrede Sigurdor og slog kløerne i en af de unge pigers arm. Hun hylede i det han slæbte hende efter sig, som var hun en dukke. Krøllerne som var så mørke at de næsten havde en sort farve blev blæst til siden, da Folda kastede et krystalblåt blik over skuldrene og mødte mit blik. Hendes overlæbe bævrede. De forsvandt ind i hans bjørneskindstelt, hvor en skinger hulken høres.
"Lad hende være!" Råbte jeg, da min søsters tøj blev flået af med en flænsende lyd. "Skrub til Nainngård med dig, knægt!" Brølede min høvding, som brutalt kastede Folda ned på maven. Hans knytnæve sang, da den mødte min kæbe og fik mig til at se stjerner. Min lillesøster græd som pisket, mens Sigurdor stønnede i det hans lem blev stødt ind mellem hendes ben. Folda prøvede at komme væk, men vores høvding greb fat i det lange, glitrende hår og hev hende tilbage. "Du bliver her, din lille skøge!" Sagde han skarpt og drejede Folda's hoved med hånden, for at tvinge min søster til at se på ham, mens de klaskende lyde fortsat kom fra hendes skød.
Jeg trak min dolk og huggede den ind i hans skulder. Han bandede i det hans flade hånd ramte mit bryst og slog luften ud af mig. Et skrig undslap mine læber, da hans fod kvasende jokkede på min hånd der holdte mit våben. Han samlede den op og skulle til at give mig nådestødet, da han pludselig spærede sin skovgrønne øjne op og trådte nogle skridt tilbage. "U-umuligt," mumlede hans mund, der var omringet af et uredeligt, sort fuldskæg, som gik ham til brystet. Jeg blinkede med øjnene, da teltet mistede sin brune farve og I stedet antog en mørk grå farve. En rumlen steg op fra mit bryst i det jeg skrigende faldt ned på alle fire, der snart var dækket af en tyk grå pels. Mit tøj faldt fra hinanden og kort efter ekkoede et højt brøl gennem lejren, mens lemmer og blod blev kastet til alle sider.