Nogensinde prøvet at vågne op midt om natten, svedende i et skrig? En drøm du aldrig kan huske. Det ikke nogen tilfældighed, det er virkeligt og han er ikke alene. Alle vil tro at han er skør, hvis han siger det højt. Nej det helle går bedre hvis, at han bare lægger sig om på den anden side. At han prøver at falde i søvn, og forsøge at slappe af.
Alian vendte sig om på den anden side, bare for at forsøge at få sovet. Det skræmte ham, at han hver nat vågnede skrigende op. Uden at kunne huske noget. Alian havde kuldegysninger langt ind under huden. Dette mareridt det plagede ham, Alian kunne aldrig huske det. "Alian? Er du okay? Du skreg igen." Hans bedste veninde France kom ind og tændte lyset. Hun kiggede Alian i hans mørke grønne øjne, de var næsten sorte. Alian kørte en hånd igennem hans kulsorte hår. Det gik ham koldt ned af ryggen.
France havde hvidguld hår, skulderlangt og bølget perfekt ned langs hendes kinder. Pandehåret var skævt over det ene øje. Hendes hjerteformede ansigt og smilehuller. Frances krystal hvide øjne, som fik en hver mand til at blive bløde i knæerne. Hendes mørke hud som alle misundede. Hun var som en solgudinde, vidunderlig smuk. France havde altid en dejlig varm hud, og et varmt smil. Hun gjorde Alian blød om hjertet.
France kiggede bekymret på ham, og Alian forstod udmærket hvorfor. Siden han fyldte 20, var Alian vågnet skrigende op. Alian kiggede op på France, hun stod op ad døråbningen. Med hovedet lidt på skrå, hun lagde armene over brystet. "Er du okay Alian?" Hun prøvede at smile. "Ja jeg ryster det bare af mig." Svarede Alian og prøvede at lyve. Det her skræmte ham meget. "Okay. Godt." France havde altid kunne se når Alian løj. Men lige i aften valgte hun at lagde vær med at grave dybere ned. Hun vidste udmærket at han ikke var okay.
"Vil du ikke hente noget vand?" Alian rystede med mit sorte pjuskede hår, og grinte. France grinte med og gik ud i køkkenet og tappede noget vand. Hun kom gående på hendes lange elegante ben. Hun havde et enkelt glas i sin hånd. Hun tog en tår ad vandet, da Alian rakte ud efter glasset. "Hey. Det var mit vand?" Klagede han og lagde armene over kors. "Var det til dig du mente?" Hun spillede uskyldig, og smilede bare. "Ja jeg spurgte om du ville hente nået vand?" "Ja men du sagde jo ikke til hvem." Hun rakte mig glasset og Alian tog det ud af hendes hænder. Hun lagde sine arme over brystet og stillede sig op af væggen. Han kunne se på glasset, hvor hendes læber havde siddet. Alian sank en klump og tømte glasset for vand.
"Sov videre vi skal mødes med Troy og Lilly i morgen. Vi ses i morgen." Sagde France og smilte. "Ja vi ses. Godnat." France slukkede lyset og Alian vendte sig om. Alian følte sig overvåget, som om der stod en bagved ham, men han valgte at ignorer det. Han lukkede sine øjne i og håbede på at falde i søvn. France smilte i mørket, da hun hørte et snork fra Alian. Hun var nu stadig meget bekymret, nu mere end andre gange. Sådan her havde det været de sidste to måneder. Og for en ung voksen mand var det ikke normalt, med sådanne mareridt. France trak på skulderne og listede sig ind på hendes værelse. Det lagde forenden af huset. Men pga. mørket var det svært at se noget. Men hun kendte vejen, de flyttede her til for 6 måneder siden. Hun tog fat i håndtaget til hendes dør, da en kold vind blæser over hende. Det løb hende koldt ned af ryggen. France kiggede til begge sider, og skælvede lidt. Hun trak ned i håndtaget og gik ind på værelset og lukkede døren i igen. France pustede ud og lagde sig i sin seng, og puttede sig ind under sin dyne. Hun klamrede den ind til sig og vendte sig om på siden. Hun lukkede øjne og faldt hen. Skygger samlede sig rundt om hende, de nød synet af at hendes nye mareridt. De skabte mareridtet, og lod hende lide.
Næste morgen stod hun tidligt op og lavede kaffe. Hun stod stiv af skræk, hendes mareridt havde været frygten selv. Hendes øjne var blanke, og hendes mund smal som en streg. Alian kom ud fra sit soveværelse, han var sikkert vågnet af den larmende lyd.
Alain havde ikke haft noget mareridt, han havde faktisk drømt noget fantastisk. Men han ville aldrig fortælle om sin drøm. Han fik øje på France, hendes blanke øjne fik hans hjerte til banke hårdt. Normalt var hun så glad, og frisk om morgenen. Nu lignede hun en som havde været med i en gyserfilm, eller bare set et spøgelse. "France? Er du okay?" Spurgte han stille og gik over til hende. Alian lagde forsigtigt en hånd på hendes skulder. Det gav et sæt i France, og det løb hende koldt ned af ryggen. Hendes mareridt havde været frygteligt! Eller bare meget skræmmende, for France havde det med at drømme ting der ville ske. Derfor var hun bange, bange for at der skulle ske noget frygteligt præcis som i drømmen. France blinkede et par gange og kom til sig selv. Hun vendte sig imod Alian, og smilte med et venligt smil. Hendes øjne var varme igen. Hun nikkede til ham. "Ja jeg klare mig." France smilte blot stadigvæk, imens hun satte sit mareridt om bagest i hovedet. Alians mareridt var noget helt andet, noget som var så skræmmende at han skreg.
France hældte kaffe op til hende og til Alian. Alian tog kruset og tog en tår af den varme kaffe. Det samme gjord France. Hun satte kruset på køkkenbordet, og åbnede køleskabet. Hun fandt noget toastbrød, og forskelligt pålæg frem. Alian var sulten, og rakte sin hånd frem for at få noget. Men France slog hans hånd væk. "Av. Hvad skulle det vil for?" Han tog sig til hånden. France hævede et bryn, og skar en grimasse. "Det kaldes at jeg laver maden til når vi skal mødes med Troy og Lilly?" Hun kastede lidt med sit hår. "Dig? Lave maden?" Han skar tænder en smule, og så udbrød han af grin. "Hvad nu?" Svarede France og hævede et forvirret bryn. "Det bare.. Dig lave mad?" Han grinte, og slog sig selv på lårene. France slog ham på skulderen. "Haha. Hvor er du sjov!" Hun slog ham igen, så han gik ud af køkkenet. De grinte begge to, de elskede at drille hinanden. "Av min værdighed." Klagede Alian med en drilsk stemme, France gik ud i køkkenet igen. Han smørrede 10 sandwich, og pakkede dem i en køletaske. Hun havde ladet to ligge, så hende og Alian kunne spise til morgen mad. Hun satte køletasken til side, og fandt to tallerkner frem. Her placerede hun de to sandwich på, og satte tallerknerne på bordet.
"MAD!!" Udbrød Alian og løb hen og satte sig ved bordet. Han slikkede sig om munden, og tog sandwichen op med alle 10 fingre. France rullede kærligt øjne af ham, og satte sig ned på stolen ved siden af. Hun tog sin sandwich op, med den ene hånd og begyndte stille at spise. Efter de havde spist vaskede de op, og gjorde sig klar. De tog køletasken som stod på køkkenbordet, og de satte sig ud i Alians bil. De kørte over i den smukke park, hvor Troy og Lilly ville vente på dem. Alian parkerede bilen, og de steg begge to ud.
Solen skinnede smukt på himmelen, og himmelen var knald blå uden en eneste sky på. Parkens græs var smukt grønt, og træerne stod sunde og raske rundt omkring. Der sad de smukkeste grønne blade, på de smukke trækroner. Og fuglene sad og sang på træernes grene, andre fløj over og igennem de smukke trækroner. En let vind fik bladene til at løfte på sig, og solen lyste dem smukt op. Børn løb rundt på græsset, de grinte og legede. De løb op og legede fange leg på legepladsen, som lagde forenden af parken. Der var mange i parken, men dette var også en smuk dag at være ude på. I midten af parken stod et stort springvand, nogle sad på kanten af det og nød vejret.
France fik øje på Lilly, det var hendes bedste veninde. Lilly fik også øje på France, og prikkede til Troy som sad og halvsov. Troy og Alian var bedste venner, det havde de været siden de var børn. Alian og France gik over til springvandet, hvor Lilly og Troy sad og ventede. Lilly kiggede på dem med sine store fortryllende øjne, hun tog sin hat af sit hoved.
"Wow! Har du klippet dit hår?" Udbrød France da hun så Lilly. Lilly havde klippet sit lange sorte hår, og nu var det kort klippet. Men det klædte hende utrolig godt, og passede til hendes lidt runde hoved.
"Ja!" Svarede hun meget glad. Troy rullede øjne af sin bedste veninde, men Alian kom og de faldt hurtigt i snak. Troy havde drengekort lysebrunt hår, og en rigtig flot muskulatur. Hans hud var almindelig, men dog med en gyldenglød. Hans øjne var varme og blå.
De fik sig noget at spise og snakkede godt sammen. Da det pludselig begyndte at storme, og himmelen fyldt med mørke skyer. Som gjorde næsten alt helt mørk, det var da umuligt. Hvordan kunne himmelen skifte så hurtigt? Frances øjne blev blanke igen, det var ligesom i hendes mareridt. Og det hele var blot lige begyndt. En stor stråle af mørkeskygger trak Alian, France, Lilly og Troy op imod de mørke skyer.
De kiggede rundt, hvor var de henne? Det lignede parken, men det var det ikke. For her var intet græs, ingen blade på træerne. Træerne stod nøgne og der var ingen fugle. Der var små skygger som løb rundt. "Hvor er vi?" Hviskede Lilly til Alian og kiggede rundt. Alian trak på skuldrene og kiggede selv forvirret rundt. Troy kiggede ned på den bare jord, de havde ingen skygger? Alle mennesker havde da skygger? "Venner? Vores skygger har forladt os." Det hele virkede unormalt, og alle kiggede forvirret på hinanden. Frances hjerte bankede vildt, dette var hendes mareridt. Snart ville det ske..
Alian lagde en hånd på hendes skulder, og smilte forsigtig til France. France åndede lettet ud, og kiggede imod træerne. En stor skygge kom ud, og den tog form som et menneske. Det lignede en stor farlig konge, med et sværd. Han grinte hånligt af dem, og Lilly blev så skæmt at hun hoppede om bagved Troy. Kongen kiggede på Alian og hans sværd pegede imod ham.
"Dig!" Kongens stemme var hånlig og farlig. France kiggede ned på jorden, Alian var den eneste som havde sin skygge. "Alian du den eneste som stadig har sin skygge.." Hviskede France bekymret til Alian, og sank en klump. En rød skygge kom frem bag kongen, og kiggede med farlige øjne. Det var djævlen, det måtte det være. Nogle skygger kom og tog fat i Troy og Lilly. De slæbte dem væk, men da de ville tage France brændte de op. Som om de kom i berøring af selve solen. France gik et chok, og greb fat i Alians hånd. Hun kiggede over på Lilly som nikkede. France satte i løb og trak Alian med sig. Men skyggerne var hurtigere end dem, og omringede dem. France pustede ud og kiggede på kongen, som kom nærmere.
"Hvad er dit formål?" Spurgte hun næsten råbende, og med kold stemme. Kongen grinte hånligt igen, og kiggede på en halskæde som hun havde på. En halskæde med et sol symbol på. Han gik et skridt tilbage, France holdte et koldt blik på ham.
"Hvor har du den halskæde fra?" Spurgte ham med en forvirret og lidt skræmt stemme. "Det ved kommer ikke dig!" Svarede hun og ventede på svar, fra hendes første spørgsmål. Kongen kiggede ind i hendes frygtløse øjne. "Jeg overtager skam bare verden smukke." Svarede han og skyggerne tog fat i Alians trøje og rev den itu. En tatovering var placeret på hans højre skulder. Kongen grinte hånligt. Alian knurrede lidt, og kunne pludselig mærke varmen i Frances håndgreb. "Alian?" Spurgte hun forsigtig, og blev en smule bekymret. Kongen grinte hånligt. "Nu du pludselig ikke så kæphøj mere?" "Hvad har du gjort ved ham?" Spurgte hun og trådte frem så skyggerne sprang tilbage.
"Ingenting, men når han er død kan jeg overtage verden. Sammen med mine skygger ville vi herske. Og tage hævn over alle de mennesker som syntes vi er så nytteløse!" Kongen råbte op og alle skyggerne jublede i kor. Man kunne hører et skrig i baggrunden, det var ikke bare et skrig det var to kraftfulde skrig. Troy og Lilly de havde slået dem ihjel. Men Alian rørte ikke på sig, han fortrak ikke en mine.
"Hvad er der galt med dig?! De har slået dem ihjel!" Råbte France og græd, men Alian reagerede ikke på det. Han kiggede på hende med tomme øjne, hun placerede et slag på hans arm. Hendes øjne var næsten røde af gråd. Alians arm begyndte at ryge, som om der var sat ild til ham. Men han reagerede ikke, han stirrede blot ud i den tunge luft.
Kongen grinte hånligt igen, og kiggede ondt på France. "Hvad har du dog gjort?!" Råbte hun igen, men Alian slog hende så hårdt at hun faldt ned på den klamme jord. "Alian?" Hendes stemme var stille, hun var forvirret og vidste ikke hvad hun skulle gøre. "Bare rolig smukke snart skal du ikke bekymre dig om ham mere." Hans stemme svarede hårdt og direkte. Kongen, hans skygger og Alian gik. De efterlod France, på den kolde og klamme jord. Selvom hun græd, vidste hun at det var der ikke tid til, hun ville redde Alian. Men lidt frygt var der dog i hende, men denne halskæde var dog med til at gøre hende usårbar.
France rejste sig op, og tog et fast greb om sin halskæde. Hun klemte øjne sammen. Og kunne mærke et strålende lys, selvom hendes øjne var lukkede kunne hun se lyset. Det var meget skarpt og varmt. Lyset gik i et med hende, og hendes hud strålede som solen selv. Hun var klar til kamp!
Hun løb efter kongen.
"Stop!" Råbte hun højt, og de stoppede brat op. Kongen kunne knapt nok se, lyset i hendes hud var for skarp. Og hans skygger skreg, af smerte da de ætsede op. Alian blev også påvirket, men han ætsede ikke som de andre. Der kom skam bare røg op fra hans hud, den ville snart brænde. France løb op foran kongen, og kiggede ham dybt i øjne. Hun placerede en hånd på kongens skulder, og han ætsede op som de andre skygger. France gik med hurtige skridt hen til Alian, og kiggede ind i hans blanke øjne. Nogle tårer trillede ned af hendes. Hun placerede et varmt kys på hans læber, og hans øjne blev varme igen. Han greb kærligt om hende, og kyssede hende dybere. En varm vind omringede dem, og de holdte hårdt om hinanden. De åbnede øjne, og var tilbage i parken igen. France kyssede Alian endnu engang.