Det var tidligt morgen og det var weekend. Solen skinnede ind gennem de blå gardiner. Gardinerne blafrede lidt fordi vinduet stod på klem. Hans værelse var kvadratisk med god gulvplads i midten af rummet. Ved den ene væg stod en høj reol, fyldt til bristepunktet med modelfly, biler og nogle bøger, som han en gang i mellem fik læst højt af, af sine forældre. Ved siden af reolen var der døren som førte ud til entreen. Døren stod på klem, og han kunne hører Per og Mona føre en lavmeldt samtale.
   På væggen over sengen som Max lå i, var et par gamle biografplakater sat fast med tape. På den ene plakat stod der med store metalfarvede bogstaver: "MAD MAX 2". Billedet var af en mand med et gevær over skulderen - og hans far havde sagt at manden hed Mel Gibson - det kunne man læse nederst på plakaten hvor hans navn stod. Max kiggede op på en af de mange flyvere han havde samlet. Den hang ned fra loftet i nogle tynde snore, så det så ud som om den fløj. Max kom i tanke om at han ikke nåede at se MAD MAX 2, fordi han faldt i søvn inden at filmen var gået i gang. Pludselig kom han i tanke om at han jo havde lovet Verner at slå hans græsplæne. Max nærmest sprang ud af sengen. Tænk at jeg er blevet venner med Verner, tænkte han. Han kunne næsten ikke selv tro det. Og nu skulle han slå hans græsplæne, og han ville oven i købet få 30 Kroner for det! Max nærmest flåede gardinerne til side og måtte knibe øjnene sammen fordi solen et kort øjeblik blændede ham.. Hans mor havde lagt rent tøj frem som han skyndte sig at tage på. Max kom nærmest løbende ud i køkkenet, hvor hans mor og far sad og drak kaffe. På bordet stod 2 forskellige slags cornflakes og en pakke solgryn. Max åbnede hurtigt køleskabslågen på vej gennem åbningen ud til køkkenet. Døren var taget af fordi den alligevel altid stod åben. Han tog en sødmælk og nærmest smækkede køleskabslågen i igen.
   Per kiggede op og fra sin avis som lå foldet ud på køkkenbordet og sagde med et løftet øjenbryn: "Hold da op unge mand. Har da travlt i dag?"
   Max sagde ikke noget men nøjedes med at nikke hemmelighedsfuldt samtidig med at han hev en stol for bordenden ud og svingede sig på plads på den.
   Mona der sad over for Per, havde et halvt spist franskbrød med ost i den ene hånd. Hun så på Max. "Max?", sagde hun spørgende.
   Max kiggede op med et stiltiende "Ja?"
   Mona fortsatte: "Far og jeg har snakket om i næste uge.. for vi er begge på arbejde og vi har ikke ferie før på fredag.. tror du at du kan klare at være alene i næste uge?.. alle dem vi kender kan ikke passe dig, så du kan måske lege lidt med Søren og Erik? Vi kan også leje nogle film hvis du vil og du kan selvfølgelig også ringe til os hvis der er noget.. tror du at du kan dét, hvis du får en nøgle? Mona så spørgende på Max.
   Per tilføjede: " Ja, bare du undgår at lave noget sammen med ham John.."
   Max følte det på to måder.. på en måde var han glad for at kunne gøre præcist som han havde lyst til. På den anden side kunne han jo ikke helt undgå John. De eneste han ville lege med var Søren og Erik, men de legede også med John.. alligevel svarede Max: " Ja, det kan jeg vel godt".
   Mona lænede sig frem og rodede sin hånd igennem hans hår og sagde: "Det er godt min skat. Du er også ved at blive stor nok til at kunne selv."
   Max tænkte, at han måske nok var stor nok til at passe sig selv i en uge - men han var bange for om han fik tæv igen af John. Max tænkte om han skulle interessere sig lidt mere for knallerter og hvordan han skulle få sin Game Boy tilbage. Han kunne umuligt undgå John i en hel uge. Max turde ikke sige til sin far og mor at John havde taget hans gameboy. De ville straks ringe og fortælle det til Johns far. Og så var det HELT sikkert at han ikke kunne undgå at få bank. Max lavede en streg med munden i stedet og lod som om han tyggede på sin cornflakes som han havde hældt op mens de snakkede. Mona smilede til Max, rodede ham i håret samtidig med hun med glad stemme sagde: "Det er sørme godt at du er blevet så stor at du godt kan selv"
   Per sagde, samtidig med at han lænede sig frem og trykkede med tommel og pegefinger på hans ene overarm: "Ja, og stærk er du også ved at blive, du er et rigtigt mandfolk". Max verfede Monas hånd væk med sit hoved og vristede sig ud af Pers greb.
   Max sagde med et påtaget smil: "Ja, ja jeg kan godt være alene hjemme". Max var irriteret over hvor dumme de var at høre på.. det ene øjeblik var han stor, det næste var han "lille nuser", og et mandfolk blev man først når man var voksen. Han kiggede over på Per som sad og smilede til ham. Per lignede overhovedet ikke et mandfolk, max syntes han så fjoget ud med sit store overskæg under hans næse. Faktisk var hans overskæg altfor stort til hans lille spidse ansigt.
   "Hvad tænker du på?", spurgte Per.
   Max stoppede sin tankerække og svarede: "øhh ikk noget.." og fortsatte: "Bare på at jeg skal over til Verner og slå hans græsplæne.."
   Mona spærrede øjnene helt op. "Til Verner!!", udbrød hun tydeligt overrasket.
   Max forsøgte at skjule hvor stolt han egentlig var over det. Han prøvede at lyde henkastet. "Ja, og jeg får penge for det."
   Per sagde lidt i sjov, "Hold da op.. jeg troede at Verner spiste børn!?" og han fortsatte: "Hvad får du så for dét?"
   Max kunne ikke holde mund længere. Han fortalte om hvordan han selv havde gået ind og spurgt. Om hvordan han var blevet gode venner med Verner, og at han slet ikke spiste børn. Han fortalte at han kaldte en øl for en "Høker" og at han kunne slå kapslerne af på rækværket. Da han var færdig med at fortælle, var han helt mæt, tom og glad. Alt sammen på een gang. Det var Mona og Per også kunne han se. Max havde ikke sagt noget om sin Game Boy og at John havde givet ham en blodtud.

Max glædede sig til at slå græsplænen for Verner. Hans ben bevægede sig hurtigere og hurtigere indtil han løb. Han løb op langs vejen og drejede rundt om hjørnet hvor hækken drejede. Da han nåede omkring hjørnet, så han John komme mod sig. Max holdt op med at løbe, men gik stadig. Imod John. John havde et firkantet hoved, og strithår som var gult i siderne men mørkt på midten. Det mørke hår på midten ragede lidt op så det lignede en hane.. Max så ned i jorden og vidste at han ikke kunne undgå en konfrontation med ham.. Da John stod lige foran ham blev han nødt til at stoppe.
   "Nå, hvor skal du så hen din lille nørd?" sagde John med en rusten stemme.
   Max, gjorde sig mindre.. men svarede: "Hjem til Verner"
   John som var halvandet hoved højere end Max svarede: "Æblemanden!? Du har måske fået nye venner?" John lo.
   Max sagde: "vil du godt give mig min game boy tilbage?" samtidig med at han så op på John.
   John flyttede sig lidt baglæns og grinte højlydt. "Ha Ha.. du får den ikke tilbage før du stikker Erik en blodtud"
   John fortsatte: "Det er den eneste måde du kan få den tilbage på, din lille tåbe.. "
   Mad svarede meget lavt:"ok"
   Max masede sig forbi John og gik videre. Max brød sig overhovedet ikke om dét som John havde sagt. Og at give Erik en blodtud, ville han slet ikke. Max nåede frem til Verners havelåge og gik op ad havegangen.