Det gule lys prøvede ihærdigt at bore sig ned gennem den tætte tåge og dannede en næsten usynlig cirkel omkring lygtepælene på den lille sti. I mørket virkede lyset som om det havde sit eget liv. Svage skygger og krogede træer fik alt dødt til at virke levende. Enkelte lygtepæle stod uden lys og afstanden mellem dem blev større og større. Hver gang hun nåede til en lygtepæl uden lys, trådte hun ekstra hårdt i pedalerne på sin cykel for hurtigere at nå gennem mørket. For og bag lygterne kastede kun et svagt, stearinlysagtigt skær et kort stykke frem. Så kort, at hun kun kunne se forhjulet og den revnende asfalt under dækket passere som en film. Lygterne begyndte at blinke. Hun mente det var den tætte tåge der var skyld i det.
Hun vidste at hun snart ville have banestrækningen med den stejle skrænt på sin ene side og kirkegården med mosen på den anden. Snart kunne hun ikke se flere lygtepæle. Hun førte sig selv længere og længere ind i mørket ad den smalle sti. Til sidst omfavnede mørket hende som en klam, fugtig hånd. Hun kunne mærke duften af jord og hvordan tågen dannede små dråber på håndtaget af styret mellem hendes hænder.
Lyset fra lygterne blev svagere og hun fornemmede temperaturændringen mens cyklen gled ned ad den lange bakke, forbi mosen og kirkegården. Hun kunne høre det hviskende ekko af gearet fra cyklen, hver gang hun passerede pælene på hegnet langs togbanen. Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere i takt med lyden fra pælene. Hun kunne mærke hvordan hendes ånde steg op gennem næsen. Alle hendes sanser var skærpet til det yderste. Rytmen i ekkoet fra gearet blev til stemmer i hendes hoved:
"Dorthe, død, død og borte, død og borte.. Dorthe, Dorthe.. død og borte."
Hun fornemmede en fjern latter fra træerne på modsatte side af togbanen.
Pludselig sprang kæden af cyklen. Hun prøvede med sine håndbremser at bremse men de var fugtige og farten var for høj. Lygterne gik ud. Hun havde nået mosen.
I den tætte tåge kunne hun svagt ane nogle lange, knoglede, skyformede, hvide fingre. Fingrene strakte sig mod hende. Gribende og kaldende med hviskende stemmer:
"Kom Dorthe, kom.. Dorthe, Dorthe død og borte.."
Hendes hænder strakte sig i en krampelignende tilstand. Hun følte sig hjælpeløs og forsøgte at skrige, men tågen kvalte hendes skrig der blev siddende i struben. Pludselig dukkede en stor sort skygge op foran hende. Hun hørte en stemme råbe:
"Åhhh."
Hun så svagt ansigtet med udstående øjne og åben mund. Hun så at det var en gammel mand på cykel. Hun så hans skæg og hans læber der blottede tænderne. Hun kunne lugte angsten i hans tøj. Hun så at cyklen ramte hendes forhjul og mærkede tænderne og den tunge krop ramme hende i hovedet. Hun kunne mærke den fugtige asfalt og duften af jord. Hendes øjne hvilede på det langsomt roterende dæk, på den væltede herrecykel. Hjulet holdt langsomt op med at rotere, for til sidst at standse i vægten af ventilen ud for hendes åbne øjne. Langsomt lod hun den varme, fugtige luft omslutte sig, før alt blev sort.
Avisen skrev næste dag:
"To cyklister - En yngre kvinde og en ældre mand blev i dag fundet døde på cykelstien mellem Langhøj og Dalby. Politiet tolker det som et frontalt sammenstød der kunne være afhjulpet ved at lægge lys på strækningen. Samtidig står de uforstående over for hændelsen, da begge tilsyneladende er druknet på land efter uheldet.
"Begge cyklister havde ved fundet stadig lyset tændt på deres cykler. Cyklerne er begge konstateret i fin stand og intet tyder på funktionsfejl, der kunne have medvirket til sammenstødet," udtaler politikommisær M.B. Klausen.
Retsmedicinere oplyser at et ekstremt højt niveau af regnvand blev fundet i begge personers lunger. Sammenholdt med oplysningerne fra meteorologisk institut var vejret i området meget fugtigt og der har derfor været en del tåge mange steder. "Det er tænkeligt at den nærliggende mose kunne være oversvømmet da fugtigheden var meget høj netop i dette område - det er dog besynderligt, fordi det kun er i meget lange regnperioder at oversvømmelse kan forekomme netop på dette sted," udtaler Meteorolog Morten Pringberg.
Borgmester Ole Kragstrup udtaler:
"Det er et uheld som vi selvfølgelig vil fokusere på med øjeblikkelig virkning. Uheldet er beklageligt og jeg giver de pårørende min dybeste medfølelelse. Derfor vil der fra på mandag i næste uge blive opsat lys på strækningen, så lignende ulykker ikke gentager sig." - "