Det havde været en lang dag og nu sad jeg endelig ned. Langsomt lægger jeg hovedet tilbage og kigger op. Jeg griber ud efter cigaretterne og lighteren med en rolig flydende bevægelse, tager en smøg og tænder den. Jeg tager et tungt hvæs, mens jeg lukker øjnene.
   Så puster jeg al røgen ud mens jeg retter hovedet og åbner øjnene. Jeg kigger rundt i lokalet og tænker, hvad alle disse mennesker laver her på dette tidspunkt og på dette sted.
   Klokken er omkring 2-3 stykker. Lokalet er et stort åbent rum med en bar langs endevæggen. Bag mig er der et dansegulv eller bare et lidt større mellemrum mellem bordene.
   Bordene er af træ og de er god slidt og dårligt vedligeholdt.
   Vi har været til julefrokost og er forsat til den lokale bodega, folks øjne hænger og deres bevægelser er blevet sløvet ligesom deres sind.
   Med smøgen i munden, tager jeg fat i glasset med skummende fadøl, overfor mig sidder en smuk ung pige omkring 20, hun arbejder som piccoline i mit firma.
   Hun smiler til mig. Jeg tror jeg kunne være hendes fader for tre årtier siden.
   Jeg er 45, men jeg har ingen familie. Jeg har en sær fornemmelse af at jeg kun er 30.
   Hun siger noget til sin gode veninde, de taler om mig, de fniser og hun læner sig ind over bordet.
   Jeg kan se ned ad hendes kavalergang, hendes bryster er spændt op af brystholderen, og dirrer lidt, mens hun snakker.
   Jeg nikker og veninden rejser sig. Først nu opfatter jeg, at hun spurgte på vegne af veninden. Der flyver en lille spilt af glæden.
   Vi går ud på gulvet og danser, på trods af min alder kan jeg følge med i trinnene uden at det virker klodset.
   Jeg skuler over til piccolinen, mens jeg danser, jeg vil hellere danse med hende.
   I moderne dans er det ikke spørgsmål om intimitet, men mere en fokusering på ens egen udstråling. Veninden tager sig bedre ud på gulvet end ved bordet, hun virker sexet og udfordrende, og før jeg mødte piccolinen havde jeg været tilfreds nu.
   Efter en sang eller to sniger jeg mig tilbage til bordet, hun bemærker det ikke, fordi andre har taget hendes opmærksomhed.
   Det er som om hele bodegaen bevæger sig, og folk danser hvor der er plads.
   Piccolinen snakker med min medredaktør, på den anden side af bordet, de er begge meget glade og smilende. Jeg kender ham fra barndommen, han er en slesk gammel mand med et brudt ægteskab og to uægte børn, men fandens god til sit arbejde.
   Jeg tager en ny smøg, røgen ligger så tungt, at jeg ikke kan høre hvad de snakker om.
   Veninden vender tilbage til bordet.
   Hun sætter sig musestille ved piccolinen på den anden side af bordet.
   Hun kigger over på mig, hun gør tegn og jeg ryster på hovedet. Jeg vil hellere kigge på piccolinen, end at have sex med veninden.
   Der svæver andre af fortidens engle forbi i lokalet, men intet bryder min opmærksomhed.
   Jeg prøver at følge deres samtale fra denne side.
   Barndomsvennen kommer over og sætter sig ved min side, han snakker som et vandfald, denne gang har han fundet den rigtige, hun er sød, flot, veltalende, sjov altsammen passer perfekt.
   "På nær en ting. Du dropper hende om en uge, og vi mister en god medarbejder," afbryder jeg hans talestrøm.
   Ordene preller af på hans tykke selvtilfredse brynje, og han fortsætter uforbederlig.
   Datteren... Piccolinen, ved ikke hvad hun går ind til, hun vil blive ødelagt for altid, hun vil ikke kunne stole blindt på sit hjerte en gang til.
   Hvis jeg havde opdraget hende ville jeg have advaret hende om hans slags.
   "Husker du vore unge dage med whisky og cigarer." Jeg når lige at sige det, inden at han vil rykke sig tilbage.
   Så jeg fik fanget hans opmærksomhed, og han henter whisky og cigarer.
   Med tiden havde jeg mistet glæden ved whisky, men jeg gav mig selv en mission.
   Jeg ville værne om hendes skrøbelige hjerte og give hende chancen for at flygte.
   Timerne gik og han blev fuldere og fuldere, så jeg håbede at han ville snakke åbent om sit syn på kvinder.
   Piccolinen havde rykket sig over på vores side og sad tæt op ad den gamle mand.
   Der udspillede sig et lukket slag, hun ville forlade stedet med ham, og jeg ville holde ham her så han ikke forvoldte mere skade.
   Klokken blev rigtig mange, andre folk havde forladt bodegaen, og der blev større pauser mellem jukeboxens numre.
   Jeg hørte, at hun satte trumf på.
   "Skal vi ikke gå hjem til mig," hviskede hun.
   Jeg rejste mig: "Nu skal I høre!"
   "Sluk musikken, kom her over." Der var fem tilbage fra firmaet.
   "Nu skal I høre. Dengang jeg startede firmaet troede jeg aldrig at det ville lykkes. I mange år skubbede jeg alt andet væk fra mig, så jeg kunne samle kræfter til succes."
   "Skål!"
   "Skål, det jeg vil sige er at, ....," et lille tilt med overkroppen vakte begejstring.
   "I tror nok jeg er fuld."
   "Ja! Vi ved det."
   "Godt, godt jeg er lidt fuld, lidt meget fuld. Men jeg er klar i hovedet. Og jeg vil sige det er slut."
   "Hvad mener du?" Min gamle ven kiggede undrende på mig. "Har du fået et tilbud?"
   "Nej, nej det er slut, jeg vil ikke mere. Jeg vil prioritere andre ting højere. Jeg ville hellere have en kone og fast arbejde end dette succes liv, jeg har nu. Jeg vil giftes med dig, Merete."
   Hun kiggede undrende på mig, min piccoline.
   "Jeg vil giftes med dig. Efter jeg så dig første gang vidste jeg, at jeg elskede dig. Vi skal have børn, mange dejlige unger, og vi skal bo langt ude på landet, hvor vores kærlighed ikke bliver forstyrret."
   "Slap nu af, du mener det ikke, lad vær med at smide det hele væk bare for en dum tøs."
   "Bingo." Jeg troede min mission var lykkes.
   "Hun er det mest vidunderlige menneske jeg har mødt, det forstår du ikke, hun er en åbenbaring fra moder jord. Hun fortjener den bedste mand i verden. En der er kærlig, morsom og seriøs. Jeg elsker dig, vi skal leve, vi skal rejse, vi skal skabe liv. Hvad synes du, skal vi stikke af sammen?"