Han pakkede sig selv langsomt sammen. Han kiggede sig i spejlet og kiggede på de tunge poser under hans øjne. Nøgen, med sine lange arme, studerede hans sin egen velkendte krop. Der var ikke nogen synlige tegn på hans hud. Den var ren og pæn som en model, eller som de fremstår. Han trak lidt i sit mave skind, så man ikke kunne se hans pæne mavemuskler. Han holder huden strakt i et par sekunder og slipper. Han sørgede for at have lige vægt på begge ben, så han kunne beundre sin egen symmetri. Væg spejlet var omkring en halv meter bredt, han kunne se ind i det og lade synet reflekterer i et andet vægspejl, sådan at han kunne se sin egen bagside. Han spænder ballerne og nyder sit eget spejlbilledet. Indvendigt er han ikke tilfreds, hans røv er ikke så stram som den plejer.

Han ligger forsigtigt og kigger op i loftet. Han fokuserer på ikke at rykke sig. Han vil vågne langsomt, og de enkelte lyde der trænger ind i soveværelset forstyrrer. Det er de velkendte lyde, men de irriterer alligevel. Han har isoleret sit soveværelse, men nogle lyde slipper igennem. Han har ikke travlt, han har aldrig travlt, fordi han sørger altid for at have god tid. Han sætter sig op kontrolleret og med en flyende rolig bevægelse. Han ser sig rundt i rummet og ser at alting er på sin plads, der er intet der har rykket sig i løbet af natten. Han svinger højre ben over sit venstre, og planter det på gulvet, drejer sig, og støtter op med det andet ben, ryggen vender mod rummet og ansigtet vender mod muren og sengen. Sengen er firkantet som rummet.

Han folder sine bukser sammen og lægger dem på plads inde i sit skab. Jakken og skjorten bliver også hængt ind. Han bevæger sig kvikt rundt lejligheden. Han børster tænder og vasker hænder og bader. Nøgen går han rundt til alle vinduer og døre, hvor man mærker efter at de slutter tæt. Han slukker for køleskabet og kontrollerer at alt andet er slukket. Han kigger grundigt på sin elmåler og nyder dens stilstand selvtilfreds. Med hastige skidt bevæger han sig ind i soveværelset og lægger sin pude og dyne godt tilrette. Dernæst folder han spidsen af dynen ind over, sådan at han uden brug af sine arme kan komme godt ind under. Han retter hovedet puden med hænderne, og bliver nød til at gå ud af sengen og lægge det hele tilrette igen. Han nedstiger i det lunkne rum.

Han fumler ikke med nøglerne og banker den rigtige rent ind i låsen og drejer i en kontant bevægelse. Med et mindre stød ruller døren til siden, og han træder ind som en kongen, der viser sig for sit hof. Uden tøven går han sikkert på benene ind, og hænger sin jakke på plads, han hænger sin maske på sin plads. Tre hurtige skidt hen til sin kommode der står i gangen, lægger han sine handsker. Der kommer en lyd fra opgangen og han skynder sig hen og kigger ned i trappe opgangen. Da han ikke kan se nogen, går han ind i sin lejlighed og lukker døren. Han sørger for at låsen ikke smækker ved at holde på den og lade den glide til. Døren bliver helt hermetisk lukket. Med sine hænder fast klemt på henholdvis låsen og dørhåndtaget, lukker han sine øjne og lytter.

Omkring i mørket er der lyde, han kigger stift frem for sig. Han kæmper for ikke at vende hovedet. Skridtene giver en god rytme og hans halspulsåre banker heftigt. Han er ikke tilfreds, han er en smule skræmt, både over sig selv og over omgivelserne. Han mærker frygt uden at kunne placerer den i nogen ting. I hans mund ulmer en smag fra hans sidste måltid. Hans stiltilstand er ikke stabil, han har været for længe ude. Klokken og kroppen er træt, men byen ånder endnu. Der er en let og bild konsistensvæske i mellem masken og munden. Han lader et par dråber kommer gennem ganen. Den ene negl kradser i skoen indvendigt, den har gnavet hul i strømpen. Han puster helt ud og tømmer lungerne før han kæmper sig op i opgangen høje stilstand. Hver etage giver afstand.

Et brag af lys og stemmer, godt blandet, har omsluttet ham. Han kigger sig rundt og ser ingen mennesker han genkender. Det virker som om alle andre taler, men han kan ikke. Han er et perfekt billedet på væggen, og håber nogle vil stoppe op foran ham. Bartenderen har ikke tid til ham, uden ord og med håndtegn får han endnu en. Men han er ikke tørstig, men han drikker sig selskab. Han håber at hans egen stilhed vil brydes. Hele kroppen pumper, han er på spring, men jager intet. De ser ham det ved han, men han kunne være inventar. På en og samme tid tænker han alle tanker og situationer, men han er også blank, eller handlingslammet. En tanke bliver klar, han må ud, fordi en mand hoster tæt ved ham. På få sekunder piler han gennem lokalerne og indpakker sig sit yderst lag.

Damen tager imod hans penge ved indgangen. Hun smiler let omkring mundvigen, hun har et lille minimalt stykke brød siddende mellem den 2. og 3. tand i over mundens venstre side. Hendes pandehår er klippet en smule skævt og hun sidder asymmetrisk. Hendes negl på den højre pegefinger er for kort. Håret har en uren blond blanding, og alligevel smiler hun til ham. Hun har blæk fingerer og på hendes sorte stramme top har hun fnuller. Han lægger en seddel pænt på disken og lader hendes beholde små pengene. Med rolige skidt kontrollerede han sin fysisk fremstilling. Huset indvendigt var i perfekt ligevægt. Han mærkede på sit tøj hvordan det faldt rytmisk ved hans gang. Han svingede armene let med en diagonal bestemmelse. Der var komplet kropslig geometri.