Solens stærke stråler, der danser ind i sovekammeret.
   Der giver styrke og velvære.
   En ikke redt seng lades i stikken.
   Lysten til at tage på opdagelses rejse.
   I vores egen baghave.
   Fordi vi kan, fordi vi har fri.
   Med en god fornemmelse af at sammen.
   Samling i en fælles rygsæk.
   Uden at overveje tages det nødvendige.
   Hjulenes lette cirkulering i smørelsen.
   Mens vi sætter kurs mod stranden.
   Den gentagene lyd, når hjulet rammer den skæve skærm.
   Op og ned af bakker, ind og ud af gader.
   Frisk blod der cirkulere.
   De små sætninger der knytter os sammen, høres og siges.
   Vi holder hinanden informerede.
   Lysets naturlig gave.
   Der stråler gratis fra oven.
   Der skaber et glansbilledet af stranden og vejen dertil.
   Vandets lette susende.
   Mens bølgerne rykker frem og glider tilbage med sandkorn.
   Sandet blide omslutning.
   Om de frie føder, der ånder ubesværet.
   Vindens friske smag, der puster let ind over folket.
   De sidste slør smides.
   Vores kroppe bliver afkølet.
   Kroppene vi alle bærer med vores særpræg.
   Genertheden forsvinder når vi ser.
   De runde, de store, de spinkle, de højde, de flade, kasserne og cirklerne.
   Sener der trækker i musklerne omkring knoglerne.
   Ved siden af de hæmningsløse kroppe, dem der er på vej.
   Børnenes glædeshyl. Giver genlyd over hele stranden.
   De viser vores ønske om et evigt liv.
   Stemningen giver os næring til mere.
   Både på det varme underlag og i det kolde gus.
   Over bølger og under dem. Kaster vi os. Smider os, slipper os fri.
   Legende lemmer.
   Brøler mens griner.
   Lungerne der skubber til ribbenene
   For at fast holde livet.
   I det lydtætte univers.
   Hvor vi er alene.
   Med troen på at vi snart ser og hører tydeligt.
   Og med viden om at kunne forenes ved at sætte fødder på bunden og rette ryggen.
   Løber mod kysten.
   For at mærke varmen igen.
   Så solens stærke stråler kan danse på vores kroppe.
   For at vide at kulden, begyndelsen er lige ved hånden.
   Muligheden for at genskabe den barnlige glæde.
   At kunne gentage, uden at tænke.
   At være til, kun for at gentage.
   Ligesom årene der gentages.
   Forår, sommer, efterår, vinter, forår.
   Om og om igen, kun med små nye nuancer.
   Hver sommer er forskellig og huskes på hvordan strålerne danser.
   Både i erindringen og fremtiden.