Sælgeren var meget energisk og veltalende. Han solgte audiovisuelle hjælpemidler blandt andet computergenererede overheadtransparenter. Hvis I ikke ved, hvad det er, så er det altså en plastikfilm med billeder eller tal på, som man kan projicere op på en skærm for en større forsamling.

-Og hvis I nu forestiller jer, at jeres sælger står i Tokyo og skal bruge en salgsstatistik, så kan I bare komme med materialet, så laver vi det på vore store computere og sender det ud i verdensrummet til en satellit i geostationært orbit.

Den videresender det til en jordstation i Japan, hvor det bliver behandlet på vore store computere og printet ud på en film, der så bliver sendt med et motorcykelbud gennem Tokyos trafik og lander på sælgerens bord ganske kort tid efter så han kan vise det til en forsamling. Ganske smart ikk'!

Spørgsmål fra mig:
-Var det ikke smartere, når man nu sendte store drenge i byen, at de så var så voksne, at de kunne huske at læse på lektien hjemmefra og selv tage deres salgsmateriale med i kufferten.

Det syntes sælgeren ikke var spor sjovt, for der var jo status i at have travlt og kunne sætte hele dette apparat i gang. Der var status i at være betydningsfuld.

Jo, der er status i at være betydningsfuld og der er status i at have travlt. Se blot på stillingsannoncerne, hvor ansøgerne skal være bløddyr af blæksprutteracen, kunne holde mange bolde i luften samtidig, li' at være stresset og ikke hyle på deres krisepsykolog, hvis klokken bliver over fire på kontoret.

Men hvorfor er det så vigtigt at have travlt? De fleste problemer kan dog løses, hvis man bruger lidt mere tid til dem. Der er aldrig tid til at lave tingene rigtigt første gang, men oceaner af tid til at skynde sig at lave dem om, reparere etc.

Man har en deadline til man får en ny, sagde en journalist engang og det falder godt i tråd med, at de fleste mennesker ikke kan tage sig sammen til at lave tingene før i sidste øjeblik. Jeg havde f. eks. engang en bestilling på en artikel, deadline 1-12. Jeg havde masser at lave dengang!! og bad derfor den gamle redaktør om udsættelse til den 1-1. Det fik jeg også, men jeg skrev dog artiklen alligevel, for som jeg sagde til min redaktør:
- Hvad enten jeg skriver artiklen 30-11 om aftenen eller 31-12 om aftenen kan være lige meget.

Selvfølgelig bliver den måske sjovere, hvis jeg skriver den nytårs aften, men da den handler om elektronik, kan det være det i stedet går ud over det korrekte og det kan vi jo ikke have i et månedsmagasin for elektronikfolk.

At have travlt er så mange ting, jeg havde en god ven, der er af ungarsk herkomst og bor i England. Jo, vi er skam stadig gode venner. Han var servicetekniker for et engelsk firma og han plejede at bestille reservedele hos mig, der dengang var servicechef i et større dansk firma.

Med usvigelig sikkerhed var alle ordrer mærket Express express urgent urgent! også selvom det kun drejede sig om 100 skruer og en O-ring. Det var til tider lidt trættende, så en dag gjorde jeg noget ved det.

Jeg ringede til ham:
- Hej Les, du har lige bestilt en dims express express med postraket etc. etc.. den er gået af, kan du hente den i Heathrow i aften kl. 8.00? (Han boede 50 km fra Heathrow tværs gennem London). Les havde ikke noget at skulle til Heathrow efter den aften meddelte han mig meget brysk.

- Jam', det kan jeg ikke forstå, det hastede jo ad H... til, ja jordens undergang ku' forudses, hvis du ikke fik dimsen omgående, så jeg havde i min iver efter at opfylde hans mindste ønske lejet en Learjet, for hans regning ganske vist og den var nu i luften over Sjælland "bound for ole London town" ETA 08.00 PM Heathrow terminal 3.

Jeg kunne høre hvordan han hvidnede om kind, så da hans blodtryk og hjerteslag passerede 250 på vej op, sagde jeg:
- Les, det er gas, den kommer som ordinær luftfragt, men jeg ville gerne høre din reaktion.
Siden har Les kun bestilt "haste haste", når det virkelig hastede.

En anden gang var det en god tysk bekendt, der var kommet i samme uvane. Han ringede og skreg op om, hvornår hans varer blev sendt, fem minutter efter ordren var indgået på faxen eller telexen, hvad det nu var vi brugte den gang.

Jeg forklarede ham at Ringsteds hurtigste "Turboschildkröte" just nu galopperede sydpå med dimsen, og den havde et ekstra salatblad med, så den ikke skulle holde ind undervejs.
Det syntes han ikke var sjovt, men også han tog det med ro i fremtiden. en "Turboschildkröte", der blev opfundet til lejligheden kan bedst oversættes med en "skildpadde med ild i måsen".

En gang tog jeg dog tingene meget højtideligt. En servicetekniker fra Californien ringede og fortalte at en sektion i en af vore maskiner var brændt, hvad skulle han gøre?

Der fik jeg travlt:
- Flå lortet ud af maskinen og dump det i Stillehavet. Jeg flyver en ny over i nat, skreg jeg i telefonen og lod handling følge på ord.
Sagen var faktisk alvorlig, og ideen var at skaffe den brændte del væk fra kunden, så han ikke begyndte at få grimme tanker om hvor mange millioner han kunne plukke os for i produktansvar. En god amerikaner kan gå i chok, når der brænder en dims af i hans maskine, og et sådant chok kan let udmøntes i et par millioner dollars af en god sagfører.

Endelig fik jeg engang en alarmerende melding fra Japan. Man havde sagt grimme ting til vor repræsentant på stedet om en printplade, der var blevet lovet forlængst, men ikke dukket op, nu var skaden sket, men hvad kunne jeg gøre? Jeg gik ned på lageret og spurgte lagermanden. Han flyttede piben over i den anden mundvig og snerrede:
- Der har ligget en af disse hersens printplader ovre på hylden til Japan i tre uger, der står "urgent" på den, hva' fa'en betyder det. Jeg kan ikke udenlandsk.

Vi klarede sagen i mindelighed men det er blot et par eksempler på kommunikation, og det at have travlt eller sørge for at få travlt for de fleste ting kan løses både hurtigt og effektivt uden at rende med tungen ud af halsen.

Nu har jeg nået den alder, hvor arbejdsmarkedet i visse lande højt mod nord, mener man burde være død for længst af alderdom. I andre lande og kulturer bliver mænd på min alder anset for endelig at være så modne og erfarne, at de bliver udnævnt som kaptajner på supertankere, spaceshuttler og Boing 747 fly. Sådan er der så meget.

Men når nogen taler om at have åh så travlt, så travlt, tja så spekulerer jeg sommetider på hvad almindelig planlægning ville gøre ved hans travlhed, og svaret er næsten altid, så ville han have tid til at lave tingene færdige første gang. Men det har måske noget at gøre med, at jeg i min ærværdige alder har set de fleste panikker mere end en gang, og ved at det sjældent er så slemt, som det ser ud til. Det hedder erfaring, og parret med lidt sund sand og kreativ problemløsning er det et så stærkt våben at problemerne og panikkerne går i opløsning, men det er der selvfølgelig ikke så megen status i.