Det med højre og venstre er egentlig noget sludder. Det er jo bare et udtryk for hvilket politisk parti man knytter sig til, og de fleste menneskelige forhold har ingen speciel partifarve. Jeg har vist gennem hele liver været igennem sympatier for samtlige de politiske partier, og det betyder ikke at jeg er særlig vægelsindet, kun hvilket parti der på den tid har ligget nærmest mine interesser. Jeg retter ikke ind efter nogen partiparole, men et bestemt parti kan synes at tjene mine interesser bedst på et givet tidspunkt.

For det meste har jeg stemt på De Radikale, og det er netop fordi de er så lidt ortodokse i deres politik.

Kunstnere er ikke anderledes end andre mennesker, de forholder sig frit til partifarver, med mindre de bevidst knytter sig til en bestemt politisk retning.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Om de radikale. Du mener, at de burde holde fast ved deres fortid, deres oprindelige partiprogrammer. Hvorfor det? Tankegangen er åbenbart at man bør holde fast ved partiparolerne uanset hvad. Men er det parolerne der skal styre menneskene, eller er det menneskene der styrer parolerne?

Jeg har altid sagt, at fundamentalister er af det onde, og det gælder ikke kun de religiøse.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Det var selvfølgelig dumt af mig at nævne de radikale, for straks var jeg placeret. Et stempel i panden: "De radikale", bang!

Jeg var på en sommerlejr for mange år siden. De fleste var stærkt venstreorienterede. Det havde jeg ikke skænket en tanke på forhånd, og det betød heller ikke noget for samværet. Men der var nogle politiske debatter, hvor bølgerne gik højt, og jeg sagde da, at der kunne komme fornuftige tanker fra alle partier. En vrissede da af mig, hvilke fornuftige tanker kom der da fra Fremskridtspartiet. Det var i Glistrups storhedstid. Jeg svarede, at det var da let nok, at der var for meget bureaukrati i det offentlige, det Glistrup kaldte papirnusseri. Der blev stilhed, for det var de jo alle enige i. - Jeg må for en sikkerheds skyld tilføje, at jeg aldrig har stemt på Fremskridtspartiet, eller Dansk Folkeparti.

Har du altid stemt på det samme parti?

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg har også et par gange stemt på Socialdemokratiet, og har meget sympati med dem. Længere ud til venstre vil jeg føle mig utilpas, fordi der begynder det at tendere det fundamentalistiske

Livet har jo andre aspekter end det økonomiske. Første gang jeg stemte på de radikale var fordi de gik helt og holdent ind for homoseksuelles rettigheder, og de lagde grunden til homoægteskaber - men det var en SF-borgmester, Villo Sigurdson som viede min ven og mig.

Jeg ved naturligvis at økonomien er vigtig, men det har aldrig været den jeg havde i fokus.

Hvad angår våben og krige er vore meninger nok ikke så forskellige, selvom min stillingtagen nok ikke er så ensidig som din.

Kåemer

Godt emne. Så jeg blander mig lige lidt.
Lad mig indledningsvis slå fast, at selvom der er andet end økonomi, der er vigtigt for et menneske, så er økonomi i bred forstand (som adgang til mad) altså temmelig vigtigt; de sultende tænker ikke så meget på, hvad der er kunst eller ej.
Jeg finder det vigtigt at alle kan spise sig mætte og trygge - og som en følge der af kan jeg ikke se det odiøse i, at man har en grundidè om, at samfundet skal være sådan at dette er muligt; med det for øje kan man ikke bare vedtage love og regler hulter til bulter. Og jeg kan ikke forstå at nogle kan tilslutte sig et parti fordi de går ind for en enkelt eller to forhold, der lige nu gavner en selv; det må da handle om det samfund, de gerne vil fremme?
Der er milevid forskel på om et samfund hælder til højre eller venstre.
Og det kan smitte af på kunsten.
Betyder det så, at det er afgørende for, om noget er kunst?
Næh, ikke nødvendigvis - for hvad er kunst?
Jeg har aldrig været specielt begejstret for Hella Joof, selvom hun har lavet noget interessant ind i mellem, men det er da tankevækkende at hendes synspunkter faktisk skinner igennem en del af det?
Et helt andet eksempel: Knut Hamsun. Er hans bøger kunst? Ja, det synes jeg. Han har en interessant sprogtone og skriver godt. men der anes vel nok nogle rascistiske tendenser - og det kan gælde for mange, at der tydeligt eller implicit ligger noget skjult i tekst, film eller billede?
Men er det ensbetydende med at læseren/tilskuerne/lytterne accepterer de synspunkter? Forhåbentlig ikke.
Der hvor det efter min mening går galt, er når/hvis litteratur og kunst bliver for ensidig, så man f.eks kun præsenteres for idylliserede billeder, film, musik osv.

Vh. Pia H

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hamsuns tysklandsbegejstring er ikke så mærkelig, hans alder taget i betragtning. I hans ungdom var Tyskland det altdominerende kulturcentrum. Alle kunstnere, politikere og i det hele taget alle unge med fremdrift søgte til Tyskland for at få uddannelse og inspiration. Da dommeren i hans sag spurgte ka, om han mente, at Tyskland var en kulturnation, nægtede han at svare. Grunden til, eller rettere en af grundene til at Danmark og Norge blev besat af tyskerne var, at tyskerne var bange for, at disse lande ellers ville blive besat af England, og den frygt var jo reel nok. At Hamsun så ikke kunne skelne mellem det kulturelle Tyskland og nazisterne må søges i hans knudrede sind, Og han har i øvrigt redegjort godt for det i bogen "På gjemgrodde stier".

Thomas Mann blev en gang spurgt, hvad tyskhed egentlig var. Han svarede,at det var en blanding af det germanske og det jødiske. Det nazisterne ville var, at udrense det jødiske, så kun det germanske blev tilbage.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Som sagt må svaret findes i Hamsuns knudrede sind. Jeg kan ikke give nogen forklaring. Ikke desto mindre er han en vidunderlig forfatter, som stadig læses flittigt.

Det fortælles, at Churchill da han fik Nobelprisen og der blev holdt stor festmiddag spurgte, hvor de meget store norske forfattere sad. "De er alle døde, undtagen Hamsun, og han sidder i fængsel", blev der svaret.

Så er spørgsmålet hvor meget nazist han egentlig var, og hvor meget der var bevidst provokation. Han besøgte jo Hitler, og drev næsten Hitler til vanvid. Han var jo stokdøv, og besvarede ikke noget af hvad Hitler sagde. Men han nærmest overfaldt Hitler med formaninger. Ordlyden i disse formaninger kender jeg ikke, dem ville jeg gerne kende. - Efter besøget overfusede Hitler sin sekretær, og sagde, at han aldrig mere måtte sende den slags mennesker ind til ham. - Hamsun behandlede Hitler præcis som han behandlede alle andre.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Man behøver vist ikke at høre til nogen speciel politisk retning for at være imod nazismen. Den er stendød, men kan da godt komme frem igen i nye forklædninger.

Men nazist eller ikke nazist, læs Hamsuns bøger. Det er vidunderlig litteratur.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Undskyld, at jeg efter at have skudt løbet igang selv udebliver - i form af en uges ferie.
Men jeg vil indskyde, at der i DK har været en tid og et miljø, hvor kunst og kamp imod kapitalen hang uløseligt sammen. For nogle.
Hvis man udfoldede sig kunstnerisk, så skulle der være et temmelig umisforståeligt budskab i politisk retning. Man var enten progressiv eller reaktionær. Hvis man blot ville lave kunst og holde sig ude af politik, så var man i fjendens, kapitalens, sold, ville man det end eller ikke.

Og trods det umiddelbart yderliggående i den holdning, så kan jeg egentlig godt forstå den. Og jeg er også ganske nær ved at være enig. For hvis man holder sig politisk neutral i sine værker, så arbejder man nok mest for det bestående.

Selv synes jeg at man uden større moralsk forfald kan mene at vort bestående system der vist mest kaldes en blanding af socialliberalisme og liberalsocialisme med et stænk af liberalliberalisme og konservatisme - i det store og hele er OK.
Og så er jeg nok sat uden for det gode revolutionære selskab.

Iøvrigt er det sjovt med alle disse "ismer."
Der er neoliberalisme, nationalisme, socialisme, konservatisme, nationalkonservatisme samt kulturradikalisme og kulturkonservatisme.
Man nationalsocialisme er en kombination der ikke accepteret.
Hvis det ikke var fordi vi tager afstand fra nazisme, efter at have lært den kende fra sin ækleste side, ville vi nok ikke studse over sammensætningen af nationalisme og socialisme i "nationalsocialisme." Er der iøvrigt noget der hedder socialnationalisme? Og hvis der er - hvad betyder det så?

Stalin var en slags socialist, og han lavede sin egen doktrin der sagde at internationalisme ikke altid behøvedes. Socialisme kunne lykkes i et enkelt land, en enkelt nation, i strid med Marx' og Lenins tanker. Men herigennem blev Stalin vel en slags nationalsocialist, (til forskel fra Lenins internationalsocialisme.*) hvis man skal se på ordenes mening.
Og sådan blev Hitlers og Stalins kamp ikke en kamp om ideologier (!) men "blot" en kamp om magten. (Blandt i bund og grund ligesindede herskere.)
* Jeg tror, jeg måske kan drille nogen ved at hævde at national-socialismens modsætning må være international-socialismen.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

At angive konditionerne for vor ihukommelse af Stalin som en god leder er absolut lige så svært som at angive de tilsvarende for Hitler!
Altså - hvis kollektivet omkring Hitler havde været stærkt og beslutsomt nok, så havde Hitler været god nok???

Kunsten i totalitære stater har klare formål i retning af at hylde styret.
Og vor egen venstrefløjs ønske om (mest i 70'erne) at kunsten skulle være subversiv (= vendt imod kapitalen som sad på magten) har således fundet sin modsætning til de totalitære staters kunstpolitik.

Men det hænger nok sammen med at socialismens kunstforståelse er universel. I kapitalistiske lande skal kunsten være subversiv og progressiv, i socialistiske lande skal den være samfundsbevarende. Således skal kunsten altid være vendt i socialismens retning.

Sådanne tendenser er efterhånden sevet ud af vort samfund med årene. Og det kan kun glæde mig.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Du rammer et ømt punkt, når du taler om folkets ligegyldighed med politik. Vi tager nok vort demokrati for givet, og glemmer at der hele tiden skal kæmpes for det. Vi sætter vort kryds, og så må politikerne klare sagerne. - Men på den anden side, hvordan kan det være anderledes? Vi har jo et repræsentativt demokrati. Vi vælger mænd og kvinder som vi mener kan klare det. Men det standser jo ikke der. Folketinget består jo af mange personer som gensidig kritiserer hinanden, og aviserne er fulde af kritik af regeringen og de enkelte ministre, og også af krigsførelsen. . Internationale problemer søges løst gennem FN, EU og Nato. Her er der meget at kritisere, og det bliver der da også. Vi har nok let ved at føle, at beslutningerne tages langt fra os og derfor ikke rigtig vedkommende. Det skyldes nok ikke så meget fejl i systemerne, men at vi har svært ved at fatte det internationale. Det må vi lære, og det vil da også bare være en udvidelse af demokratiet. Formelt bygger disse systemer jo på demokrati, men at gennemføre det kommer an på en videreudvikling.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Nåja, Engbo, lidt ensidig opfatter jeg dig nu nok! Hehe!

Jeg siger, som jeg har sagt før, hvordan kan det være anderledes? Er den skandinaviske politiske model trods fejl og mangler ikke den bedste. Findes der noget sted på jorden et system der fungerer bedre?

Men ellers synes jeg vi alle skulle blive Jehovas Vidner. De siger at jorden bliver et paradis i nærmeste fremtid.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Du skriver "Vi lægger en kreds af militær omkring Rusland".. Hvorfor nu nævne Rusland? Herregud! bliver der atomkrig går det vel ud over alle parter, også os. Og Rusland er da en atommagt. Hvorfor afruster de ikke bare selv? Vel fordi de ikke stoler på de vestlige magter. Og dermed har du vel også svaret på hvorfor de vestlige alliancer ikke afruster.

Hvorfor skulle de stole på Putin? I USA har de fået en præsident som er uhyggelig, men der har de i hvert fald et system som vil standse ham, hvis han går for vidt. Har de det i Rusland? Jeg spø'r bare.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Det er ikke vigtigt for mig, det med Jehovas Vidner. Det var mere det, at jorden skulle blive et paradis i nærmeste fremtid. Det har de i øvrigt sagt i mere end hundrede år. Men diverse politiske systemer har som bekendt ikke kunnet fremkalde noget det bare kom nær et paradis.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Jeg synes så absolut heller ikke at man skal lege med ilden. Så det behøver vi vist ikke skændes om. Paradis, nej det får vi næppe. Den bedste af all verdener, som Voltaire skrev om, det har vi måske. "Du skal dyrke din have," sagde han videre. Men den bedste af alle verdener er ikke noget paradis, men en aktiv verden i evig udvikling.

Nå, nu er jeg blevet gammel, og mine aktiviteter begrænser til at diskutere lidt her på Fyldepennen og andre puslerier. Og dyrke min have kan jeg ikke klare mere. Nåja, det har jeg nu aldrig været god til.

Kåemer

Det er ubegribeligt at man forbyder Jehovas vidner. De udgør ingen fare for hverken Ruslands styre eller vort i vesten.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Sovjets ledelse var jo nærmest paranoid over for enhver form for religion, og vel enhver form forsamlinger der ikke kunne kontrolleres af sovjetstyret. Det gjaldt i øvrigt også den ortodokse kirke, som ikke så godt kunne elimineres, fordi den havde så stor opbakning i folket, men den var under strenge restriktioner. "Religion er opium for folket", var jo en vigtig maxime for kommunismen. Ikke noget med religionsfrihed der.

Efter sovjetunionens fald skete der en eksplosion af interesse for religion, og dette skete også for Jehovas vidner, hvor hele byer blev Jehovas Vidner. Hvordan det er i dag ved jeg ikke.

Kåemer