Hej igen. Da ingen har haft lyst til at bidrage, vil jeg puste lidt til gløderne med en lille gåde.
Hvor stammer denne indledning fra? (Gæt venligst, om muligt, uden at slå op.)

"Det er en almindelig anerkendt sandhed at en velhavende ungkarl nødvendigvis må have sig en kone."

Det er en sætning der sparker handlingen igang, men straks lægger en satirisk dis hen over fortællingens landskab. Forfatteren er et humoristisk talent og har trods sin beskedne alder - på tiden for værkets tilblivelse - en forbavsende sproglig modenhed og stor viden om mennesker, hvis liv var ganske anderledes end den omtalte forfatters eget.
Idag ville man nok savne lidt mere erotik, men der er virkelig meget andet at byde på i dette klassiske værk. Jeg er fristet til at mene at forfatterens forstandsprægede beskrivelse af de af kærlighed beåndede personer, transcenderer erotikken og skaber noget større end vor tids ikke altid elegante bramfrihed formår.

Men hvad har nu "Ondskabens Hotel" at skaffe med "Rumrejsen år 2001," ud over at begge film er instrueret af Kubrick?
Svaret er at "Ondskabens Hotel" er en lang og detaljeret afsløring af at instruktøren af "Rumrejsen år 2001" er den samme som instruerede filmen der viser Apollorakettens personale Armstrong og Aldrin der steg ud af månelandingsmodulet og satte fødderne på Månen. (Og optog den i filmstudiet i England.)

Den kender jeg, Stolthed og Fordom, af Jane Austen. Hvor mange har gættet den?
Den med Kubricks to film, det vidste jeg ikke. Manuskriptet til 2001 og romanversionen blev skrevet af Arthur C. Clarke, der kommenterede den berømte månelanding for BBC.

Tak Mogens. Rumrejsen 2001 går vist forud for Apollo 11, tror jeg.

Jeg tror på månelandingen! Men jeg har selv set Kissinger, Rumsfeld og en tredje på TV indrømme at filmen var fup. De originale film duede ikke under månens temperaturer.
Det bør ikke være så svært at lande på Månen, da det også er let at starte igen. Det ville være langt sværere at lande på og starte fra en planet af Jordens størrelse og dermed tyngde. Selv Mars vil være en udfordring.

Ja, det er Jane Austen!

Nu vi er ved Stephen King - Han har også en slutreplik som jeg synes er en stor sætning, ja - kæmpestor! trods dens umiddelbart beskedne formulering.
Det er fra bogen "It," som er en kæmpestor fantasyroman om en gruppe mænd (og en enkelt kvinde, Beverly Marsh.)) der vender tilbage til barndommens by (Derry i Maine)for at gøre op med et problem der udfoldede sig i deres barndom.
Til slut er vi hos Bill Denbrough der kan komme i situationen "at han næsten husker sin barndom."
Denne slutsætning er enormt indholdsrig. Bogen handler om at barndommen er et helt univers for sig selv. En verden vi kun i begrænset omfang kan have klarhed over i voksenlivet.
Det er ligegyldigt hvilke lege, farer, hvilke kampe, hvilke monstre der skal opleves. Det væsentlige er at i barndommen er alting muligt. Men i voksenårene skrumper universet til svage spor, og meget glemmes og holder op med at eksistere.
At man "næsten husker sin barndom" er at man næsten genoplever et helt univers, hvor alt er muligt.
For en mandlig læser, er Beverly Marsh en pige som man ikke sådan lige kan lægge bag sig.
Det kunne Stephen King åbenbart heller ikke, for i en lange nyere roman om Kennedymordet, lader han læseren komme på en udflugt til Derry Maine, hvor man igen får lov at opleve Beverly Marsh. En pragtfuld idé. Det rene pjat, naturligvis, men King må have følt at ikke kun han selv ville være glad for dette gensyn.

Virginia Woolf: "Mrs Dalloway said she would buy the flowers herself."
Jeg ville egentlig have skrevet åbningslinjen fra Pride and Prejudice, men den blev jo så snuppet ;)
Men det er kun godt, for så måtte jeg vride min hjerne lidt ekstra - og denne her synes jeg faktisk også er god! Rigtig god!
Det er en fed åbning, fordi den siger så meget om Clarissa - eller rettere om den rolle, hun prøver at spille: rollen som Mrs. Dalloway, der nødvendigvis selv må finde blomster til aftenens store fest. Denne vigtige opgave, som er en væsentlig del af den ordentlige facade og leven op til normerne, kan ikke overlades til tjenestefolk. Mrs Dalloway er godt klar over, at hun er fanget i en normbundet verden gennem fortidens valg, og selvom hun ikke er sikker på, at hun har valgt rigtigt, er hun under alle omstændigheder ikke i stand til at bryde ud og finde sig selv gennem normerne og den ramme hun har bygget op om sig selv. Derfor holder hun fester for at afledes, og derfor kredser hele hendes verden gennem romanen om festen (og findes der så en verden på den anden siden?).
Og slutlinjen er lige så fantastisk (og spiller 100% sammen med åbningen): "It's Clarissa he said. For there she was."
Det er en ret åben slutning, men ét står klart: Mrs Dalloway er væk, og Clarissa trådt frem.

En bog der kan anbefales!

Nej, hvor morsomt! - som man siger, men det er jo en frase.

- At du også ville have valgt Austens indledning.

Er "Mrs Dalloway said she would buy the flowers herself." bogens titel? Eller hvad hedder bogen?

Nej bogen hedder bare "Mrs Dalloway" ;)

Hej. Tak for det. Jeg kunne nok bare have slået hende op.

Måske er det helt i skoven, men jeg kom til at tænke på denne tragikomiske sang: