Igen er debatten om drenges omskæring dukket op. Det er et ganske følelsesladet emne, det indser man let.
Seneste skud på stammen kom idag i avisen (Berlingske T.) fra Nuuk og inddrog begrebet antisemitisme.
Det er ikke så sært. Antisemitisme er et godt ord, hvis man vil have skabt enighed omkring sig. For selve ordet har en egen etisk ladning i sig. Og hvem bryder sig om at blive kaldt antisemit? Men ærlig talt - Hvis en gruppe jøder påstår at to plus to er fem, er man så antisemit fordi man benægter det?
Nu er det sådan at der i Danmark er langt flere muslimer end jøder, vil jeg mene, så man burde rettere kalde det for islamofobi end antisemitisme, hvis man udtaler sig imod omskæring af drengene.
Men er det antisemitisme eller islamofobi at være imod omskæring af drenge? Kunne man ikke forestille sig at det handlede om forsvaret for drengebørns ret til at bevare deres kønsdele som Gud har skabt dem - og som de nok selv ville foretrække at de var?
Jaaamen --- Nu kunne man jo med fiffig mine stille det spørgsmål: Er danskerne virkelig så gode? Føler danskerne virkelig sådan med de små stakler? Er der mon ikke en og anden der hopper med på vognen fordi spørgsmålet er en kærkommen anledning til at give de fremmede kulturer en begmand?
Det må man nok indrømme kunne være tilfældet. Vi er jo ikke rene engle her til lands, det skal vi nok ikke bilde os ind.
Er end danskernes stillingtagen præget af blandede motiver, så er der dog en ting der synes at præge alle grupperne af tilhængere: Det er de voksnes religiøse/kulturelle forestillinger der dikterer deres udtalelser om sagen. Ikke tanker om børnenes tarv og sundhed. For den med at omskæring kan afværge phimosis (forhudsforsnævring) eller betændelsestilstande eller hygiejniske problemer (baseret på manglende forhold til vand og sæbe) er vist skudt i sænk for længe siden.
Skulle det blive forbudt at omskære i Danmark (uden medicinsk evidens for nødvendigheden i yderst få konkrete tilfælde) betyder det på verdensplan stort set ingen ting. Men de danske har da heller ikke ambitioner om at styre hele verden. Den slags lader vi andre om.
Men alle lange vandringer begynder med det første skridt. Jeg tror at skulle man afskaffe omskæringen, vil det efter få år betyde at man siden stiller sig spørgsmålet: Hvorfor gjorde vi det dog sådan i gamle dage?
Mange vil bruge argumentet at man har haft denne tradition i flere årtusinder. Men ærlig talt - bliver en misgerning bedre af at blive gentaget ofte?
For mig er det noget "Kejserens nye klæder" over det. Man tror det er nødvendigt, indtil man med ét kan se at det hele er en tåbelig ide. Hvad kan det dog gavne at skære i sine børns kønsdele?
Tanken om at lade manøvren vente, til man i de myndige år kan vælge det selv, synes jeg er en god ide. Så kan man bevare traditionen på et moralsk forsvarlige grundlag, og man kan herved helt undgå kritik.