Jeg tror, jeg er kronisk træt. Hvis man kan være det. Jeg kan sove hele tiden. Hvis det ikke var fordi jeg gik i skole og på arbejde, ville jeg ligge i min seng hele dagen. Det er grumt. Min træthed gør også at jeg er ubeskrivelig doven for tiden. Min værelse ligner hele tiden noget der er alt for uoverskueligt at rydde op eller gøre rent. Hvilket jeg egentlig havde sagt til mig selv, jeg ville gøre idag. Men det bliver det nok ikke til alligevel. Det skal jeg bare have gjort.
Heldigvis har vi da ferie. Dejlig dejlig. Skal arbejde imorgen og tirsdag. Onsdag drager jeg til Odense for at besøge Ri. Torsdag skal jeg i byen med Si. fra arbejdet. Fredag skal jeg måske op til min moster. Lørdag skal jeg arbejde. Og så er den ferie nærmest også gået. Men vi har ingen afleveringer eller noget for, så det er bare alletiders.
Den her uge er gået med terminsprøve. Øv mand. Eller det er jo egentlig nogen nemme dage, men kedeligt. Dansk emnerne var noget lort. Ved ikke rigtig med engelsk i tysk nåede jeg ikke at rette den sidste side fordi min printer gik i hak. Så det er bare alletiders. Håber på det bedste, men tvivler.
Nu er der kun 30 skoledage tilbage. Det er sindsygt. Det kommer skræmmende tæt på nu. Det er frygteligt. Kan ikke forholde mig til at vi skal planlægge studenterrute og at min far begynder at snakke om mad til studentergilde. Kan ikke forstå at det er MIG der bliver student til sommer. Puha.
Har også fået fuldtid på mit nuværende arbejde fra august. Egentlig havde jeg jo egentlig sagt op, men efter jeg kom til at tænke på hvor længe min søster gik uden arbejde, så spurgte jeg min chef om jeg kunne "fortryde" min opsigelse. Hvilket han tog gladeligt imod. (Jeg ved ikke hvorfor, men han er pludselig blevet helt vild med mig. Jeg forstår det ikke). Men indtil videre har jeg et job i kiosken til oktober og så håber jeg på jeg kan komme ind i butikken. Hvilket, på min chef, ikke lød som noget problem. Så nu må vi se. Kommer garanteret til at fortryde det mange gange at jeg skal være fuldtid og kommer til at røvkede mig. Men det er et halvt år, og jeg hygger mig med de mennesker der er dernede. Så det går nok. Forhåbentlig.
---

Min stedmor er stadig ligeså dum. Gider slet ikke besøge dem. Min far ringede et par dage efter vores "sammenstød", bare for at høre hvordan det gik i skolen. Om jeg passede min ting osv. Min far har ALDRIG nogensinde ringet for at høre hvordan det går i skolen. Jeg er godt klar over, at det ikke er noget han har gjort af sig selv. Og de skal lade være med at blande sig når ikke aner hvordan mine karakterer ligger og om jeg afleverer mine ting. Fik også lige en formaning om at det jo ikke nyttede noget at jeg ikke gad mere. Det var jo nu her til sidst at det gjaldt. Jeg ved det godt!!
Endelig, i torsdags, tog jeg mig sammen til at besøge dem. Min søster spurgte om jeg ikke ville med derover. Det første min stedmor spørger om, er om jeg får lavet mine lektier. Ja, jeg laver mine lektier!! Da jeg prøver at fortælle dem om mit liv. At vi havde terminsprøver, at jeg skulle til gymnastikopvisning igår, så er hun bare fuldstændig passiv og giver ikke rigtig nogen respons på det jeg fortæller. Da min søster så begynder at fortælle om hende pædagogstudie, er min stedmor helt oppe og køre. (Hun er selv pædagog og på trods af manglende uddannelse, mener hun selv at hun har styr på det hele og ved alt hvad man skal vide om børn!!). Og min far siger aldrig rigtig noget, så det er jeg så vant til. Men jeg bliver bare så gal og ked af det. Min søster er ikke en skid mere fornuftig end jeg er. Okay, måske på nogen punkter. Men lad mig dog leve mit gymnasieliv som jeg vil. Så længe jeg ikke pjækker på livet løs og afleverer mine ting, så skal de blande sig udenom. Hun skal i hvert fald ikke. Hvis hun i det mindste interesserede sig for mit liv, var det lidt mere okay. Men det gør hun bare ikke. Øv mand! Og de kom heller ikke til opvisningen igår. Havde sagt de meget gerne måtte komme og kigge. Egentlig havde jeg heller ikke regnet med at de kom, men alligevel blev jeg lidt skuffet. Men ja. Sådan er min familie nok bare.
---

Ja, gymnastikopvisning igår. Det var alletiders. I ugerne op til havde min mor og jeg siddet og lavet kaninører, kanin- og løvehaler. Et stort virvar. Og da vi sidder og skal clipse ørene fast på elastikken fredag aften (hvor jeg var kommet halv snalret hjem fra arbejde fordi chefen gav øl. Ups), er vi begge fortabte. Vores clipsemaskine vil ikke virke det halve af gangene og der er ikke nok elastik. Omkring klokken 1 er vi færdige. Mig og gamle Li. mødes i hallen ved en 11-tiden for at gøre klar til børnene kommer ved en 11.30-tiden. Da de endelig kommer, er der kaos. Vi står med næsten 80 børn - to forskellige hold - og de skal allesammen have en T-shirt, et sæt øre, en hale og tegnet knurhår. Det ene hold som kaniner, det andet som løver. Kaos. Vi kunne ikke kende forskel på, hvem der var på hvilket hold, så et par gange fik vi givet den forkert farve t-shirt til et barn. Ups. Men hvor var de søde da da først var færdige allesammen. Og forældrene tog massevis af billeder. Det var rigtig fint. Mit hold - kaninholdet kommer på først. Aftalen var at vi skulle komme ind på gulvet og lave nogen øvelser. Da vi øvede det i onsdag var de med på ideén om at skulle vrække med numsen nogen gange. Men ikke igår. Så der kunne mig og Li. stå så fint og se dumme ud selv. Skide godt. Da de endelig får lov til at gå ud på redskaberne, er de stilt forkert. Trampolinen vender modsat af hvad den skal, så børnene ikke kan slå kolbøtter og bænken vender og forkert, så den brede ende vender op ad. Den tynde ende skulle være opad, så de kunne balancere. Så det var lidt ærgeligt. Men ellers gik det fint. Bagefter samledes vi allesammen og forældrene havde købt gaver til os. Gavekort på 200 kr til Sportigan og en blomst. Super fint. :)
Efter et par timer skal de andet hold på. Også her vendte trampolinen forkert og en anden bane var stil forkert. Ikke skide godt. Men det gik og børnene morede sig og vinkede til deres forældre. Også her fik vi gaver. En super flot halskæde. Vi fik sagt ordentlig farvel til børnene og det hele var lidt trist. Lidt underligt at vi alligevel holder og at det så bare er slut. Men ja.
Klokken 18 var jeg hjemme for at skynde mig at skifte tøj og komme ud til Le. sammen med en 7 andre piger fra klassen. Det var super hyggeligt og vi fik lækker mad. Det var bare alletiders. Meningen var at vi skulle se film, men vi snakkede i stedet. Udover mig gik det et par gange. Le. nævnte J., og så gik snakken ellers. Alle synes bare det var så fint og de håbede bare på at det blev til noget. Vi kom også ind på min stedmor og jeg blev helt rørt da de allesammen blev sure på mine vegne. Det havde jeg slet ikke troet. Men hvor var det dejligt og hvor ville jeg ønske at jeg ejede noget af deres temperament. Øv. Men skide hyggeligt.
Klokken 2 lå jeg i min seng velvidende om at jeg for én gangs skyld kunne sove længe idag. Lækkert. Stod op til middag.:)
---

Mig og gamle Li. var også oppe og se musical i sidste uge. Hold da kæft hvor var det fantastisk. Det er ikke en gang løgn når jeg siger at vi begge to sad og tudede i starten af stykket. Puha. Vi ankom i rimelig god tid, fordi vi bare VILLE have en god plads. Vi fik sat os på forreste række, som vi selv troede var super godt valgt. Men da instruktørene kom forbi og først brokkede sig over at vi ikke var med, men bagefter sagde at det var bedre hvis vi satte os på rækken lige foran dem. Det var noget med lyden osv. Vi forstod det ikk rigtig, men valgte at stole på dem. Og vi sad super. Gennem hele vores ventetid inden start, sad vi og var bitre over ikke at være med. Vi kunne fornemme stemningen omme bagved og da de begyndte at synge de obligatoriske, latterlige sange var vi på grådens rand. Vi ville også være med. Flere gange gennem stykket fik jeg kuldegysninger fordi det var så godt og fordi jeg vidste at jeg kunne have stået på den scene og lavet de netop de ting. Bagefter, da skuespillerene kom ud foran, bliver man endnu mere bitter når de fleste siger at de manglede os i år og at vi skulle have været med. Øv mand. Selv instruktørene gav os knus og sagde "Vi ses næste år". Hvilket vi så heller ikke gør. Men bortset fra det. :) Armen det var virkelig fantastisk. Hvor var de dygtige allesammen. Og hvor var jeg misundelig. Øv.
---

Jc. og C. er blevet forlovet!! Det er sindsygt. Men hvor er det altså også bare sødt og fantastisk. Og SÅ meget rigtigt. De blev det lige før vinterferien, men fik først ringene nogen uger senere og så fortalte hun det. Han havde friet på ders 2½ års dag. Sådan rigtig ned på knæ og alt muligt. Og det er slet ikke mærkeligt når det er dem. Hvis det havde været et hvert andet kærestepar, havde det været noget helt andet. Men man har bare hele tiden vidst at det skulle være dem. Der har hele tiden været tvivl om hvornår de skulle forloves, men vi vidste der ikke ville gå lang tid. Og hvor er det dejligt. Også fordi de er indremissionske, har der ikke været nogen tvivl om at de engang skulle giftes. De passer bare SÅ godt sammen. Han er noget af det sødeste og han behandler Jc. alt for godt. De er bare sådan rigtige kærester. Kan rigtig godt lide dem begge to. Og så har Jc. sagt at jeg skal med til brylluppet. Hihi. :)
---

Nu er der også kun to uger til J. kommer hjem. Og jeg glæder mig som et lille barn. S. kom aldrig den lørdag og det er også godt nok. Vi snakker ikke så meget sammen, som vi gjorde på et tidspunkt. Og når det kommer til stykket, så tror jeg heller ikke han vil se mig igen. Han trækker sig altid tilbage når jeg snakker om det. Så nu gider jeg ikke spørge mere. Og efter jeg har fået endnu flere breve fra J., savner jeg ham super meget og glæder mig fantastisk meget til han kommer hjem. Jeg er spændt og nervøs, tror jeg. Ved ikke hvad vi er eller hvad vi bliver. Åhh ja.
Men jeg er helt stolt af mig selv. Da han havde fødselsdag i torsdag, havde jeg lavet en super flot tegning til ham. En kagemand med slik på, og udenom havde jeg tegnet mig, Al, Jc. og Iv., som står med et flag og siger tillykke. Hehe. Bagpå tegningen havde jeg skrevet en fødselsdagssang. (Jep, velkommen til 3. klasse;) ). Det sjoveste var næsten, at dagen efter jeg havde sendt hans brev med tegning og fødselsdagssang, modtager jeg et brev var ham, hvor han har skrevet en fødselsdagssang til mig. Crazy. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Åhh ja. Glæder mig at se ham igen. Jeg er begyndt at få et helt bestemt sug i maven når jeg tænker på da han var her (det lyder da utrolig plat egentlig!! Hmm).

Ej, det var den rengøring jeg aldrig kom igang med. Det skal jeg altså nu. (Year right. Spørg mig imorgen om jeg kom igang og jeg svarer garanteret at jeg gik direkte i op under dynen og læste i et blad).

Forsat god søndag.

Take care..