Det Far var allermest bange for, var at dø alene. Og det skete. jeg havde ikke været hos ham i næsten 2 uger. men han tog ikke telefonen og svarede ikke mine mails. Så kørte jeg over til ham og låste mig ind. Og der ligger han i sit soveværelse med mobilen i hånden. Der lugter af død og han har været væk i nogle dage. Jeg er så trist, at jeg ikke var der, at han døde alene. Jeg ved ikke hvilken dato han døde, jeg ved ikke hvad han tænkte da han faldt. jeg håber han har det godt hvor han er.
Jeg har brugt dagen på læger og politifolk og fortælle folk at han er væk.
Jeg ved ikke hvordan jeg har det, men det vil tiden vise.
Far hvil i fred.