Under omstændigheder, som læner sig op ad normalitetens grænser - så har jeg ikke det helt store og massive koncentrationsbesvær i skolen. I dag har jeg. Midt i en faglig dialog som kredser omkring hvorledes arterierne forløber fra hjertets venstre atritum, og ventrikel, og ned til Arteria Dorsalis Pedis i foden. Jeg ledes på vildspor, som et andet dyr. Jeg distraheres, og min koncentration slipper op, når hende den søde lyshårede rejser sig fra stolen. Jeg forsvinder væk i en lumsk verden, når hende den flotte, slanke brunette læner sig forover, eller bukker sig ned for at generhverve de tabte papirer. Jeg skriver ikke, at der i fuld offentligt forum sker en øget blodtilførsel til mine ædlere dele, blot ved synet af et par stramme jeans, trukket op over en velskabt kvinderøv - der skal skam mere til. Men i dag skal der åbenbart ikke meget til at vække manden i mig - og det er fandeme sjældent at jeg er i et sådant humør.

Jeg tænker at jeg bruger en sådan seksuel energi fornuftigt når jeg kommer hjem. På træning. Jeg har opdaget af jeg kan omdanne næsten alle stærke energier jeg får ud fra følelser - til engagement, og motivation for at træne hårdere, løfte tungere, og mere. Det er højest tænkeligt sådan at det kommer til at forløbe sig i dag.

Udover det, så er der intet nyt til beretningen. Udover at jeg muligvis snart flytter tilbage til København, på Nørrebro - sammen med en god kammerat, som jeg også har boet sammen med før i Bagsværd. Det var gode tider! Vi havde den fedeste bolig, med den fedeste stemning. Der var elguitarer på vores rå murstensvæg i stuen, lige over lædersofaerne. Vi havde en brændende bordpejs og altid en masse stearinlys - og der duftede altid sødt af pot. Hahah. Denne gang skal der andre boller på suppen - for min træning tillader ikke at jeg hyles ud af den på en sådan måde. Til gengæld glæder jeg mig stadigvæk.

- Kasper