I mandags fik min mindste søn, Hrolf på 4 år, drillenissen Taske med hjem fra børnehaven og en medfølgende bog, hvor man kan skrive hvad nissen har lavet af drillerier. Sidste år nægtede knægten at få nissen med hjem og den vagthavende pædagog opgav til sidst at presse drengen. I år ville han heldigvis gerne have nissen med og vi slap for balladen.

Om morgenen viste det sig, at Nissen havde vendt vrangen ud på vores tøj, fyldt støvlerne med aviser, pyntet lysekronen med julepynt og så havde han gemt sig i lysekronen, sammen med en anden mere hjemlig nisse.

Først ville Hrolf ikke tro, at nissen havde pyntet op. Det er "Det er dig og mor der har gjort det", sagde Hrolf. Men han blev hurtigt overbevist, da storebror Magni, var sikker på, at det var nissen, som havde pyntet op. Nissen havde tilmed taget billeder af løjerne med Magnis iPad.

I børnehaven var Hrolf meget opsat på, at jeg skulle fortælle hvad nissen havde lavet (Hrolf er stadig usikker på sproget, da han var døv indtil han var 1½ år). I løbet af dagen læste børnehaven op af bogen, så de andre børn og pædagoger kunne høre om drillerierne. Alligevel skulle far, endnu engang, fortælle om løjerne, da Hrolf blev hentet.

"Har du husket min taske?", spurgte Hrolf, da vi skulle hjem. Det kunne jeg bekræfte; men det var ikke "skole"-tasken han mente. En lille pige viste glad nissen frem, som havde gemt sig i hendes støvle. Det var pigens tur til at have nissen med hjem og det var Hrolf bestemt ikke tilfreds med, så vi slap ikke helt for balladen i år alligevel.