"Miami! Det er der vi tager hen drenge!" råbte Frederik pludselig meget begejstret.
   "Vi kan jo ikke tage på klub, vi er kun 17" sagde Tobias i en lav stemme med blikket rettet ned mod gulvet.
   "Nej, nej! Hvis man kommer til tiden det her sted, så kan jeg love dig for at man kommer ind, ingen tvivl om det!" svarede Frederik.
   "Du taler bare hovedet ud af røven du gør, ved du godt det?" sagde Tobias, til hvad Frederik svarede:
   "Nu ikke så negativ Tobias, så kommer du altså ingen steder her i livet! Plus jeg har en lille fræk ting her i lommen som vi skal have væk". Tone var kæk. Han hev en lille hvid pose op af lommen og rystede den blidt så indholdet blev rystet lidt rundt. "Kan du se? det skal nok blive en god aften".
   "Jeg troede vi var stoppet med den slags pis Frederik?" svarede Tobias irriteret.
   "Bare lige en sidste gang i aften og så stopper vi, jeg sværger mit liv på det" sagde han og tog sin hånd over venstre side af brystet. Frederik kiggede hen på Peter og Victor der stod udenfor. De var i gang med at ryge en joint. En høj, skinger lyd gav tone i lokalet. Det var Frederik der piftede og råbte: "Drenge, kom lige herind, jeg har planen for i aften" mens han viftede dem hen mod sig med sin anden arm. "Skynd jer lidt!". Peter og Victor kom ind, deres øjne røde som blodappelsiner og et ansigtsudtryk man ikke kunne aflæse. De så døde ud.
   "Vågn nu op, i ligner jo et par zombier!". De satte sig ned i dagligstuen. "Så hvad var det du ville fortælle os?" spurgte Victor. Frederik, der stadig stod op, havde smurt sit typiske præsident-udtryk ud i ansigtet. Det havde han altid når han skulle forklare noget. Han hældte 4 glas vodka shots op til hver, delte dem ud og fortalte:
   "Vi tager på Miami i aften, ryger en joint, drikker nogle drinks, sniffer noget sne og laver nogle damer. Det bliver Dødsjovt! Kom lad os give hånd på det og skylle det ned med et shot vodka!". De gav alle hånden og tog et shot. Vodkaen smagte så klamt at alle i lokalet havde et sjovt ansigt på efter de havde drukket det for at demonstrere hvor dårligt det smagte.
   "Der er ikke forfærdelig lang tid til vi skal gå, så se at få tømt den vodka! Og når i er færdige med det så kom ud på toilettet, for så har jeg en lille overraskelse til jer.
   Glas efter glas blev vodkaen hurtigt tømt. Victor, Peter og Tobias blev godt fulde efter vodkaens sidste dråbe forlod flasken. Rygetrængen greb ind og de gik ud for at tage en smøg. Det var dejligt varmt udenfor på trods af at det var aften. Den blide aftenvind blev fyldt med røg som drengene kom igennem cigaretten. "Hvor gik Frederik egentlig hen?" spurgte Peter.
   "Ud for at hakke noget coke i stykker på toilettet" svarede Victor og Tobias i kor. Peter hoppe blidt op og ned, højst sandsynligt af spænding over coken, eller også af alt den hash han havde røget dagen lang.

"Uhh luksus shufti, det bliver en god aften det her drenge!" råbte Peter der efterhånden slet ikke kunne stå stille. Han havde lidt samme facon som et egern, hurtig og irriterende.
   "Shufti, hvad er det? Er det et eller andet dumt slangord for coke?" spurgte Tobias.
   "Ej Tobias, ved du ikke det efter alt det shufti du har taget?". Tobias grinte let. Peter, Victor og Tobias kom ind i stuen igen, hvor der lå en IPhone med fire hvide streger.
   "Så går vi i kamp drenge. Tobias, du starter!". Tobias tøvede og overvejede om det var det værd? Han havde lovet sine forældre at stoppe. Det går nok lige en sidste gang tænkte Tobias og trak på skuldrene. Han tog pengesedlen, foldede den sammen som et lille, aflangt rør, puste alt sin luft ud af lungerne og sugede den lange bane coke op fra telefonen.
   "WOOO, det bliver en god aften nu" råbte han og gav pengesedlen videre til de andre. Tobias løb ind til stuen for at danse til musikken. Peter og Victor sugede og Frederik til sidst. Nu var alle inde og danse i stuen. Hjernen ræsende afsted som en sportsbil. Deres kæber gik fra side til side og øjnene stod på vidt gab. Der var ingen tvivl, ingen forstand.

Frederik så på uret som sagde at det var tid til at gå.
   "Drenge, grib jeres ting og lad os gå" sagde han. De kom hoppende i åndssvag forstand.
   "Husk vodkaen" sagde Peter til Victor.
   "Jeg har den sgu allerede i hånden din nød!" grinte Victor, "du helt væk Peter".
   De nåede busstopstedet hvor der stod en flok piger. Frederik rettede sig op og gik hen mod dem. "Heyyy piger". Pigerne, på en fire stykker med deres øl i hånden, kiggede hen på ham og svarede: "Hejsa...". Frederik synes at hun virkede afvisende i hendes facon.
   "Nåå, hvor skal i så hen hva? Måske skal vi det samme sted hen".
   "Det tror jeg næppe" svarede pigen, grinte og vendte sig om mod sine veninder igen. Frederik greb hendes arm hårdt og sagde i en hård tone:
   "Hvorfor sådan en kælling i aften hva?". Pigen slog ham væk og veninderne dækkede hende.
   "Hold dig væk dit perverse svin!" råbte en af veninderne. Pigerne gik hurtigt.
   "Hvorfor bliver du så aggressiv når du tager coke Frederik?" spurgte Victor. Frederik kiggede over mod Victor. Han havde et vredt udtryk i ansigtet. Victor tiede stille. Der var så stille at man kunne høre bilerne i flere kilometers afstand.
   "Hvorfor bliver du altid så irriterende når du suger?" svarede Frederik. Inden Victor nåede at svare, kom bussen. De steg alle på. Peter betalte Victors billet for Victor havde aldrig nogen penge. Han var typen der altid fandt en vej for at undslippe betalingen.
   Bussen susede igennem byen. Tobias sad og stirrede ud af vinduet for sig selv, mens de andre sad og snakkede højt. Så højt at folk i bussen kiggede tilbage efter dem. Det var lidt som at se en flok chimpanser sidde i bagenden af bussen, ikke opfattende nok til at forstå at der rent faktisk er andre end dem selv i verden. Det virkede som om at bussen kørte alt for hurtigt. Måske var buschaufføren en tidligere taxachauffør, undrede Tobias sig.

Der kom et pludseligt ryk i Tobias arm. Det var Victor der sagde at vi skulle af. De andre stod allerede ude og Victor skyndte sig også ud. Da Tobias omsider kom ud, stod Frederik med telefonen igen. Frederik virkede ikke til at lægge mærke til at der var andre folk omkring.
   "En bane mere drenge, og Tobias du får den store den her gang. Du skulle jo nødigt falde i søvn inde på klubben". Tobias blev irriteret over den latterliggørende tone i Frederiks stemme, men tog så mobilen med det samme mens han sagde:
   "Så giv mig den da" og sugede derefter. Hans næse var helt tilstoppet. Han blev svimmel og begyndte at miste kontrollen. Hele verden virkede pludselig surrealistisk. Han dansede rundt på gaden og sang "It's Raining Men".
   Tobias fik hurtigt en stor trang til at komme ind på klubben. Han råbte:
   "Hvorfor står vi stadig på gaden drenge?!". De andre drenge kiggede på hinanden og grinte højlydt. "Vi er på Miami, din klovn! Du er helt væk Tobias! Du er for grineren". Tobias smilte bare, han elskede alle komplimenterne.
   "Gud ja, hvordan har jeg ikke lagt mærke til at vi er nået hele vejen ind på klubben? Oh wow" sagde han til sig selv mens han grinte roligt.
   Drengene sad stille og roligt, ude i rygerummet, samlet rundt om et bord. Alle med en drink i hånden. En lille pose med MDMA blev givet rundt, meget diskret. Posen nåede hen til Tobias. Han kiggede på den. Hvorfor var der så lidt tilbage, tænkte han mens han hældte resten i.
   "Behold, du bare posen for nu Tobias" sagde Frederik stille. Han ville ikke tiltrække for meget opmærksomhed.
   "Ja, helt sikkert" sagde Tobias, mens han undrede sig over hvorfor han skulle beholde den tomme pose. Det gav jo ingen mening? De drak deres drinks og gik op mod dansegulvet. Tobias følte slet ikke han bevægede sig eller brugte sine ben. Det føltes som om hele hans krop var lammet.

På vejen op, bemærkede Tobias en bartender. Han var klædt i sort, fra top til tå, og havde et underligt smil på læben. Hans øjne var døde i udtrykket og kunne ikke aflæses af nogen. Han stirrede hele vejen hen til trappen. på vej op, gav bartenderen et langsomt, men sikkert nik til Tobias. Hvad kunne det betyde, undrede han sig. Han kom op på dansegulvet der var fyldt med mennesker. Han havde mistet syn af drengene. Forvirret gik han fra den ene ende af dansegulvet til den anden, med kun det ene mål at finde drengene. De måtte have forladt dansegulvet, tænkte Tobias og gik nedenunder. Heller ikke der var de til at se. Han spurgte bartenderen om han havde set dem. Uden en lyd, pegede han med sin lange, blege finger ud af vinduet. Tobias kiggede ud for at se om de var der, men heller ikke der. Det eneste man kunne høre derude var larm og ballade. Det var lige før at folk skreg. De måtte have det sjovt, tænkte Tobias og smilte. Han blev hurtigt træt, og tjekkede klokken. Den var sen. Tobias overvejede om det måske var bedst bare at tage hjem. Han kunne ikke finde dem og han havde det en smule dårligt. De andre var nok også gået, da de ingen steder var.
   Én sidste drink skader vel ikke, tænkte Tobias og satte sig. Han kiggede lidt på menukortet og så at der stod: "Dødgod øl, Himmelsk pris! Kun 1 kr." Det var da for godt til at være sandt, men det skulle da lige prøves. Han viste det til bartenderen som nikkede og så tilfreds ud. Han fik serveret en flaske øl og sad roligt og drak den færdig. Baren var tømt for mennesker. Kun udenfor i rygerummet kunne han høre folk der råbte og skreg. Sikke dog en fest! Men Tobias var træt og kunne mærke udmattelsen ramme ham som en lussing. Hans hoved faldt ned på bordet foran ham og bartenderen kom hen og samlede ham op.
   Roligt og sikkert fulgte bartenderen ham hen til opgangen der virkede en del lysere end da de ankom. Havde de virkelig været her så længe? Sidst han kiggede på uret, var den ikke mange. Det var nærmest som han fik en lygte i ansigtet når han kiggede op. Bartenderen bar ham roligt op. Han virkede ikke til at være generet af lyset. Mens de var på vej op, kom to ambulancefolk løbende, på vej ned til klubben. Normalt ville Tobias undre sig, og kigge tilbage efter dem, men han var så evig træt. Han skulle bare sove.