Uret på bordet tikker
Mens jeg ligger og tigger
En fremtid i horisonten
vises i spejlbilledet af det våde glas
Ude af sind og sigt
Jeg bliver ramt af mit egos svigt
Nu ligger jeg på gulvet med min fremtids glasskår
Og hele samfundet træder på mig med deres beskidte støvler
Som de elsker, aldrig at gøre rene
Nu sidder jeg her, gammel og svag
Og bærer stadig det gamle nag
Uret går som det altid gjorde
Velvidende at dets fremtid var ukendt
Men tiden, ja tiden levede i nuet
Det blev aldrig forskruet