Min éne ven
Bedste ven
Vi sloges gennem tiderne
Vi var fælles om at ældes
Blodet pumpede vores venskab
Rundt i cirkulære baner
Op- og nedture i os slog
Men det endte tit med vi lo
Min éne ven
Bedste ven
Du så altid månen
Når jeg så solen
Men alligevel mødtes vi
Som en solformørkelse
Der overskyggede alle andre
For det eneste vi overskuede
Var os selv
Min éne ven
Bedste ven
Nu er vi her
Et mindehøjtideligt øjeblik
Inden vi glemmes
Sorte kjoler samt habitter
Ser på os med smeltende øjne
Menneskelige saltkorn falder
På vores hvide kasse
Godt vi er sammen