En grav af sten
I et lille skrin
På samme bord
Som store stykker jord
De store dele
Der engang var hele
Bliver skamhakket
Og samtidig takket
Stenene smuldre
Til hårde skuldre
Jordstykkerne jubler
Stenene snubler
Skrinet knækker
Stenene vækker
Jord og sten
Kan ikke være én
Bordet bøjes
Spændingen forhøjes
Træet brækker
Samvittigheden strejker