Min hånd glider hen over det ru murværk. Solen har varmet stenene op. Kastanjens blade rasler. En solsort fløjter højt over mit hoved.

Det var aldrig min mening, at vende tilbage. At se på volden giver ingen mening.

Men det er ikke derfor.Det er noget andet. En cyklus, der mangler sin afslutning, en historie uden ende. Et punktum at sætte.

Hjernen koger med lamper, der lyser og blinker. Advarsels skilte med dødningehoveder. Indtag ikke denne væske. For hvert skridt nærmer dagen sig.

Den rå mur. Min fars tunge skridt og dybe vrede. Bag døren er han død. Det er uden betydning. Fra sin grav sender han stadig bud.

Muren brænder solvarm under min hånd. Jeg ryster foran døren
   Det giver ikke mening. Huset er tomt.Tømt for liv.Forladt. 3 containere tog det.

Skal jeg le eller græde?

Rædsel lægger sin iskappe. Kun hånden på muren, mærker, den skærende hede. Min arv.

Døren knirker, træværket er frønnet og slidt, malingen skaller af.

Jeg løb gennem natten og regnen. Væk bare væk.

Min hånd hviler på dørhåndtaget, inden jeg går ind. I den lavloftede stue bliver jeg stående lidt. Solen sender sine stråler gennem de støvede ruder. Jeg går langsomt op af den smalle trappe. Til mit soveværelse. Jeg husker præcis hvor sengen stod, og hvor tit jeg gemte mig under puden. Tapetet hænger i flager.

I sollyset i den lille baghave, bliver min vejrtrækning normal igen

Jeg går rundt om huset en sidste gang. Hjertet hamrer i brystet. Jeg når bilen, og sætter mig ind. Kaster startnøglen imd, speeder op, og sætter af.Væk bare væk.

Det var en fejl. Jeg burde ikke være taget afsted
   Da jeg når hovedvejen, standser jeg bilen og ser ned mod huset.

Et voldsomt ildskær farver himlen rød og håbefuld. Når asken lægger sig, får jeg fred.