En vind hylede udenfor. Jacob kiggede i retning mod vinduet, selvom der alligevel intet var at se for de nedrullede persienner. Han rejste sig op for at rulle fra. Fuldmånen gjorde hvad den kunne for at oplyse de golde markområder der var udsigt til. Det var en mørk efterårsaften som det plejede at være. Kold, mørk og gyseligt, som det skulle være i oktober måned inden Halloween. Uhyggen var på sin plads når vinden susede i det stille område ved den lille landsby langt ude på landet. Alligevel var det lidt spændende i det lille hus i Skjold, syd for Horsens, når mørket var faldet på, og der var så stille, så stille. Jacob var i gang med at lægge de sidste ting på plads i Minecraft, inden han satte spillet på pause. Han rejste sig og gik hen til køkkenet for at hente en øl i køleskabet. "Skål brormand, din heldige skurk." Jacobs bror og hans kæreste var på et kro ophold i løbet af weekenden. Imens de var afsted havde Jacob fået lov til at passe deres hus. Det havde været knap 2 måneder siden at Jacob var blevet forladt af sin kæreste, og var blevet opsagt af sit arbejde som pædagogmedhjælper. Livet kunne ikke blive mere nederen, når man så var røget på bistand og mangler mad på bordet. Så var det rart at komme væk fra den kedelig og rodede lejlighed. Komme væk til et sted hvor naboen ikke hørte højt technomusik om fredagen og være i fred til at spille Playstation uden at blive forstyrret. Jacobs bror var endda så flink til at sætte nogle øl og noget mad parat til ham i køleskabet. Selvom han anså Jacob som en bums, der prøvede at etablere en karriere som rapmusiker, så tog han sig godt af sin bror. "Det er på tide at få tænkt over hvad du vil med dit liv, Jacob", havde han sagt. Nej, denne weekend var dedikeret til at han skulle have ro i sindet. Han tog endnu en slurk af sin øl og mærkede det susede ned i tæerne.
   Alt omkring var så stille, så ufattelig stille. Tankerne begyndte at døse hen som en strøm i en rolig flod, da der lød en sagte knirken inde fra stuen. Lyden fik Jacob til at vågne fra sine meditative tanke. Han skævet fra køkkenet ind til stuen, hvor hans Playstation 3 var tilkoblet hans brors store fladskærms tv, som det eneste der lyste rummet op. Stuen lå tomt og stille på trods af lyden. "Typisk at gulvet skal gi' sig når man er alene", tænkte Jacob. "Det er vist på tide at tænde noget lys". Lyset i stuen havde en opkvikkende effekt på Jacob, der nu lukkede spillet ned og gik over på tv kanalerne. "Mmm, kabel-tv. Tak brormand" sagde han fornøjet og tog en slurk af sin øl. Man måtte nyde goderne når man nu havde dem. Endnu engang nød Jacob at komme væk fra sin ungkarlehybel. Til et sted der havde mere end kanal 1 & 2 og vælge imellem. I aften skulle der være tv-premiere på den seneste James Bond film. Og selvom det var alene tid uden gutterne omkring sig, så var det faktisk ikke så slemt. Tværtimod, så var det rart at endelig gøre de ting man havde lyst til. Spille Playstation, drikke bajer, se action-film og prutte når man ville, uden og blive kaldt for doven og ulækker hund. Ligesom eks-kæresten Betina gjorde. "Du ku' godt tag og være mere praktisk. Det er altid mig der rydder op, gør rent, vasker tøj og laver mad mens du sidder og feder den!" Den typiske Betina kommentar man kunne forvente. Så singlelivet var ikke så hårdt når man tænkte at man slap for det evindelig brok. "Thank God for det" tænkte Jacob, der satte sig godt til rette. Filmen begyndte med den typiske introsekvens med Agent 007 gå forbi et pistolløb hvorefter han hurtigt han vendte sig og skød tilbage. Jacobs drengerøvsaften var fuldt igang. En meget lang aften udover det sædvanlige.
   Der var kun gået knap en halv time inden den første reklamepause. Det gjorde ikke så meget, for naturen kaldte som det nu gør hos de fleste mænd. Jacob benyttede lejligheden til at rejse sig op for at gå på toilet. Alkoholen var begyndt at tage til. Det kunne han mærke. Det snorede helt ud til tå og fingerspidserne og balancen skulle også lige genfindes i tre sekunder. Hele vejen til toilettet og ud igen fløjtede han fornøjet, og gik hen til køleskabet for at tage sig en pilsner til. Reklamerne kørte stadig i baggrunden så der var ingen grund til at skynde sig. "Har du ikke set mig i et stykke tid? Jeg har set dig ganske fint", lyd en gyselig skinger stemme i Jacobs hovede. Han skulle lige til at overveje om det var øllen der talte til ham, men det blev hurtigt afkræftet, da hans blik fangede en bleg skikkelse ude bag vinduet. Mens Jacob gik med små skridt til vinduet prøvede han at kommunikere med den mystiske person. "Hvem er du, hvad vil du, svar mig!?" sagde Jacob desperat. Skikkelsen svarede ikke tilbage, men stod blot og stirrede med det bredeste smil, der blottede hans kridhvide tænder. Da Jacob var kommet tættere på vinduet, kunne han se den mystiske person tydeligere, end før han stod ved køkkenet. Nu stod de to og nedstirrede hinanden, begge lige tavse som omgivelserne omkring dem. Den mystiske person, var klædt i en eller anden form for sort munkekåbe med hætte. Det eneste der var tydelig, var hans kridthvide ansigt. Hans øjne var indsunkene og var på størrelse med én en-krone. Selvom han lignede et skelet, var han tynd i ansigtet, der kun bestod af skind og ben. Til at begynde med var Jacob paralyseret af frygt. Det var som et gammelt mareridt, som Jacob havde som barn, der nu var blevet til virkelighed. "Var det den person der altid lå i sengen, når lyset blev slukket? Var det ham man skulle være på vagt efter, hvis man skulle igennem det mørke hus og på toilet? Og hvis man vendte sig om i mørket, ville man så se ham stå der?" Alle disse barnlige forestillinger havde Jacob som barn. "Nej," svarede Jacob lavmælt for sig selv, "Der er fandme grænser for hvad der eksisterer i denne verden". Jacob for ud til hoveddøren med en stavlygte i hånden. "Nu skulle den ubudne gæst lære hvem der bestemmer her!" Jacob åbnede døren, tændte for lygten og marcherede hen til det vindue, hvor skikkelsen skulle befinde sig. Parat rundt om hjørnet stod Jacob klar til at give ham alt sin attitude mod den suspekte person, men der var intet. Der stod ingen mystisk person, dog kun en klar fuldmåne der gjorte lygtens funktion overflødigt. Efter et par minutter, havde Jacob undersøgt området uden, at som bare se skyggen af nogen. "Det er vist på tide, at jeg dropper fjolletobakken." sagde han for sig selv. Hash havde jo den indvirkning med at kunne gøre folk paranoide. Det havde Jacob oplevet med en af sine bedste venner, der nu var et narkovrag. "Fuck, her er koldt mand". Med disse ord vendte Jacob tilbage til sin actionfilm, som han helt havde glemt alt om.
   Efter en halv time var det blevet tid til en ny reklamepause, og det betyd et nyt toiletbesøg. Selvom der ikke var sket noget siden, Jacob havde set den mystiske skikkelse, var han en smule paranoid. Det kunne være hans sind havde spillet ham et kispus, men så var det i hvert fald et meget morbidt tilfælde. Imens Jacobs tanker kørte rundt, blev alting pludselig mørkt omkring ham. Han havde knapt nok kommet ud fra toilettet da alt lys gik ud. "Fuck, relæet må være slået fra", sagde Jacob halv højt til sig selv. "Lyset gik pludselig ud, mærkeligt, synes du ikke?!" lød den samme skingre stemme i Jacobs hoved. En stille ånde blæste ind i Jacobs nakke, som om der stod én lige bag ved ham. "Ikke kigge, ikke kigge", tænkte Jacob for sig selv. "Hvis det var den kutteklædte skikkelse fra før, måtte man ikke se ham i øjnene". Der skulle udtænkes en plan, og det kunne kun gå for langsomt. Ligeså langsomt begyndte Jacob at tage små skridt hen til relæet. Da han havde gået knap to til tre meter, kunne han stadig mærke ånden i nakken. "Ikke kigge, ikke kigge", hviskede Jacob til sig selv. "Intet lys ned ad gangen? Jeg elsker et godt kapløb!" Stemmen i Jacobs hoved gjorte ham mere panikslagen. Der var kun fire meter hen til relæet. Jacob spænede afsted som galt det hans liv. Han åbnede for skabet, brugte sin telefon til at lyse panelet, fandt en ny sikring, fik den sat i, slog kontakten til, kiggede bagud, mens han tændte for strømmen. Der gik et split sekund fra da mørket forsvandt, og der blev oplyst igen. Der nåede Jacob og se den blege skikkelse med de indsunkene øjne og med et kæmpe smil. Væsnet var parat til at gribe fat i ham, men forsvandt som duk fra solen. "What the fuck!" tænkte Jacob, "Jeg må have lukket ham ind i huset på en måde." Adrenalinen kørte rundt i kroppen på Jacob, og hvis han ville løbe, så gjorde han det også, hvis ikke det var fordi han var paralyseret. Ligbleg og stiv af skræk sad han nu der, med ryggen op ad muren, mens han stirrede ud i luften, badet i lyset. Lyset der adskilte Jacob og ham...Den...Tingen...Væsenet...Den uønskede hus gæst.
   Uret i stuen tikkede i pulserende takt. Det var det eneste Jacob kunne holde fokus på. Han rystede hovedet for at kvikke sig selv op. "Hvor langtid har jeg dog siddet her?". Han kiggede på sit armbåndsur. Uret viste 3:33. "Har jeg siddet så længe?". Mens Jacob sænkede sin venstre arm fangede hans øjenkrog en skikkelse i døråbningen. Det var ham. Tingen stod i mørket og stigerede på Jacob. "Jeg må gøre noget", tænkte Jacob, "Han står der. I mørket. han kommer ikke ind til mig. Stavlygten, selvfølgelig!" Den uønskede hus gæst viste sig kun i mørket. Jacob hev en skuffe ud og fandt iblandt en masse værktøj stavlygten. Han tog lygten tændte den og lyste ved døråbningen. Den uønskede hus gæst forsvandt med det samme. Langsomt gik Jacob hen til døren for at tænde lyset ved kontakten, der var på den anden side af døren. Han rakte en hånd ud efter kontakten på den anden side lyn hurtigt og fik tændt lyset. Jacob mærkede et hurtigt strejf af noget der føltes som en kold vind, men det føltes mere som en berøring. Rummet var nu belyst og sikret. Jacob orienterede sig om der var andre steder der var belyst i forvejen efter strømafbrydelsen, og konstaterede at det nu var sikkert at befærdes rundt i huset.
   Hele natten sad Jacob i sengen med dynen klemt rundt om sig selv og stavlygten i hånden. Alt lys i rummet var tændt. Loftslampen. Lampen på natbordet. Lyset fra det nærliggende badeværelse. Det eneste problem var at Jacob ikke kunne sove, hvis der var så oplyst. "Det bliver en lang nat", sagde Jacob til sig selv. "Pas på benene ikke hænger ud fra sengen. Ellers er de mine!" Jacob gispede: "Han er her...Under sengen!". Hvor der er lys er der også skygger. Jacob tænkte tilbage på dengang ham og hans bror var børn. De troede jo som alle andre børn om monstret i skabet eller under sengen. Man skulle ikke have fødderne ud fra dynen, for ellers kunne man blive taget. Det var ikke så mærkeligt, at Jacob barrikaderet sig ved soveværelset. Der havde man helle. Bortset fra dengang, hvor Jacob som barn, vågnede op med to døde edderkopper i munden. "Kan du huske de to edderkopper? Hvem tror du puttede dem i din mund?". Hvis Jacob kunne skrige, græde, råbe et eller andet havde han gjort det hele på engang. Men frygten i ham var så stor at hvis han skulle overleve denne nat, blev han nød til at blive hvor han var.
   Solen stod op kl. 7:40. Alting i huset ude på landet var stille. Så ufattelig stille. "Jeg vandt", sagde Jacob til sig selv, "Jeg vandt kampen". Langsomt slappede han af. Hele natten havde Jacob følt at han havde løbet et maraton, selvom han ikke havde løbet 40 km non-stop. Søvnen begyndte langsomt at vinde ind over ham. Nu kunne han slappe af...Slappe af...
   -"Jacob?...Jaaaacooob?... JACOB!!!"
   Jacob gispede: "Argh, ahem! Troels. Brormand. Hold kæft jeg er glad for at se dig."
   -"I lige måde lillebror. Du ligner et kæmpe læs lort, ej undskyld. Sad du op hele natten og pimpede?"
   -"Nej, jeg sov bare ikke så godt i nat". Mere behøvede Jacobs bror ikke at vide.
   -"Ja, du holde dig vist kun til to øl så vidt Karen og jeg kan se. Kommer du ikke med ind. Der er sat kaffe over?"
   -"Jo tak...Troels?"
   -"Ja?"
   -"Lov mig at du aldrig kalder mig lillebror."
   Karen havde lige skænket kaffe op til de alle tre. Jacob spurgte ind til Karen og Troels' kro ophold. Det sædvanlige med hvor fantastisk værelserne var, lokalområdet, maden og vinen. Det var ikke for at være uhøflig, at Jacob kun hørte halvdelen af hvad der blev sagt, men han var bare så træt efter at blive jagtet af sit værste mareridt. Hvem ville overhovedet tro ham? I så fald valgte Jacob at holde sin oplevelse for sig selv.
   -"Ov, Troels. Jeg kom lige i tanke om, må jeg låne din boremaskine? Jeg har nogle lamper der skal hænges op."
   -"Jo, selvfølgelig. Du ved selv hvor den er."
   -"Tak"
   Jacob rejste sig og forlod selskabet for at gå i kælderen, hvor hans brors værktøj befandt sig. Enhver handymands drøm. Der fandtes ikke det udstyr Troels manglede. Jacob tændte lyset og gik hen til hylderne med værktøjskasser. Han fandt kassen med elektrisk udstyr, åbnede den og fandt boremaskinen. Pludselig sprang pæren i fatning på loftslampen og rummet blev mørkt. Det gav et sæt i Jacob og forholdte sig rolig. Langsomt begyndte Jacobs syn at vende sig til mørket. "Har du ikke set mig i et stykke tid?" sagde en hvæssende stemme. Jacob vendte sig rundt og så skikkelsen fra før. Den uønskede hus gæst. "Jeg har set på dig ganske fint!" Der stod de i mørket ansigt til ansigt. Jacob stod rank og måbende i frygt. Den uønskede hus gæst, bleg, lumsk smilende og med Troels' kløvøkse i hænderne. Jacob mærkede intet, da skikkelsen med et smil på læben, plantede kløvøksen imellem øjnene på Jacob.