"Vågn op, hører du mig Baza?" Kommanderede Emiel og ruskede i den bevidsløse dreng. Baza kom mumlende til bevidsthed og måtte bruge et par minutter på at huske, hvad der var sket. "Var du inde i museumet?" Spurgte han, der ikke mente at havde set vagtmesteren derinde. Emiel rystede på hovedet. "Nej jeg er lige kommet. Så du tyven?" Smedelærlingen rystede på hovedet. "Nej... eller jo, men han bar en maske." Han tog imod den voksne mands fremstrakte hånd og rejste sig op. "Det er anden gang jeg finder dig i nærheden af et gerningssted!" Baza måtte lige tænke lidt over hans ord, før et svar kom over hans læber. "Du tror da ikke det var mig, vel?" Vagtmesteren smilede skælmsk og rystede på hovedet af ham. "Nej selvfølgelig ikke. Smut nu hjem med dig. Din Onkel og Faster undrer sig sikkert over hvor du bliver af." Han så efter drengen, da han løb hjemad, for at spise til aftensmad.

Aftenen forløb med et spil skak, hvor han vandt over Leja, som var skræmmende høj og slank af bygning. Hun havde sort hår, der var samlet i en tyk fletning og lyseblå øjne i et solbrunt ansigt med lange øjenvipper, runde kinder og fyldige læber, der former et meget chamerende smil. Hun var klædt en sommerfarvet selekjole med skålformede skulderstropper og lyse sko, samt et indsyet billede af en svane på ryggen. Maiya sad ved siden af sin lillesøster og fulgte med i spillets gang. Hun lignede meget sin søster, men var meget mere kvindelig i sit udseende med voksne kurver, som de fleste mænd havde svært ved at fjerne øjnene fra. Hun havde en solbrun hudfarve og et kønt ansigt, der var indrammet af mørkebrune, næsten sorte krøller, krystalgrønne øjne og et fortryllende smil. Som sædvanlig var hun klædt i en havblå selekjole med åbne sider og en lysere særk indenunder og brune sko. På brystet var der broderet et billede af hvid lillje. Leja bandede da han meldte skakmat og frydede sig over sin sejr. "Jeg tror jeg vil smutte til køjs," sagde den gabende pige og strakte sig. Baza nikkede og fulgte hendes eksempel ligesom hendes storesøster.

Han var faldet i søvn, da han hørte gangen knirke uden for værelset, hvor Maiya listede ind i sit værelse. Få sekunder senere sov han tungt. Den næste dag stoppede han foran Nyhedstræet, da han fik øje på noget interessant. Har du set denne mand? Stod der på plakaten, som var hamret fast til den slanke stamme for nyligt. Billedet viste en hårdfør mand med mørkt hår, et vandret ar på næsen og et vældigt fuldskæg. Dusør på 50 guldmønter udloves - død eller levende. Baza løsrev blikket fra pergamentet og skyndte sig hen til Rikaror's Smedje. Den halvgamle smed hamrede på et langklinget sværd, der var udsmykket med en ædelsten under den halvmåneformede pararstang. En guldtråd var viklet rundt om skæftet, der endte i en hugtandsformet sværdknap. Det majestætiske sværd var skævt flere steder, men det fik smeden hurtigt rettet op på ved hjælp af sin trofaste hammer. "Hvem tilhører det?" Spurgte lærlingen og så på sin mester. "Jarl Mekeas er lige gået," svarede Rikaror. "Det er hans sværd. Aldrig har jeg set dets lige før. Mange af jordens metalarter kender jeg, men ikke dette." Sværdet var blankere end noget andet sværd han havde set før og det glimtede nærmest. Baza blev afbrudt i sine tanker, da der blev banket på døren. "Kom bare ind," gryntede den store mand.

Døren blev åbnet og ind trådte vagtkaptajnen bærende på en raslende sæk. Han tømte den på gulvet og ud faldt en masse bulede hjelme. "Jeg vil gerne havde at du reparer dem," sagde Emiel og gav Rikaror en stak sølvmønter. Han nikkede med en enkel sætning. "Min lærling går i gang med det samme." Den tynde dreng tog en hjelm og hamrede på bulen indtil den forsvandt. Han fandt en ny hjelm og fortsatte videre til den næste. Han kunne ikke lade være med at lytte til de to mænds samtale. "Blev i angrebet af Modstandsgruppen?" Spurgte Rikaror. Vagtkaptajnen rystede på hovedet. "Mine mænd var ved at transportere en kærre fyldt med kornsække op til slottet, da de blev overfaldet af en forklædt mand. Han slog dem bevidstløs og berøvede dem vognen." Gad vide om det var den samme tyv, der røvede museumet for nogle dage siden? Tænkte Baza i det han snuppede en ny hjelm. "Vil du give det her til Jarlen?" Spurgte Rikaror og stak sværdet i en jernskede. Vagtkaptajnen nikkede og tog i mod det dødbringende våben. Han sagde farvel, gik ud af smedjen og forsvandt i Mika By's gader.