Hvem er du? Tænkte jeg og løb efter pigen, da hun smuttede ind i en smal gyde. Det åbne marked var oversvømmet af mennesker, som var komme for enten at se, sælge eller køber varer. Borde og telte var sat op, hvor man kunne købe madvarer, pels, smykker, møbler, tøj og meget andet. Sælgerne slyngede fristende tilbud ud og prøvede at lokke folk til at købe deres udstillede tingeltangel, som var placeret fint på bordet. Skjalde sang deres smukke, tårevækkende sange og omrejsende musikere spillede på deres instrumenter, så musik flød gennem gaden.

Jeg kunne stadig se hende, men hun forsvandt om bag en flok godtroende kunder, som beundrede nogle hundehvalpe, der kiggede op fra åbne kasser. Da jeg kom ud i det åbne var hun væk. Måske gik hun ind i gyden? Tænkte jeg og betragtede den fattigere del af byen, hvor husene ikke var ligeså godt i stand. Nogle af dem havde stået tom i årevis og andre var blevet brændt ned til grunden. Det var her hårdtarbejdende folk boede, som kæmpede for retten til at beholde sit tag over hovedet. Gadelys fandtes ikke her, så om natten var gaderne domineret af et altfortærende mørke. Inde i midten af byen var det et andet syn. Her var husene bygget af det fineste træ, høje og meget rummelig med plads til adskillige tjenere. De eneste der havde råd til at bo i sådan nogle udsøgte og velskabte boliger var købmænd, handelsmænd, godsejere og adelsmænd. Nogle ejede endda deres eget stykke land, som var blevet tvangssolgt af fattige bønder, der ikke længere var i stand til at betale for jorden. Smede, bagere, skomagere, tømrere og slagter indtjente en rimelig sum af guldmøntere, men havde stadig ikke råd til at bo i sådan en dyr bolig. Forretninger var med vilje placeret der, for her stak folks lommer dybt.

Deres gader var belagt med flade, runde sten i et indviklet mønster over den nøgne jord. Jeg vandrede ind i en lille gade, som virkede snæver i ly af de forfaldne, tætbyggede huse. Men endte i en blindgyde. Den flere meter høje mur var bygget rundt om byen i en cirkel og kastede sine lange skygger over det fattige kvarter, der var bygget i udkanten af byen, mens den aldrig ramte det rige kvarter, der var bygget ude i solen. Jeg snurede rundt og... En susende knytnæve ramte min højre kind, så jeg væltede ned på jorden. Svimmel over slaget kiggede jeg op på min angriber - eller angribere. Før jeg kunne nå at rejse mig op var jeg omringet af sparkende sko. Det fortsatte sådan indtil min krop var dækket af lilla, gule og blå mærker. Jeg åbnede mit ene øje. Det andet var hævet fra et spark i hovedet og min læbe var flækket fra det svimlende slag. En skikkelse tårnede sig op over mig og grinede ned til mig.

Han var robust og slank på samme tid kombineret med en høj statur. Ansigtet var nådeløst, grinede hånende og spottende. "Når jeg er færdig med dig, så skal jeg nok tage mig af din lille, søde kusine." Jeg spærrede øjne op. Aksel! "Du burde ikke havde blandet dig i baren tidligere. Når jeg har haft mit sjov med Rosa, så skal jeg nok sørge for at din Onkel og Tante aldrig ser deres elskede datter igen." Før jeg kunne nå at svare regnede en byge af slag ned over mit ansigt og jeg kunne kun holde hænderne beskyttende op for ansigtet. Frusteret af vrede kunne jeg kun tage imod slagene. Jeg kunne intet gøre. Pludselig stoppede slagene. Aksels ansigt blev flået væk fra himlen, da en hånd lukkede sig om hans hals og hamrede ham brutalt ind i muren. Han blev løftet op og sprællede ynkeligt, mens han rallende prøvede at slippe væk. Hans øjne bulede ud af frygt og tårerne løb, mens han tiggede - og kiggede hjælpeløst efter sine kammarater, som havde vendt ham ryggen.

Aksel udstødte nogle rallende gjulp og arrhhh lyde. "Jeg... vidste ikke... at... han var... en af... Jer!!" Det lød som om det blev sværere, mere besværligt at sige noget. "Und...sky..ld..." Sprællelydene fortsatte nådeløst. "Næste gang i krydser vores terratorie, så er der ikke noget træ i kan gemme jer i!" sagde manden. Hans udseende, ansigt var ved at blive utydeligt. Sløret. "Lad dette være et eksempel. Hvis det sker igen. Så slipper du ikke lige så billigt." Mine øjne gled i, da jeg var ved at miste bevidstheden. Det sidste jeg så, før mørket indhyllede mig, var frygten der blev afspejlet i Aksels skovgrønne øjne.