Scene 7
   Dennis begyndte at forstå, hvad der lige var sket. Rumvæsenerne, den forsvundne bus. Pigen med 'Soon to be dead' kasketten.
   "Wow, man," sagde han højt til sig selv. "Julie må have proppet svampe i min morgenmad. Jeg sidder sikker på bussen lige nu og savler på min trøje."
   De blev afbrudt af et nyt brag.
   "De beamer den senmoderne bus tilbage!" udbrød Marie Curie. "Få børnene væk. Vi må ikke have dyr med tilbage på skibet!"
   Zidane forsøgte at genne børnene væk: "Fald tilbage killinger," råbte han og lavede store fagter. Ingen af de fem børn rørte sig.
   Så kom der et tredje og altoverdøvende brag og derefter ingenting.
   En stilhed omsluttede gruppen som et sort hul. De syv umage personer var for første gang alle lamslået.
   Dennis forsøgte at forstå, hvor han var henne. Omkring ham var de øde marker forsvundet, og han stod nu i et stort lokale, der mindede dels om en rumstation og dels om et badeværelse fra 70'erne. Alt omkring ham var lavet af skriggrønne klinker og usmagelige pyntegenstande. Der stank kraftigt af G.Armani parfume.
   Marie Curie genvandt mælet: "Hvad har vi dog gjort? Killingerne er kommet med på rumskibet? Det er en katastrofe. Vi overtræder de galaktiske toldregler. Hvis mine Earth-peace venner hører om det her, så smider dig mig ud. Vi må få dem beamet ned med det samme!"
   Zidane havde stadig ikke genvundet evnen til at tale. Fem jord-børn på hans rumskib var lidt for meget af det gode.
   "Man, en cool øse," sagde Brian benovet. "Er det virkelig et rumskib? Eller er vi med i det mest high-tech afsnit af skjult kamera nogensinde?"
   Julie var mere praktisk: "Adr - er jeres pilot-sæder virkelig toiletter?" sagde hun og stirrede på de to Ifö Toiletter, som ganske rigtigt var placeret ved styreapparatet for rumskibet.
   Dét fik Zidane til at glemme alt om de store problemer, som han og Marie Curie var i. "Hvor dejligt at du notere dig dette, min kære. Meget realistiske ikke? Jeg eeeelsker simpelthen 70'er arkitektur. De badeværelser er en ypperlighed af menneskets evne indenfor skaberkunst, praktisk indretning og anvendelighed. Det grønne klinkegulv topper ligesom det hele af. Syntes du ikke?"
   Dennis, der stod ved siden af, vidste godt, hvad han syntes.
   "Kæft det er grimt," sagde han. "Og hvor er din accent egentligt henne nu Zidane? Er du pludselig ikke franskmand mere?"
   "Unge nu til dags. Forstår sig ikke på kunst," Zidane lavede en affejende gestus med hånden. "Med hensyn til min accent, så bruger jeg kun accent på jorden. I rummet taler jeg som mig selv."
   "Jeg sagde jo de var cosplayers," pralede Julie til de andre.
   "Jeg er ligeglad med, om de så er tegneseriehelte, cosplayers, rummænd eller revisorer. Jeg forlanger at vide, hvad der foregår her, og hvordan jeg hurtigst muligt kommer hjem," sagde Bettina vredt. Cille bakkede hende op - begge piger så olmt på Zidane og Marie Curie.
   Marie Curie gestikulerede mod en bruser i hjørnet af rummet. "Gå ind under bruseren der og tænd for det varme vand. Så beames du ned til jorden igen."
   "Fuck no," svarede Dennis. "Jeg har læst nok om 2. verdenskrig til at gennemskue sådan noget vrøvl. No way jeg går ind i en 'brusekabine' på et rumskib eller i en KZ-lejr."
   "Hvad er en KZ-lejr?" spurgte Brian.
   "Det er sådan noget, som man brugte til at myrde børn som os under 2. verdenskrig," svarede Dennis. "De troede de skulle i bad, og så blev de bare badet i gas i stedet. "
   "What? Kæft nogle Psychos der gjorde sådan noget!"
   "Nope, det var almindelige mennesker som dig og mig - de troede ligefrem de gjorde det rigtige. Reddede verden fra dårligdomme eller sådan noget."
   Brian var målløs. "Hvad kan få mennesker til at gøre noget så fuldstændigt vanvittigt, og tro det er rigtigt?"
   Dennis løftede sine skuldre kort til svar. "Beats me."
   "Det her er aldeles ikke en KZ-lejr!" udbrød Marie Curie indigneret. "Desuden var det meget indviklede sociale og psykiske mekanismer der var skyld i jødeforfølgelsen. Det er for mælkevejs-post-doktorer at diskutere i deres halvårlige erfaringsudvekslingsmøde. Det overgår langt jeres forstand."
   "Jeg forstår, at det var fucked up," konstaterede Bettinna tørt. "Og jeg skal ikke bades i gas i det her rumskib. Jeg vil hjem."
   Før nogle af de andre kunne reagere, så kastede Betinna sig frem til styrepulten ved toiletsædet og greb toiletbørsten, der var placeret som en styrepind. Hun rev den hårdt til venstre, så alle de andre passagerer blev smidt ned på det hårde klinkegulv. Betinna selv sad naglet til toiletsædet, som man ellers kun gør dagen efter en lidt for stærk omgang chili-chicken wraps. Fra sin placering på gulvet - tæt på gammeldags badevægt med pil - kunne Dennis se hvordan at Betinna vendte rumskibet mod en blå/hvid planet foran dem. Så trak hun toiletbørsten frem, som var det et nintendo-spil.
   "EPIC!" brølede Betinna, da rumskibet skød frem mod planeten. "Det er endnu nemmere end at spille på computeren derhjemme."
   De andre stablede sig på benene, mens skibet skød en hurtig fart frem. Marie Curie og Zidane var blege i deres alineaagtige ansigter.
   "Stop dit vanvid. Du bringer os alle i problemer," bad Marie Curie.
   Betinna ignorerede Marie Curie og vendte sig mod Dennis med et hånligt blik. "Hvad så Crown? Hvordan føles det at blive carried af Balthazar?"
   Dennis følte sig endnu mere overrumplet, end da han blev beamet op på rumskibet.
   "Er DU Balthazar?"
   Det var det sidste der blev sagt, inden af de alle 7 blev væltet omkuld på gulvet igen.
   Betinna - eller Balthazar, som hendes GamerTag var - havde ved en fejl aktiveret rumskibets kvantesprings-funktion.

Scene 8
   Kvantespring i rum/tid kan være svært at forklare på skrift. Man kan forsøge ved at inddrage en række ligninger (tænkt A^2+B^2 = C^2 på steroider) . Men I alle tilfælde ville det fejle, fordi at det må forventes læseren, der stirrer på disse ligninger og forklaringer, ikke vil kunne forstå dem. Derfor vil denne tekst tage samme udgangspunkt som bibelen.
   Udgangspunktet vil være, at forklare kvantespring i tid/rum med en lignelse. For at tage udgangspunkt i noget alment, og noget som alle kan relatere sig til, så vil lignelsen omhandle et klasse-oplæg i 7. klasse.
   Det går som følger:
   "Den tilfældige hovedperson - lad os kalde ham Dennis - sidder i klassen og er nervøs. Han skal holde oplæg om Gaming for resten af sin klasse lige efter Agnethes oplæg. Agnete står og siger en masse ved tavlen, som Dennis ikke hører. Han er nervøs på egne vegne. Samtidig er der dén udfordring, at Agnethe har en lidt for lille sommernederdel på, og Dennis syntes hun er brand-hot. Dennis har i dagens anledning taget jogging-bukser på, og Dennis' akavede erektion er derfor svær at skjule. Jo mere han tænker på, at den burde lægge sig ned, jo mere stolt buler den frem i bukserne.
   Dennis glemmer et øjeblik at være nervøs for oplægget - og er mere nervøs for at blive til grin foran hele klassen på grund af sin store boner.
   Sekunderne går og Agnethe bliver færdig med sit foredrag. Hun slutter af med at stå på tæer og understrege et eller andet højt oppe på whiteboardet. Fuck.
   Hvad gør Dennis så? Han samler resolut sin madkasse op og åbner den. Æggemadder.
   Æggemadderne kastes over den velvalgte offer: Franz. Franz går grassat og kaster leverpostej tilbage. Franz rammer Vicky på halvvejen. Hun går også grassat. Snart er der madkamp i hele lokalet og Dennis får styr på sin boner.
   Da det hele falder til ro igen, bliver Dennis sendt til rektor for at have startet det hele. Han slipper for at holde oplægget for denne omgang og hans store boner for Agnethe blev aldrig opdaget."
   Sådan går lignelsen. Ligesom i bibelen er det op til læseren at fortolke den, for at forstå hvad der menes. I relation til kvantespring i tid/rum tænker forfatteren, at det er ret så tydeligt.
   Forstår I stadig ikke lignelsen? Nå. Så lad mig være præst og tolke den for jer.
   Dennis er tydeligvis passageren på rumskibet. Den stakkels forsøgskanin, der ikke ved om han skal dø eller blive transporteret i tid/rum. Oplægget er en metafor for 'det ukendte' eller 'ikke forberedte fordi jeg skulle se den film i går'. Agnethe er en metafor for forvirringen af sanserne i et kvantespring - Heisenbergs usikkerhedsprincip - jo mere Dennis fokusere på, hvor lækker hun er, jo mindre hører han hvad hun siger - og omvendt. Madkassen er tydeligvis Schrödingers kat: Før Dennis åbner madkassen, vides det ikke om det er en kasteklar æggemad eller en uhåndterbar salat (Det er jo oplagt, at Dennis ikke selv har smurt madpakken). Åbnes kassen, konstateres virkeligheden. Æggemadden er der. Han kan aktivere sit metaforiske kvantespring: madkampen i klassen. Herefter er det ren kaos-teori. På det tidspunkt er rumrejsen allerede aktiveret og destinationen klar: Rektors kontor.
   Boneren er bare fordi Dennis er liderlig.
   Således er det i lignelsen vist, at selvom ukendthed, usikkerhed, uvidenhed og liderlighed står i vejen for ens kvantespring i rum/tid, så er det muligt at vælge sin destination, hvis man altså har sin æggemad parat.

Gav det mening for dig? Så vil jeg gerne bede dig åbne et browser-vindue og i søgefeltet skrive: "Hvordan stiller jeg op til folketinget" og straks købe de 20.000 påkrævede underskrifter. Det skal nok gå dig godt.
   For alle jer, der syntes det var noget vrøvl, men stadig var underholdt - I bedes læse videre. Jeg lover jer, at der kommer endnu mere vrøvl.
   I det usandsynlige tilfælde, at du er ved at rive dig i håret over den latterlige tekst, så vil jeg gerne bede dig stoppe med at læse. Jeg vil foreslå du kaster dig ud i et Anders And blad eller andet, for lige at få styr på nerverne igen. Er du tvunget til at læse videre fordi - Trump forbyde det - en klasselærer har bedt dig læse bogen , så vil jeg også bede dig stoppe straks. Jeg er ret sikker på du kan Google dig frem til en fornuftig resume/fortolkning af bogen til meget få penge.
   Hvis du er endnu mere uheldig - fx er du redaktør/boganmelder - så vil jeg berolige dig med, at kvaliteten ikke stiger i resten af bogen og du let kan 'gå-til-mål' med den solide vurdering af bogen, du har på nuværende tidspunkt.
   Nå - for de få af jer, som stadig er her - lad os komme tilbage til Dennis og de andre på rumskibet.