Du åbner døren og træder ud på det livløse sand. Det døde sand, som stirrer på dig med sine millioner af øjne.
Bag dig kommer dine venner imod dig. Smilende til dig på hver deres særprægede, beundrende og bedårende måde, som giver dig en følelse af glæde.
Bagerst ser du din bedste ven. Din sande ven, som kigger på dig med et glimt i øjet, der giver dig en følelse af helhed. Måske nærmere en tanke om helhed.
Sammen begiver i jer ud i natten for at se, høre og føle.
Men selvom tanken om helhed eksisterer, er der andet som ikke består.
Det er kun et spørgsmål om tid før du atter er alene. Minutter, timer, døgn.
Der vil du se klart, der vil du indse.
At du inderst inde, dybest i dit sind
altid vil være ensom.