I en forladt og øde del af universet findes stadig den uberørte udvikling af liv. Dette lille sandkorn i universet er blevet fredet af det Intergalatiske Råd. Et beskyttet naturreservat som må besøges, men ikke forstyrres.
   På denne simple planet er der opstået et fænomen, som giver anledning til evig kilde af forundring for de besøgende. I denne 3-dimensionelle verden har beboerne forsimplet livet og sidder nu og forholder sig til en 2-dimensionel virkelighed, de kalder "computeren".
   Det har medført en række filosofiske diskussioner, der beror sig på, at den 2-dimensionelle virkelighed er den 'korrekte', og at planeten de bor på faktisk er flad. Disse 'flat-earthers' diskuterer denne teori flittig inde i den 2-dimensionselle box, som er internettet. Alt det på trods af, at de faktisk kan gå ud i verden, og observere den er rund.
   Derfor undrer det heller ikke nogen, at udtrykket 'Jord-komplekset' indenfor intelligensforskning i universet vedrører dét fænomen, at jo mere adgang man har til oplysninger og videnskabelige teorier, jo mere føler hjernen behovet for ikke at være utilstrækkelig, og derfor opfinder sine egne teorier, med formålet at kunne sige "aha, du fik mig ikke" i det tilfælde, at de blev præsenteret for en teori, som sidenhen skulle vise sig at være ét stort opspind.
   "Hellere være spektakulært korrekt én gang og forkert hundrede gange, end den anden vej rundt," udtalte én af disse fantaster engang.
   De mere avancerede livsformer på denne primitive planet har kastet sig ud i at genskabe virkeligheden i det, de kalder Virtual-Reality. Hvorfor de vil genskabe noget, som de allerede har, vides ikke, men diskuteres livligt.
   En gruppe fantatikere, som kalder sig 'Earth-Peace', har fredet stedet og sikret dets bevarelse trods sløve besøgstal og generel mangel på interesse for planeten. Som et kendt Inter Galatisk rådsmedlem engang sagde: "Skulle jeg virkelig bekymre mig om, hvad der sker ude i 'Lars tyndskids solsystem'? Vi har problemer nok med Sort-huls-stråle-forurening og påvirkning på universets atmosfære. Jeg har slet ikke overskud til at bekymre mig om det hul i jorden - ja, undskyld udtrykket. Min kone har lavet risengrød derhjemme, og den står altså og bliver kold lige nu, så kan vi stoppe interviewet her?"
   Det var på denne planet, at der i netop dette øjeblik blev foretaget en meningsløs begivenhed, som alligevel syntes at have enorm betydning for de implicerede. Der blev spillet kvartfinaler i den månedlige e-sports kvalifikation til e-sports verdensmesterskaberne.

Scene 1
   "Crown, hvad fanden laver du? Du havde ét job, man."
   "Forhelvede, Crown."
   "Vi sagde jo, at Balthazar stod bag hjørnet Crown. For fucks sake."
   Crown, eller Dennis som han var døbt for tretten år siden, smed sit headset fra sig. Der stod 'DEFEAT' på skærmen. De havde lige tabt kvartfinalerne i den månedlige E-sports turnering, og det var Dennis' skyld.
   "Lort man, nu går der en måned før vi kan prøve igen," lød det skrattende fra headsettet. "Vi vinder aldrig det verdensmesterskab."
   Holdkammeraterne kunne stadig høres i headsettet, som nu svingede i sin ledning fra kanten af gamer-bordet. Der gik få sekunder mere, og så blev der stille. Skærmen var sort. Dennis havde trukket strømstikket.
   Han så tomt ud i luften. Han måtte misse lidt med sit gode øje for at vænne sig til sollyset, som nu stod ind i rummet. De havde spillet hele natten for at komme til kvartfinalerne. Han skulle nå skolebussen om tre kvarter. Fuck.
   Han skyndte sig ud og smed noget morgenmad i munden.
   "Har du nu gamet hele natten igen?"
   Det var Dennis' storesøster der spurgte.
   "V-vandt I?" Dennis' lillebror kom løbende ind i køkkenet. Han havde en trøje på med skriften 'Born to be U-tube-star' på.
   "Nej, Brian, vi tabte." mumlede Dennis mellem havregrynene.
   "Øv," svarede Brian. "Men fik du så flest k-kills? Det var helt sikkert Fr33Riders skyld I t-tabte. I må s-skifte ham ud. Måske jeg kan tage hans plads?"
   Dennis løftede et øjenbryn. Han var temmelig god til det med at løfte øjenbryn. Evnen var frembragt af behovet for at udtrykke sin evige skepsis overfor Brians utallige dumme spørgsmål.
   "Jeg tabte en 1vs1 med 10 sekunder tilbage," sagde Dennis så. "Balthazar ramte mig med en random spray. Den fucking lucker."
   "HVAD?" svarede Brian.
   "Hvad betyder det?" spurgte søsteren nysgerrigt. "Var du for ringe? Blev du skudt, fordi du var for ringe?"
   "Du t-taber aldrig en 1vs1" svarede Brian - målløs over storebroderens tilsyneladende fejltrin - eller uheld, som Dennis selv beskrev det.
   "Det betyder ikke en skid," sagde Dennis. "Det er helt ligegyldigt nu. Jeg quitter nemlig gaming. Jeg gider ikke det lort længere."
   "I mit hus taler vi ordentligt! Og få så nogle almindelige bukser på Julie, du får ikke lov at tage i skole i det der!" Det var deres mor, som var trådt ind i køkkenet.
   Dennis blev siddende, men både Julie og Brian farede op og råbte hinanden i munden.
   "Jeg er femten år og bestemmer selv, hvad jeg vil have på! Det her havde Rianna Grandiøs på i videoen til 'Sexy times', og det er faktisk mode."
   "Moar, Dennis vil s-stoppe med at game!"
   Moderen så på sine tre børn og sukkede.
   "Hvis ikke jeg selv havde født jer tre, så ville jeg tro I var adopteret. Helt ærligt, Julie, så er jeg fuldkommen ligeglad med, hvad en eller anden Risanna havde på i en eller anden video. Og hvad mener du, Brian, med at Dennis vil stoppe med at game?"
   "Jamen det vil han altså," insisterede Brian. "Han siger at han q-quitter."
   "Er det rigtig Dennis? Men du elsker jo at game."
   "Ikke mere," svarede Dennis nedtrykt. "Det er slut nu. Så må de noobs se, om de kan klare sig uden mig. Jeg går offline."