-en novelle i samlingen Familien Nielsens Live i Mellemtakt
-Gu vil jeg da ej! Din lorte pikke taber ... nar!
Viktor løb alt hvad han kunne ud af køkkenet, selvom han godt var klar over, at det var en total blindgyde. Han hev og sled i sine hullede All Stars, for at få dem hen over hælen. Nu var hun sur, helt sikkert, for hun kom ikke ud i gangen. Hun blev og skramlede med tallerknerne i køkkenet.
Han havde jo lovet at han ville se efter Liv her til aften, men fuck altså for noget lort, når nu der var WD-marathon hos Ditte, -og Stinna kom!
Viktor havde drømt om at være sammen med Stinna siden 7. og nu havde han rent faktisk chancen. Han vidste sgu' da godt at han ikke ville komme til at knalde med hende lige dér, på Dittes prikkede Ikea-tæppe. Men hvis han bare kunne få lov til at mærke hendes arm, eller spørge om hun gad række ham Colaen, så kunne han sagtens forestille sig resten senere. Han skulle bare bruge et blik og en duft, måske et hurtigt 'vaffel strejf', så havde han nok til 1.000 jerk-off's, før han skulle bruge et fix til. Der var ikke noget at gøre, han var besat. Om en måned, kunne det sagtens være en ny frille der løb rundt under han øjenlåg i REM' en.
Men lige nu var det Stinna, og det var det fordi hun åbenbart havde fået en rigtig Victorias Secret Bh fra New York, med blonder.
De havde alle sammen set den, lige inden matematik.
Bjørn havde spurgt hende, om han måtte se hendes halssmykke. Smart. Hun smilede sit enormt nice bøjlesmil og krængede overlæben ned over genlænderet mens hun sagde "Mmm".
Først rørte han lidt ved smykket, og så tog han lynhurtigt fat i den øverste trykknap på hendes cardigan og trak til. Der var fuldt indblik i sagens agter, på et split sekund. To små vinterhvide forlygter med stort potentiale! Snip-snap-snude, så begyndte hun at tude, HA! Alle pigerne hvinede mand - og drengene skrydede som æsler med deres overgangsstemmer! Nice! Hun så, så sød ud. Ked af det og helt sort under øjnene fordi mascaraen løb. Ajh mand, helt uimodståelig.
Viktor kunne ikke lægge to og to sammen resten af dagen, og så var det de var blevet inviteret til Walking Dead maraton og Cola hos Ditte. Rygterne gik oven i købet også om, at Stinna måske, og kun måske, også godt kunne li ham. Så han skulle bare til den maraton.
Viktor smækkede døren bag sig og gjorde sig hård. Det hele gik op i l-o-r-t. Mor forlangte at han skulle overholde alle aftaler og what not. Fuck hende, fede røv! Hvordan kan det være at mennesker på 40 år ikke kan skelne mellem vigtige ting, og mindre vigtige ting. De holder bare fast i den der totalt frigide holdning om, at man skal gøre som aftalt, man skal respektere hinanden, og hvis man skal have det godt, skal man kunne stole på hinanden. Hvem fanden havde sagt at hun ikke kunne stole på ham, pludselig.
Hvis hun bare kunne tage imod livet som en overraskelse en gang imellem. Det kunne sgu' da godt være, at hun kunne få noget godt ud af, -ikke at skulle til forældremøde på skolen. Det kunne sgu' da være, at hun ville få tid til at se sig selv lidt i spejlet og få øje på hvor stor en tabernar hun efterhånden var blevet. Hun plejede at gå med til alle mulige ting.
For eksempel dengang han var lille, der hentede de nogen gange en is på tanken og tog ned til søen efter aftensmaden. Hvis de så endte bagved en langsom lastbil hun ikke kunne overhale, så kørte hun og bandede som en pirat, fordi de skulle nå ned til søen inden isen smeltede. Hun råbte 'splitte mine bramsejl' og alt muligt. Ej, hvor de havde grinet. Det var så fedt mand.
Mor havde ikke grinet helt vildt længe. Viktor trak hætten op over ørene.
-hun har sgu' ikke engang bare smilet til mig, i det her skoleår.
Han mumlede for sig selv i mørket, man kunne se ånden, allerede. Det var kun oktober.
-Hun er bare blevet pisse træt af alting, klemt helt tør efter dét med far.
Han forestillede sig at han gik og snakkede skide godt med Stinna. Der klart forstod hans argumentation. Hun gik lige her ved siden af og kiggede skiftevis med i vejen og på hans ansigt mens han snakkede.
-Det er ikke kun det, at jeg ikke må noget, eller at jeg skal overholde aftaler og alt det der opdragelses-shit.
Det er sgu' da også fordi jeg flipper ud i mit psykiske system lige nu, fordi jeg tænker:
-Måske har jeg arvet det der stener-gen. Måske har jeg kun til jeg bliver 40, og så er det slut med alle initiativer, så er jeg død fra hjernen og ned!
Fuck det er noget scary shit at tænke på, det er bare så uhyggeligt at se sin mor dø, og dø på en grusom måde.
Og Stinna ville give ham ret, og selv komme med et eksempel. Så ville han vrænge:"-Når du har lovet at passe Liv, er det vigtigt at du rent faktisk også gør det...viktooor..hør nu..-og bla..bla..bla
Stinna ville smile, og han ville råbe til en busk på vejen, og få hende til at le og li' ham endnu mere.
-Det véd jeg sgu da godt, frikadellemix! Hvad tror du om mig. Men det kunne da godt være, at det ikke var særlig vigtigt det du skulle, og så kunne jeg jo lige så godt spørge, ikke?
Han ville tage fat i busken og ruske den, Mie og Jens i nr. 14 havde sådan en lille figurklippet buksbom, der ville være perfekt at råbe ad. Men så ville han også falde til ro og blive følsom, og se på Stinna, og måske lige bøje sig ned og stå pande mod pande med hende, lidt.
-det er som om hun slet ikke kan høre mig. Og så kører vi bare ud over råbe-afgrunden, lynhurtigt, på tredive sekunder, nogen gange mindre.
Så forestillede han sig, at han ville gå et par skridt ned af vejen alene, og trække opgivende på skuldrene.
-Jeg spurgte jo bare for fanden, og inden hun havde åbnet munden kunne jeg se hun havde tændt blinklyset for at holde ind til siden, og give mig et foredrag om ansvar og pligt. Fuck hende. Det er hendes unge, -hendes ansvar, -og så vil jeg skide på at vi er en familie der holder sammen. Det er sgu' da noget hun har bestemt, ønskebarn mig i røven!
Ej det sidste ville han ikke sige, det kunne jo være Stinna mente noget andet. Måske ville hun gerne have børn.
Ditte åbnede døren med et stort smil, hun havde da vidst en push up på, hold da op en nedringet T-shirt.
De var alle sammen på værelset, og Bjørn, -den bedste ven i verden mand. Han rettede sig op i stolen, trak sine lange stænger til sig, og sagde helt coolt:
-Nåe for fa'en, jeg fylder vidst lidt, her.
Mens han kastede popcorn ind i munden, så ingen kunne se hans selvfede smil.
Han havde holdt en plads på gulvet ved siden af Stinna, ved at strække benene ud.
Viktor lagde sig helt almindeligt ned på tæppet ved siden af Stinna, -og døde. Hun duftede lidt af stegte løg, men mest af en eller anden parfume han ikke vidste hvad var. Og for lige at toppe dén følelse, så viste det sig at tøserne havde besluttet sig for at se splatter i stedet for zombier. Det var jo ekstra ekstra fedt, for så ville Stinna, helt hundrede, lukke øjnene ned i hans skulder hver andet sekund. Ingenting kunne være så stort. Han havde lidt ondt i maven over det med sin mor, men hun ville blive god igen, det håbede han. Det havde han brug for. Især hvis ham og Stinne skulle til at ses.