Det har stået på længe. Hun er den smukkeste pige jeg kender: så uskyldig, så ren og så smuk. Hendes lange lyse lokker, som glimter i solen, og de klareste blå øjne. Vi gik og kiggede på hinanden længe. Jeg ikke om hun så det samme i mig, som jeg så i hende. Jeg ville ikke overskride hendes grænser, ved at tage et skridt hun ikke var klar til, men en aften stod det klart. I stedet for at kysse mig på kinden da jeg skulle gå, kyssede hun mig lige på munden. Det var et klart tegn, og vi har været sammen lige siden. Jeg ved lige hvornår hun har lyst til mig. Hun tager den lille hvide natkjole på, og går ind og venter på mig i sengen. Nogle gange lader hun som om hun sover, men lige så snart jeg putter mig ind til hende og begynder at nusse hende, er hun lysvågen og begynder at kærtegne mig. Jeg har aldrig oplevet noget så blidt før. Det er den rene kærlighed. I forholdet til min ekskone, var der så mange problemer. Først brokkede hun sig over mine sokker ikke lå hvor de skulle, så hjalp jeg ikke nok til derhjemme, så arbejdede jeg på de forkerte tider, så havde hun hovedpine og til sidst var der ikke penge nok og regningerne kunne ikke betales - Der var altid en grund til hun ikke viste mig omsorg. Vi blev skilt, inventar blev delt, ungerne blev delebørn, og jeg var igen ungkarl. Det generede mig nu ikke, for det var efterhånden blevet rigtigt svært at være så tæt på et menneske man har så meget lyst til, uden lysten var gengældt. Der gik heller ikke længe efter skilsmissen, før jeg datede igen. Jeg så nogle kvinder, men de sagde mig ikke rigtigt noget. Da jeg først begyndte at få øjnene op for Ninna, var det som om hele verden standsede. Verden havde aldrig været smukkere. Vi sås hver anden weekend, og jeg glædede mig allerede til at se hende igen, hver gang vi lige havde havde sagt farvel. Sådan er det at være weekendfar, der er nogle ting man kan når man har børn, og nogle ting man ikke kan, det havde jeg affundet mig med. Jeg elsker mine børn, og nyder tiden med dem hver især, men tiden jeg har sammen med Ninna, er noget helt specielt. Det er nu også en fordel at have teenagebørn. De er ikke så meget hjemme, og de gider ikke det traditionelle "familiehygge". De er heller ikke rigtigt interesseret i hvad jeg foretager mig. Den eneste som har blandet sig lidt, er min ekskone Sofia. Da jeg fortalte hende, at jeg fundet en pige jeg var rigtigt glad for, var det som om fanden tog i hende, og hun blæste det op som jordens undergang. Hun var bange for at jeg ikke var en ordentlig far for mine børn, fordi de havde det jo svært nok i forvejen - Den mindste var begyndt at trække sig ind i sig selv, og hun kunne ikke få en ordentlig dialog med drengene. Jeg kunne nu ikke se noget problem. Jeg var jo ikke mindre en far af den grund.
   Jeg er mere glad nu end før, og det virker til at ungerne også er det. Alt synes at gå op i en højere enhed. Nina er mit et og alt. Når ungerne ikke er hjemme, ser hun sit snit til at forkæle mig. Hun sørger for at der er ryddet op, og kommer tit ind med en øl til mig når jeg sidder i sofaen og ser bold. Så sætter hun sig op i mit skød indtil det keder hende, og hun finder noget andet at lave. Jeg glæder mig også til i aften. Ninna er hjemme og besøge de gamle. Vi skal spise hos dem, og så er det ellers bare hjem og få noget alene tid sammen. Det er længe siden vi har haft det, med alt det juletamtam og overarbejde på jobbet. Jeg har haft meget overarbejde på det sidste. Det går meget i et. At skulle køre vejene tynde for at rydde al det sne væk, der falder. I det mindste ved jeg hvilke veje der er ordentlige at køre på.
   Middagen hos de gamle er som de altid er: god mad, med langtrukne ensformige samtaler:
   "Har I det ellers godt?"
   "Ja, vi var det fint..."
   "Hvordan med Sofia?"
   "Hun har det vidst også fint."
   "Nå, men det er jo godt."
   "Der har ellers sneet meget på det sidste."
   "Ja, det har der."
   "Så har du jo også nok at se til."
   "Ja, det må man sige."
   Som om hun ikke ved, at sne er lig med arbejde og mindre fritid. Som om hun ikke ved, at jeg knokler røven ud af bukserne, for at kunne give Sofia hendes elskede børnepenge, som gør, at jeg kun lige har til dagen og vejen. Sådan er det altid. De samme spørgsmål med de samme svar - Det gør mig altid småirriteret. Ninna siger aldrig rigtig så meget når vi alle sammen er samlet. Det er også okay, Jeg tror egentligt også bare at min mor bare kan lide at høre sig selv snakke. Ved kaffen i sofaen efter aftensmaden, er Ninna blevet meget træt. Hun ligger sig i mit skød, og jeg aer hende blidt over håret. Mor får snakket færdig, og jeg vækker blidt Ninna for at sige at vi skal til at hjemad. Hun vågner op, og vi går ud til bilen. Turen hjem er også meget stille som den plejer. Ninna sidder ved siden af mig, og smiler fra tid til anden til mig. Hun kan godt se at samtalen med min mor har generet mig. Der går ikke længe før vi er hjemme, og Ninna er stadig lige så træt som før. Hun siger, at hun går ind og gør sig klar til seng. Så kysser hun mig på kinden og er på vej. Jeg går ud i køkkenet og laver mig en kop kaffe. Mens jeg sidder og drikker min kaffe, kan jeg se Ninna i gangen. Hun har taget den fine natkjole på. Jeg sidder og overvejer om det er en hentydning, til at jeg skal gøre hende selskab.
   "Kommer du ikke og putter mig?" siger hun mens hun forførende hænger op ad dørkarmen.
   "Der er ikke noget jeg hellere vil, min skat," siger jeg, og stiller min kaffe fra mig, og gør hende følge ind mod soveværelset. Da jeg kommer ind, er hun allerede krøbet ind under dynen og ligger på siden med ansigtet ind mod væggen. Jeg går hen og sætter mig på sengekanten, hvor jeg stryger hende blidt over håret.
   "Er du stadig sur?" Spørger hun.
   "Ja lidt." svarer jeg, "Men når jeg ser ind i dine smilende øjne, er forsvinder alt det grimme i verden." Jeg smiler til hende, og sætter hendes gyldne hår om bag hendes øre. Jeg løfter dynen op, og kravler ind til hende. Vi ligger helt tæt. Jeg holder om hende, og lige så stille kærtegner jeg hendes ungpigebryst. Jeg kan mærke hun nyder det. Min hånd bevæger sig længere ned. Jeg trækker blidt hendes natkjole op, og lader min hånd glide ind under hendes trusser. Vores kroppe fyldbyrder den kærlighed vores ord ikke kan sige og min krop er som tappet for kræfter. Vi ligger lidt sammen. Jeg kysser hende blidt, og rejser mig for at tage bukserne på igen. Jeg kan se en glædeståre trille fra hendes kind, mens hun tørrer sig. Jeg går hen til døren og kigger lyksaligt på hende:
   "Godnat min lille prinsesse," siger jeg mens jeg slukker Peter Plys-lampen og lukker døren efter mig.