Janni, Karsten og Sigurd er venner. De har gået i børnehave sammen og nu er de alle tre startet i 0. B. De er rigtigt glade for at være startet i skole, selvom det kan være svært. De leger tit sammen i frikvarterene og efter skole. En dag får de at vide, at alle 0. klasserne skal have idrætsdag. Der er en uge til, og de må selv være med til at bestemme hvad for nogle lege de skal lege. Men hvordan bliver de 73 elever enige om det? I alle tre klasser bliver de spurgt om hvilke lege de kunne tænke sig. I 0. B rækker næsten alle børnene hånden op, og nogle af børnene kommer endda med flere forslag. Heldigvis var der nogle af børnene som foreslog det samme, så det blev til en liste med 16 forskellige lege. I 0. A havde de 12 forslag, og i 0. C var listen på 15 forslag. Der var i alt 43 forslag - Det var for mange! Lærerne fandt ud af, at der i alt var 9 lege som alle tre klasser havde forslået på listen. De havde kun tid til 3 lege på idrætsdagen.
Nu skulle de tre klasser stemme på hvilke lege de helst ville lege. Det skulle foregå sådan, at alle børnene kunne stemme en gang, og så skulle de stemme på det de helst ville lege. De 2 lege som fik flest stemmer, blev klassens forslag. Legen blev råbt op, og så skulle de række hånden op når den leg de helst ville have, blev råbt op. De skulle stemme efter frikvarteret. Janni, Karsten og Sigurd synes det var spændende, men i frikvarteret blev de så optaget af at lege dåseskjul, at de ikke kom ind til tiden. Da de kom ind fra frikvarteret, var afstemningen allerede begyndt, og dåseskjul var blevet råbt op, og havde kun fået tre stemme (som det senere viste sig, gav en tredjeplads). Karsten blev sur, og krævede at de startede forfra med afstemningen. Janni bakkede op om det. Klasselæreren bad dem sætte sig ned og være stille - De kunne jo bare have været der til tiden. Karsten var stadig sur, så han gad ikke være med. Han og Janni sad og pjattede i stedet for at stemme. Sigurd lyttede med til at der blev stemt, men vidste ikke hvad han ville stemme, så han rakte ikke hånden op. De to lege som fik flest stemmer, var "alle mine ællinger" og "ståtrold". Alle tre 0. klasser havde jo lavet en afstemning, så hvis alle klasserne havde forskellige forslag, havde de jo stadig 6 forslag tilbage. Derfor skulle de nu også stemme om en repræsentant. En repræsentant er en som kan snakke på hele klassens vegne, og som kan blive enig med de andre klassers repræsentanter om hvilke 3 lege der skal leges på idrætsdagen. Først bliver alle i klassen spurgt om hvem der har lyst til at være repræsentant. Der var to der rakte hånden op. Sigurd og en der hedder Eva. De skulle begge fortælle klassen, hvorfor de gerne ville være repræsentanter. Eva vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun sagde bare, at hun troede det ville være sjovt. Sigurd vidste lige præcis hvad han skulle sige - det gør han altid: Han ville gerne sørge for at det kun blev de sjoveste lege de skulle lege, og han var god til at fortælle de andre hvorfor de lege var de bedste. Denne gang skulle de stemme på en anden måde. De skulle skrive navnet på den de ville stemme på, på en lille seddel, så skulle de folde den sammen og aflevere den til klasselæreren. Klasselæreren fortalte at det var bedst at gøre det på den måde, så man ikke kunne blive sure på hinanden over hvem man stemte på. Der blev stemt, og den der havde fået flest stemmer, var Sigurd. Han skulle nu mødes med de andre klassers repræsentanter, og de skulle blive enige om hvilke lege der skulle vælges. De fik et rum hvor de kunne være alene. 0. A havde stemt "dødbold" og "alle mine ællinger kom hjem", og 0. C havde valgt "dåseskjul" og "stopdans". De tre repræsentanter blev hurtigt enige om "alle mine ællinger kom hjem", fordi de to af klasserne havde stemt den ind. Men hvordan skulle de vælge imellem de sidste?
Der var "stopdans", "dåseskjul", "dødboldt", og "ståtrold" tilbage, og de var kun 2 af dem der kunne blive valgt med. De blev enige om, at repræsentanten fra 0. C måtte bestemme en af deres to, fordi de jo ikke havde stemt på "alle mine ællinger kom hjem". Steffen, som repræsentanten for 0. C hed, valgte "stopdans", fordi det var den der havde fået flest stemmer i klassen. De sad længe og snakkede om hvad de skulle vælge som den tredje leg. De var enige om at alle sammen var sjove lege. Sigurd kommer i tanke om at "dåseskjul" jo var klassens tredje valg, så han foreslog at de valgte enten den, eller "ståtrold" som havde været på andenpladsen. Anna, som repræsentanten hed fra 0. A, foreslog "dødboldt" og "dåseskjul", fordi de havde også havde haft "dåseskjul" på tredjepladsen. Steffen fortæller at de havde "kluddermotter" på tredjepladsen, men det var jo ikke vigtigt, for de havde jo "dåseskjul" på andenpladsen. De blev enige om at "dåseskjul" var den tredje leg de skulle lege, og så gik de tilbage til deres klasser.
Da Steffen vendte tilbage til 0. C blev de super glade, for alle deres valg var blevet valgt ind. De andre to klasser synes resultatet var okay, indtil de fandt ud af at 0. C havde fået alle deres lege med. Det skabte lidt utilfredshed, men da repræsentanterne forklarede hvorfor, lagte uroen sig igen. Karsten og Janni blev glade, for selvom de havde brokket sig hele vejen, havde de jo været heldige med at "dåseskjul" var blevet valgt.
Idrætsdagen gik over al forventning og alle var glade. De følte alle, at de var blevet hørt, og selvom de også skulle lege nogle lege nogle lege de ikke havde stemt på, var det okay, for måske skulle de også lege en leg de havde stemt på, og under alle omstændigheder var de blevet hørt.
Det er næsten det samme de voksne gør når der er folketingsvalg eller kommunalvalg. Der stemmer for hvem de vil have som repræsentanter for dem og deres mening, når det kommer til at bestemme over landet. Derfor er det ikke vigtigt om du stemmer på rød eller blå blok, eller "ståtrold" eller "dåseskjul" - Din mening er din egen. Det vigtige er, at du kommer til tiden og lader din stemme blive hørt. På den måde får vi et valg, hvor hele befolkningen er repræsenteret.