Onkel Ludvig og tante Herla var allerede oppe, da jeg gik ned af trappen til det velduftende køkken. Min tante pludrede løs som sædvanligt. Deres datter Rosa spiste stille sin skål grød og viste ingen interesse for samtalen mellem sin far og mor. Hun havde glitrende, strålende blå øjne og det fregnede ansigt var indrammet af krøllet, kastanjebrunt hår, som ramte skuldrene. Den fjortenårige pige var moden for sin alder og årsag til meget snak blandt de ældre drenge nede i byen. Hun lignede en tro kopi af sin mor, mens hendes faders træk kunne lige præcis anes under overfladen.

Det havde altid været mit job at beskytte hende og vi anså hinanden som søskende snarere end fætter og kusine. "Godmorgen," hilste jeg og hev en stol ud, for at sætte mig ned ved det runde bord, hvor min familie sad ved. "Godmorgen," brummede Onkel Ludvig og fortsatte samtalen med sin snakkende kone, der ikke viste mig nogle opmærksomhed. Jeg trak på skuldrene og snuppede en skål lavet af træ og øsede en stor portion grød ned i den. Min onkel var en middelhøj, robust og hårdarbejdende mand midt i fyrrene. Han havde høgult hår klippet i en praktisk længede og himmelblå øjne under de buskede øjenbryn, samt dybe rynker i den brede pande.

"Sune jeg har noget korn du skal køre ned til Bager Theis," sagde onkel Ludvig og fortsatte. "Hegnet i køernes indhegning trænger også til en reparation." Jeg nikkede bare, hvilket kun var forventet af min onkel. Her hjalp vi alle hinanden. "Lad mig hjælpe dig," udbrød Rosa og rejste sig op, da min skål var tømt. Jeg havde på fornemmelsen hun bare udnyttede muligheden til at komme ned til byen og se en eller anden dreng, hvis navn jeg ikke kendte. "Okay," sagde jeg tøvende og prøvede forgæves at komme på en grund til at hun ikke måtte komme med. Hun havde en målrettet måde at gå efter de ting hun ville havde og som regel fik hun også sin vilje. Jeg sukkede og forlod bordet med min fornøjede kusine lige i hælene på mig. "Jeg ved godt du bare vil ned til byen for at se den dreng," sagde jeg, da vi var ude for huset og rullede med øjnene. "Drop skuespillet!" Rosa trak bare på skuldrene. "Hvis du fortæller mor eller far noget, så sværger jeg...!"

"Det har jeg heller ikke tænkt mig!" skyndte jeg mig hastigt. Hun kunne blive så hidsig nogle gange. "Men hvis han udnytter dig, så bliver det værst for ham." Det sidste sagde jeg på i en advarende måde. "Nogle gange glemmer jeg at du ikke er min bro," surmulede hun og nægtede at møde mit blik. Hun havde altid været stædig og var oprørsk af natur. Jeg trådte ind i laden, hvor man kunne høre køernes brølen og grisenes grynten fra den sammenhængdende stald. Hestene vrinskede fra deres båse, før de begyndte at spise fra deres foder igen. Vi ejede tre sorte, hvide og brune hopper, et nyfødt føl og en enkelt kulsort hingst kaldet Hektor. Ved siden af hestene havde vi nogle få får, ja endda et hønsehus udenfor, som ræven dog havde snuppet mange af her på det sidste.

Jeg trak ham udenfor sin bås og iførte ham tøjlerne til kærren, mens Rosa spændte selerne til vognen fast omkring ham. En stige førte op til loftet, som blev brugt til at opbevare det høstede korn og foder. Jeg kastede sækkevis af korn ned på trægulvet og hoppede elegant ned. Her på det sidste havde jeg været fuld af energi uden at vide hvorfor. I fællesskab læssede vi dem op på kærren, før vi kørte. Gården vi havde boet på hele vores liv var bygget på de langstrakte bjerge, som strakte sig over flere kilometer og det ville tage mindst en time, hvis ikke mere at komme nede til byen pågrund af de små, dårlige veje. Skoven rummede et rigt dyreliv og fuglene sang deres smukke melodier, mens vi red forbi de høje, krogede og skæve træer.