Det er det samme, hver eneste gang
når man lige har samlet sig og fået kroppen i sving efter nattens domino, rammer den
længslen
drænende
opsluger alle celler i understrøm
sætter ind lige før man når den nye dag, lige før nu
kroppen på standby
bevidstheden på repeat
repeat
under dynen i fosterstilling, som krøllet papir i min skraldespand, på vej i flammerne
og så kommer den, længslen
en igle
indefra og ud
kroppen på vrangen, hysterisk angst i puden
tiden har åbnet alle sår, du væsker i ordflom
din hånd brænder mig et ar
længslen som en tatovering i mit øje
længslen.