Kaj Helge Venus, computernørd og hacker, gjorde en opfindelse, der muliggjorde grafisk aflæsning af folks bevidsthed. Da han gav offentligheden meddelelse om sin opfindelse, vakte det naturligvis stor opmærksomhed og absolut ingen tiltro. Han blev latterliggjort i dagspressen og på gaden ofte udpeget og grint af. Da Venus var en fedtet og kikset type var han lidt ligeglad med dette. Hans store problem var at få sin opfindelse testet, da det kneb med at få folk til at underkaste sig de måske afslørende undersøgelser. Han havde afprøvet opfindelsen på sig selv og var tilfreds med resultatet, som han fejrede med donuts og rød sodavand. Kun militærmagten og lovens håndhævere viste nogen interesse, hvad der skabte debat, da det etiske spørgsmål jo var, om den slags tankelæsning var retsligt og moralsk acceptabel.
   En formiddagsavis fik dog kontakt med en lille håndfuld honoratiores, der for god betaling var villige til at stille sig til rådighed for et eksperiment med "sandhedsmaskinen", da de selvfølgelig ikke regnede med, at den på nogen måde var effektiv. Deltagerne var højesteretsdommer Knagenfeldt, kongelig konfessionarius, biskab Volmer, overlærer og tidligere undervisningsminister Clausen og general von Sprent. For at undgå ensidighed ønskede avisen også et folkeligt element i foretagendet. De fandt et pizzabud, der hed Kalle, som var et fjols af en lemmedasker, der af og til væltede med knallerten og pizzaerne og tit fik buksevand og olferter af sine venner.
   Testen fandt sted i Kaj Helges lejede værelse i Vanløse. Kaj Helge sad foran computeren, og på den anden side af bordet sad testpersonerne, som blev påført en ubehagelig hjelm med en masse elektroder, der brummede og slog gnister. Til stede var også en journalist fra formiddagsbladet.
   Pizzabudet Kalle var den første til at prøve hjelmen. Først skete der ikke rigtig noget, men så dukkede en masse "støj" og andet grums op på skærmen, og pludselig var der tydelige billeder: Der var fodbold og knallerter, pitbullterriere, bukseløse piger og en masse uforståeligheder-
   Kalle blev efter seancen spurgt, om han kunne acceptere billederne på skærmen som sit bevidsthedsindhold.
   Det kunne han godt, og han gik glad derfra med sin løn, der var noget mindre end den, de andre fik.
   Overlærer Clausen var næste man på stolen. Her kom billederne øjeblikkeligt frem: Det var tilbudsaviser og bilkabaskere, hundemad og engelske bøffer med fed bernaise. Da han fik forevist resultatet, smilede han saligt og forlod stedet med sin løn. Han gik derefter direkte i Palads Bio, hvor han så en dejlig film med hurtige biler.
   Omsider blev det dommerens tur. Han var meget sur over at have ventet og beklagede sig højlydt: Den spinkle, grimme proletarunge kunne passende have været sidst i rækken. Ærbødigt svarede man den høje herre, at der var trukket lod.
   Det chokerende bevidsthedsindhold kom straks frem på skærmen: Gruopvækkende perversiteter, nøgne mindreårige, der blev voldtaget af hamselv og andre jurister i hans bekendtskabskreds, analt samleje mellem forskellige advokater, pisk og lignende hæslige ting.
   Rød i hovedet som en tomat hævdede dommeren højlydt, da han så resultatet af scanningen, at denne var forfalsket og ugyldig, og at Kaj Helge Venus var en forbandet svindler og samfundssnylter, der fortjente at komme i tugthuset og blive torteret til sindssyge. Han forlod i raseri stedet, dog først efter at have fået sin betaling, og smækkede med døren, så det kunne høres i hele kvarteret.
   Den næste var biskop Volmer, en trivelig og elskværdig mand. Her forventede man, at forskellige former for åndelighed ville manifestere sig på skærmen, men der kom intet, absolut intet. Skærmen forblev sort og tom. Først regnede man med den mulighed, at det skyldtes en fejl i apparaturet, og at det måske var brudt sammen. Men til sidst måtte man måbende erkende, at den gode biskop simpelthen var totalt tomhjernet. Også han tog glad imod sine penge og gik hjem til aftensmaden og frimærkesamlingen.
   General von Spret startede med at ytre sig stærkt midbilligende om hele arrangementet. Han kaldte Kaj Helge Venus for en slapsvans og bøsserøv, der trængte til at komme ind ved militæret og blive disciplineret og afrettet. Journalisten blev kaldt et platfodet, analfabetisk homosvin. "Lad os for satan så se at komme i gang" råbte han.
   Hans bevidsthedsindhold var rædselsfuldt: Der var frygtelige krigsscener med lemlæstede mennesker, en masse tortur og unge soldater i dameundertøj. Der var drukorgier og hæslige drab på dyr. Bagefter nikkede han anerkendende til billederne, modtog sin betaling og tog en taxi hen til den nærmeste Fætter BR, hvor han glædede sig over alt det dejlige krigslegetøj.
   Det hele fik imidlertid en trist udgang, idet politiet, hidkaldt af dommer Knagenfeldt og justitsministeren, pludseligt ankom til Kaj Helges lejede værelse, hvor de arresterede denne og den tilstedeværende journalist, ødelagde computeren og testresultaterne og tog arrestanterne med til PETs hovedkvarter på Bellahøj. Her blev de torteret og spærret inde i kælderen, hvorfra de sandsynligvis aldrig mere bliver lukket ud.