Han havde altid opfattet sig selv, som den gode stabile mand, som ville gøre en eller anden kvinde helt vildt lykkelig. Kvinderne havde afvist ham på stribe, fordi han var for sød. De ville allesammen have bad-gays ikke pålidelige ægtemænd som ham. Han var den trofaste type, der aldrig ville bedrage eller forlade sin familie. Det gjorde ondt, at han havde troet sine egne løgne.
   Nu knoklede han med parcelhuset for at vise sit værd. Han renoverede og polerede, alt skulle se smukt ud. Han så godt, at hun havde mistet glimtet i øjnene, og mistilliden i stedet lyste ud af hende. Men han ville vinde til sidst, for han var ikke den slags mand, der blev skilt. Han vidste godt, at han havde svigtet hende, da hun havde allermest brug for ham. Mens hun kæmpede med sine dæmoner, havde han bare slupret i sig af forbudte frugter.

Det hele begyndte at ramle, da hun blev syg. Hun sad pludselig derhjemme og stirrede ud i luften og ville hverken spise, drikker eller sove. Alt det liv der plejede at fylde hende var forsvundet. Han kunne ikke nå hende, og han kendte ikke noget til hendes sygdom og havde svært ved at lytte til lægerne og hendes familie. Hans stolthed holdt ham fanget. Det havde gjort så ondt. Han havde følt sig så hjælpeløs og alene. For første gang i sit liv, anede han ikke sine levende råd. Det hjalp ikke at ruske hende eller råbe hende direkte ind i ansigtet. Hendes ansigt var stadig som en sart papirstynd maske. Hun var som en levende død, og han var knust. Intet han gjorde kunne nå hende. Ungerne græd, og han havde ikke været vandt til at trøste dem. Hun havde stået for børnene og hjemmet, mens han havde passet sit arbejde og haven. Han var kommet sent hjem til et hyggeligt hjem med maden klar og glade børn. Hun havde været limen, der holdt deres familie sammen, og nu gik limningen op. Børnene og ham prøvede alt hvad de kunne at få hendes opmærksomhed, men hun var forstenet. Ikke engang børnenes gråd vækkede hende.
   Hendes familie ville gerne hjælpe, så mormor tog over med børnene. Han følte sig stadig hjælpeløs. Hans sikre base var lige så stille ved at krakelere for øjnene af ham, og han kunne intet gøre andet end at glo.
   En dag på arbejdet skulle der starte en ny ung kollega. Han fik ansvaret for hendes oplæring. Hun var ung og smuk og fuld af liv. Han talte godt med hende, og hun bragte lidt glæde ind i hans forstenede liv. En dag inviterede hun ham ud efter arbejde. Hendes stemme var så fin og blød, og hun lagde hånden over hans hånd på kontorbordet. Han kunne ikke sige nej. Mormor kunne passe hans piger, det ville hun hellere end gerne. Han forklarede mormor, at han var inviteret ud sammen med en gruppe kollegaer. Hun syntes også, at han trængte til at komme lidt væk fra det triste hjem. Man trængte til en pause fra en, der havde det som hendes datter, det vidste hun godt, fortalte hun og ønskede ham god tur. Han skulle ikke bekymre sig, mormor tog dem alle med hjem og sørgede for dem til næste dag.
   De gik på en mexikansk restaurant og fik mad og margaritaer. Hun elskede margaritaer den søde unge kollega. Hendes øjne strålede, og hendes stemme var forførende. Hendes hænder strejfede hele tiden hans, og han følte et sug i mellemgulvet. Alle bekymringerne forsvandt, han var lige så ung som hende og ude på sjov og ballade. Han havde ingen syg kone og to små triste børn derhjemme. Aftenen og natten var hans, og han mærkede energien fylde kroppen og alle bekymringerne falde i baggrunden. Det hele var som et eventyr, ingen kvinde havde nogensinde før inviteret ham ud. I små jag huskede han dem derhjemme og følte skyldfølensen overmande ham. Hans tanker var ikke det rigtige sted, og det var hans impulser heller ikke.
   Restauranten de var på havde et dansegulv, og efter maden kom der musik. Hun hev ham grinende ud på dansegulvet. Hendes grin var så lokkende, så befriende og sprudlende som klar champagne en nytårsaften. Med et befandt han sig kun i dette nu, og det føltes mest som en drøm, og han ville ikke vågne. De dansede og drak margarita. Hun kom hele tiden tættere på ham på dansegulvet, indtil de sugede sig ind mod hinanden. Hendes mund var pludselig lige ved hans, og deres læber fandt hinanden. Hun smagte friskt af jordbær, og han sugede hendes friske læber til sig. Hendes hænder var over hans krop, og han kunne ikke stoppe sine egne, der fandt interessante steder på hendes krop at beføle.
   Hun bad ham tage med hende hjem, og han var nem at lokke. Det hele var en drøm, om lidt ville han vågne, så han måtte få det bedste ud af det. Hjemme i hendes lejlighed begyndte hun med det samme at tage hans tøj af. Hun hev ham ind til sig og grinede, du er så nuttet og kyssede ham. Et sted i hans fortumlede hjerne sagde en stemme, at det var nu han burde sige stop, men derhjemme ventede ham et tomt hus. Huset havde været så tomt og ensomt, siden hun var blevet syg. Når børnene sov, sad han alene, selv om hun var der, for han kunne ikke finde vej ind i hendes verden. Hun var lukket inde i en skal af fortvivlelse, som han ikke kunne bryde, lige meget hvor meget han ønskede det. Hospitalet havde villet aflaste ham og beholde hende, men han havde ikke villet efterlade hende der. Hun skulle være hos ham og børnene lige meget hvad. Hans kærlighed skulle nok nå hende på et tidspunkt. Men dagene gik, og hun svandt ind lige forna hans øjne. Hans hjerte gik itu, og han græd, men hun sad stadig der forstenet i et stift og trist ansigtsudtryk.
   Han savnede nærhed og lige nu trykkede en ung kvinde sig ind til ham. Hendes ånde hviskede i hans ører, at han skulle give slip, og det gjorde han, Vielsenringen på fingere strammede, da han blev helt varm og klar. Han glemte dem derhjemme. Hun hev hans tøj helt af, og han fumlede med hendes BH. De tog grådigt for sig af hinandens kroppe. Udløsninge gjorde så godt, og han var afslappet og tilfreds, noget han ikke havde følt længe. De faldt i søvn i hinandens arme.
   Da han vågnede næste morgen kom skyldfølelsen drivende ind over ham som en syndflod. Den nye unge kollega var i strålende humør. Hun plaprede løs om, hvor sjovt og dejligt det havde været. Hun havde virkelig haft behov for sex, betroede hun ham, og han havde været et godt valg. Den afslappende følelse fra i går var væk, og han havde en bitter smag i munden. Det her var ikke en drøm men virkelighed. Han havde brudt alle sine løfter og været lige den slags mand, han aldrig havde troet, at han skulle blive. Skulle der virkelig ikke mere til før at alle hans idealer og holdninger stod for fald? Han havde opfattet sig selv, som en mand, der aldrig ville være utro. Nu havde han gjort det, mens andre havde taget ansvaret for den familie, han havde bygget op sammen med den kvinde, som han elskede. Hende han havde lovet at gribe, når hun faldt, for hun var faldet så mange gange før og kunne ikke love at stå oprejst for altid for ham. Han havde lovet altid at være der, også hvis sygdommen ramte hende, og han havde fejlet.
   Pludselig blev han angrebet af vrede. Det var også hende, der havde skubbet ham ud i det her med sin lammelse og utilnærmelse. Det var hendes skyld det hele. Hun sad bare der dag ud og dag ind som en statue, og han måtte tvinge hende till at drikke og spise og putte hende i seng. Det virkede ikke, som om hun overhoved anede, hvornår det var dag og nat. Åndsvage kvindemenneske, kunne hun ikke bare være normal. De havde ikke haft sex i månedsvis. Han havde ligget alene hver aften og savnet hendes bløde hænder og søde kys, men når han nærmede sig hende, reagerede hun slet ikke. Hvad kunne man forvente af ham i den situation? Kun hendes tårer kunne han få frem. Hendes forbandede sygdom ødelagde alt, og nogle gange troede han også, at hun spillede komedie bare for at irritere ham. Han havde mange gange måtte trække vejret dybt for ikke at pande hende en.
   Han blev revet ud af sine tanker af, at hun sagde, at morgenmaden var klar. Hun havde været i bad og var klar til dagens arbejde. Han følte sig beskidt og kunne ikke nå hjem og skifte tøj. Den dejlige afslappende følelse fra i går var blevet udskiftet af vrede, sorg og frustration. Mens de spiste sagde hun, at han var velkommen en anden dag, og at det ikke behøvede at være noget forpligtende. Hun trængte bare nogle gange til en mand, forklarede hun med et smil. Hun kiggede på hans vielsring og pointerede, at han jo var gift, men det betød ikke noget for hende. han forklarede hende, at det nok kun blev denne ene gang, da han elskede sin familie, og han havde to små børn derhjemme. Hun nikkede og smilede. Hun var ung og sød og havde ingen bekymringer i forhold til ham.
   Efter morgenmaden tog han et bad i hendes lille badeværelse. Han vaskede bedraget af sig og iklædte sig sin perfekte ægtemandsfacade. Det gjorde ondt, og han var både trist og vred på samme tid. Igen mindede han sig selv om, at det var hendes sygdoms skyld det hele. Hvem ville ikke være gået i seng med en smuk ung kvinde i hans sted?