Stilhed efter stormen
samhørighed efter splittelse
er det sådan alting svinger?
Du rykker lidt tættere på mig
du bruger lidt mildere ord
dine øjne ser på mig
og ikke i gennem mig.
Du har glemt din tabte ungdom
og samhørighedens stramme bånd
og forpligtigelsen svære uselviske væren
dine arme er åbne
din stemme er mild og kærlig
du ønsker kun at være i den samhørighed
vi for så mange ord siden lovede hinanden.