Jeg er altid pakket ind
i en imaginær frakke
den holder de andre ude
den skaber en afstand af trykhed
men det er falsk det hele
en tillært lukkethed
som en skræm i mod de andre
de andre der kunne se
at herinde er alt ikke som det skal være
den idyl der udstråles er et kunstigt slør
så let at rive i stykker
så let at vinden kan tage det med
så let at vise en sårbarhed
som jeg for alt i verden vil gemme
bag den gamle oplærte facade
af erindring.