Det er en ny virkelighed
jeg betræder
belagt med håb og drømme
men under dem ligger de skarpe sten begravet
jeg går med lette fødder over de lyse enge
håbende
jeg ikke rammer sten og kanter
men kun blødt nyt græs.
Jeg lader mig falde i det grønne tæppe
vel vidende
der kan gemme sig flint og gamle glasskår
jeg må springe ud i det
for ikke at være stillestående
i den gamle hule af brugte år
den nye virkelighed venter ikke
den er her nu og for altid.