Det havde længe virket helt forkert. Hun havde grublet og grublet over, hvad der var galt. Endelig skulle hun fortælle sin søster det hele, endelig havde hun haft tid. De gik langs stranden. Stranden der altid gav hende ro og balance. Hun fortalte, hvordan han altid bakkede væk, hver gang hun ville kærtegne ham, og hvordan han hale tiden fremhævede hendes fejl og aldrig var hjemme. Han var også pludselig blevet fitnessfanatiker og havde tabt sig helt vild og fået store muskler. Hun kunne ikke genkende sig mand. Her den anden dag havde han også vred sagt, at hun slet ikke kendte ham. Måske havde han ret, hun genkendte ham ihvertfald ikke. Hvor var den venlige lidt klodsede småtykke mand henne, som hun elskede så højt?
   "Kan du ikke se det søs", sagde hendes søster, de der blev en pause i hendes talestrøm. "Han har en anden". Hun kiggede på sin søster med store øjne. En anden den mulighed var slet ikke faldet hende ind, men det kunne forklare det hele. Hans kulde, deres monotone sexliv og den måde han undgik hende på. Når han manglede sex kom han bare til hende og forlangte sex. Hun var blevet sådan en han brugte for at få udløsning, fordi hans nosser ellers sikkert ville eksplodere på et tidspunkt. Hun kunne ikke fatte det, hun havde altid være så sikker på, at han aldrig ville være utro. Han hadede utroskab som var det en dødssynd. Måske galt det kun, hvis det var hende som var utro.
   De gik stille videre. Hendes søster havde lagt en beskyttende arm om hende. Hendes tanker myldrede frem, og hun kunne slet ikke finde hoved og hale i dem. Hvis han virkelig var hende utro havde hun handlet helt forkert. Hun havde troet, han var ulykkelig og havde gjort alt, hvad der stod i hendes magt for at gøre ham glad. Det havde ikke hjulpet, han var evig sur for tiden. Hun havde læst om den mandlige depression og havde overvejet, om han var depressiv. Sikket et naivt fjols hun havde været. Hun måtte konfrontere ham med det, hun kunne ikke leve sådan mere. Han opførte sig som om de var fjernder i stedet for et par. Hvordan var de nået hertil? Han havde været hendes bedste ven. Nu følte hun sig så alene.

Alt var stille i huset. Børnene sov trygt i deres senge. Hun spurgte ud i mørket, "Er der en anden?". Han svarede straks, "ja". Hans svar skyllede ind over hende som tusind af kolde bølger. Det føltes som om hun ville drukne. Hele dagen havde hun håbet, at hendes søster tog fejl. Hun kunne ikke ligge her i sengen ved siden af ham og føle sig som holdt under vand. De spørgsmål hun gerne ville stille kunne ikke komme ud, for hendes bryst føltes så hårdt, at hun ikke havde luft til at sige mere. Så hun sprang op af sengen og fik tøj på og løb ud i den mørke nat. Aldrig havde hun følt sig så alene. Hun havde givet ham sin sjæl i varetægt og nu var den knust. Intet menneske i verden havde hun lukket så tæt ind i hendes inderste.
   Hun flakkede rundt i mørket uden at vide hvor hun skulle gå hen. Der var ikke fred nogle steder, og hun følte sig ikke tryg i sit eget hjem med den familie, hun elskede så højt. Gråden overvældede hende og hun hulkede og skreg ud i natten. Natten var ensom og stille og slugte hendes stemme. Den hverdag hun havde bygget op og elskede styrtede sammen som et faldefærdigt hus. Der var intet tilbage at klamre sig til, hun var alene.
   Det regnede ikke denne nat selv om hun ønskede det. Regnen ville have kunnet skylde hendes smerte væk. Luften var mild og tung i nat og smerten klæbede til hendes krop. Det gjorde så ondt. Hun havde stolet blindt på ham. Hun havde aldrig sat spørgsmålstegn ved, at han blev længere på arbejde eller var i timevis i fitnesscenteret. Han var hendes stenstøtte som hun altid troede skulle støtte hende i gennem livet.
   De dage han var kommet sent hjem, havde hun stået klar med aftensmad og glade børn. Når han kom ind blev stemningen trygget. Børnene sad tavse. Et hvert lille fejltrin kunne få ham til at springe op som en trold i en æske. Han kritiserede alt ved hende og også nogle gange ved børnene. Især den ældste datter blev høvlet ned af kritik. Kun den mindste med de klare blå øjne og det lyse hår kunne få ham til at smile. Han havde elsket hende helt uhindret fra hun blev født.

Pludselig stod hun forgrædt ved sin egen hoveddør. Hun listede stille ind i seng. Han lå tavs i mørket. Hun overdyngede ham med spørgsmål. Han svarede, men det var hele tiden hendes skyld. Det var ham, der var offeret, som var blevet skubbet ind i armene på en anden af hendes evige legen mor, far og børn og aldrig par. Han havde ingen fejl og havde ikke kunnet gøre andet. Hun kogte indeni. Han var forelsket i en kollega, som var 10år yngre end ham. Hun havde alt det han manglede her hjemme. Han forklarede hende, at der bare forsvandt noget fra en kvinde, når hun blev gift og fik børn. Hvert et ord han sagde ramte hende som issyle. Hun følte sig så kold, men der var ingen varme i hans arme. Ingen kunne trøste hende nu. Han lå så langt væk fra hende som muligt i dobbeltsengen. Den eneste grund til at han ikke var gået var den mindste lille pige, der i følge ham lignede ham mest. Mens de talte havde de ikke set, at den ældste pige havde lagt sig på en madras ved siden af deres seng. Pludselig hørte de begge hendes klare barnestemme sige, " Elsker du ikke mig far?". Han svarede ikke men tav. Hun gik ned og tog sin datter i armene, nu græd de begge to. Han blev i sengen, han prøvede på ingen måde at give udtryk for, at han også elskede dem. Måske var deres familie allerede gået i opløsning.
   Nu måtte hun bruge alle sine krafter på sin datter, hendes tårer gjorde hendes tøj vådt. For hver af hendes tårer, hadede hun ham. Han var en kryster. Han burde sige højt og tydeligt at han elskede sin ældste datter, som lignede sin mor af udseende og sind. Han var stadig tavs og raseriet kogte i hende. Det var i orden, at han stoppede med at elske hende og bedragede hende og fyldte hende med løgne, men børnene skulle han elske med hele sit hjerte og det dem alle tre. Hun holdt raseriet tilbage og brugte alt sin energi på at trøste sin datter.

Næste morgen gav hun ham et ultimatum. Han kunne bryde kontakten med sin lille veninde eller hun pakkede alle tre børn og flyttede væk. Han så måbende på hende, han troede ikke, at hun kunne leve uden ham. Hun burde ligge grædende for hans fødder og tigge og bede om, at han valgte hende og børnene i stedet for den smukke sexede legesyge kollega. Nu stod hun der med vreden lynende ud af sine dybblå øjne. Hendes øjne havde altid udstrålet usikkerhed og givet ham lyst til at beskytte hende. Hun viste ham en styrke han ikke anede, at hun besad. Først gloede han bare på hende og så sagde han stille, "ja det skal jeg nok". Hun svarede, at han skulle finde en måde at gøre sin ældste datter glad på, ellers gad ingen af dem blive hos ham.
   Han var fuldkommen forbløffet, hans lille sarte kone havde givet ham et ultimatum, og hun virkede fuldstændig stålsat. Hendes blide øjne havde lynet, og han havde fattet alvoren i situationen. Han havde slet ikke overvejet, at han kunne miste sin familie ved at lege lidt med sin kollega. Hans søde lille blomst af en kone havde vist ham en side af sig selv, som han ikke anede, at hun besad. Pludselig var han ikke et sekundt i tvivl om, at hun ville gå med børnene.
   Hun stoppede hans tankestrøm ved at meddele, at mens han fik rodet op i sit lort, flyttede hun og børnene hjem til hendes søster. Han kunne kontakte hende, når han følte, at der var gjrot rent igen. Han var igen helt forbløffet og stod bare og stirede ud i luften. Hun var allerede i gang med at pakke deres ting. Den ældste datter stod allerede med en taske og øjne der lynede i mod ham. De to små kom hurtigt i tøjet. Hans lille blonde skat kiggede på ham med store øjne. Den ældste hev hende ud mod bilen, inden at hun nåede at sige farvel til ham. Han kiggede efter dem men turde ikke følge efter dem. Hans store datters hadske øjne gjorde ham bange.
   Da døren smækkede føltes huset stort og tomt. Det burde have været fuld af lyden af morgenfjernsyn og glade børnestemmer. Han følte sig pludselig som en kæmpe nar. Hvordan kunne han have troet, at det ingen konsekvenser havde. Tårerne piplede frem i hans øjne. Han satte sig alene på sofaen og hev i sit blonde hår.