Jeg er debutant på scenen i dag, for jeg mener at næsten alt skal prøves én gang - og helt ærligt, der skal det bliver sq da rart at få en årsag til at græde sig selv i søvn om aftenen.
Men jeg vil nu sige, at det er lidt anderledes end min normale rolle herinde. Måske har I set mig før? Jeg er hende den højlydte med det sjove grin, som næsten bor herinde!?! Jeg siger det bare; jeg går ikke i byen - undtaget selvfølgelig om onsdagen til open mic, eller hvis min favorit-musiker Martin Kanstrup spiller, for så er jeg der. No question. Det er vel ikke uden grund at jeg er erklæret comedy-/KanstrupGROPIE!!! Altså uden alt det der grisefy! Sådan noget gør jeg nemlig ikke noget i, så det er helt selvvalgt! Det er bestemt ikke fordi Kanstrup er gift, og hoveddelen af de interessante komikere har kærester! Absolut ikke! Det er mit valg!
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været ret nervøs for i aften. Ikke fordi jeg har sceneskræk, for det har jeg bestemt ikke - jeg trives faktisk med at være midtpunkt, og folk bare er indlagt til at lytte på mig, lidt ligesom når man frivilligt har valgt at studere, og efterfølgende er tvangsindlagt til at lytte på hvad læreren siger, selvom det er noget lort.
Min frygt stammer fra eksamenssituationen, hvilket jeg heller ikke har noget imod - hvis jeg bare ignorerer lære og censor! For lige så snart at jeg ved, at jeg er AFHÆNGIG af deres reaktion, og at de både skal forstå hvad jeg siger, og kunne lide det - kollapser en basal kropsfunktion: Min mund bliver så tør som Sahara, og min tunge tror at dens vigtigste opgave er at blive ét med min gane
Det giver i grunden ingen mening for mig, for normalt tror jeg at min krop kun har en begrænset mængde væske, da det eneste tidspunkt jeg ellers bliver dehydreret, er når mine kropsvæsker beslutter sig for at mit underliv er en swimmingpool.
Jeg har derfor sat tingene lidt sammen, og jeg må have en eller anden ubevidst fettish for at stå foran folk som dømmer mig? Så bare rolig - hvis I ikke giver mig noget feedback, kan I være helt rolige... Jeg svømmer bare på bølgen ned igen på bølgen af mine egne væsker.

Men nu vi taler om mig, og mine kropslige funktioner, synes jeg I skal vide, at jeg er syg... jo, bare sådan generelt, men jeg har også fået diagnosen stress. I har stort set alle sammen en idé om hvad det er, så det vil jeg ikke stå og forklare. Dog vil jeg forklare nogle af mine bivirkninger på sygdommen. Jeg var i en meget lang periode så presset, og skulle holde styr på så mange ting, at da jeg så endelig kollapsede, tænkte min hjerne - fuuuuck! Jeg trænger sq til en ferie,
Uden at spørge mig, var den lige pludselig væk! Bare rolig... jeg er ikke komplet hjernedød den dag i dag, men mange af de basale ting, som er normalt er en selvfølge, er væk!
(tæl på fingrene)
1. Hukommelsen - Puff!
2. Overblikket - Puff!
3. Evnen til at aflæse andre menneskers signaler og kropssprog - Puff
4. Den ting som adskiller os mest fra dyret; at undertrykke de basale lyster, fordi det er normen - Puff!
5. Sidst men ikke mindst, så har min hukommelse samme evne som en si! Den lader alt det vigtige sive igennem - Puff!
De (kig på fingrene) 5 mangler har jeg efter hånden accepteret og lært at leve med. Så den normalt så intelligente kvinde jeg engang kendte, er nu blevet til en ufattelig charmerende kvinde! men også ufattelig DUM! På ingen måde blondinedum, men sådan meget dum/sød. I kender den der type mennesker, man tit og ofte ser, og bare ryster på hovedet af... - Det er mig!
Til gengæld har jeg selvindsigt nok til at se hvor dumt det er, og griner af mig selv. Men jeg er ingen egoist, så når jeg 4 gange forgæves har prøvet at gå ud af min hoveddør - først i morgenkåbe, så uden sko, så uden taske, og til sidst uden nøgler, griner jeg af mig selv, og deler glædeligt ud af min oplevelse. så 10 minutter efter, når jeg er blandt mine kammerater, er jeg da den første til at konstatere, at jeg virkelig ER dum!
Det harmonerer også ret godt med, at jeg trives bedst iblandt handyr, for de har omtrent lige så mange hjerneceller generelt, som jeg efter hånden har tilbage
Jeg siger på ingen måde at handyr er dumme, for nogle få af dem er virkelig kreative med de få hjerneceller de er beskikket med fra fødslen
Dog har jeg været meget heldig at beholde min nysgerrighed - mit vidensbegær er stadig intakt, og jeg elsker det! Evnen til at tage et emne, og bare begrave mig i det, og først stikke hovedet ud igen, når jeg har undersøgt alt hvad der er værd at undersøge indenfor emnet, og da mine største interesser er mennesker, børn og sex, ved jeg ufatteligt meget om de emner. Men selvfølgelig skulle det da misforstås, da jeg i den bedste mening fortalte et tilfældigt handyr, at jeg meget nemt bliver fascineret at meget små ting?! Altså! For mig var det på ingen måde en opfordring til at vise mig hvad han havde i bukserne, men han så det på en lidt anden måde.

Handyr er for mig en skøn ting - og nej! Et "handyr" er på ingen måde det samme som "en mand"! En af de eneste ting de har til fælles er en marginal mellem benene. En mand er galant, omsorgsfuld, intelligent, smuk, romantisk, stærk, og mange andre ting, men vigtigst af alt: ren fiktion og derved ikke eksisterende!
Et handyr er derimod er en meget reel og udbredt ting. I kender dem godt: de kan ikke lave mad, rydde op, sige noget sødt, give en pige en drink eller gave, hvis det ikke er for at få noget på den dumme, og de teer sig generelt som tåber. Men i det, at jeg ikke dater handyr, men kun udnytter dem for de få og simple kvaliteter de har, er det jo ren win/win
Og nej, jeg mener ikke seksuelt.. altså.... i hvert fald ikke udelukkende!
Jeg er single og trives ret godt med det - Men jeg har konstateret nogle ting i den her periode. Jeg er glad for sex - men det har jeg nu altid været, så det er ikke dét. Men jeg ved ikke om I kender begrebet "venner med fordele" ??? (spørg en konkret) - Det er en god ting at praktisere som single med relativt stort sexbehov... MEN!!! Det jeg har konstateret er så at det ikke altid er okay at foreslå - Jo, for kvinder.... Det er fanme sjældent at mænd siger nej til sex, men at foreslå det overfor kvinder? Bare et godt råd: Lad være!!! I vil højest sandsynligt på en flad.
Vi kvinder VED hvad vi har at tilbyde, og vi ved at sex oftest er en mangelvare for jer mænd. Hvis I endelig vil foreslå det overfor en kvinde, før det gøres lidt mere smooth. Jeg sad og snakkede med en kammerat for leden - om sex.. intet seriøst, men bare om behov generelt. Så synes han det var meget passende at informere mig, om at det godt kan være at han ikke kan holde så lang tid, men han er fabelagtig til at tilfredsstille en kvinde, så hvis det var, kunne vi godt finde ud af noget på et tidspunkt. - What? Tjo, han er godt nok pivfræk, meeeeen... jeg forklarede ham endnu engang, at det ikke er hvad jeg søger. Han var meget forstående, men synes lige at han havde et behov for at tilføje: "jo jo, men HVIS du får lyst, så har du jo tilbudet - Det skal du bare vide! ? ?
troede han ikke jeg forstod det første gang? Og helt uden han havde sagt det, kan jeg nu godt ligge to og to sammen: Han er mand, han er hetro og meget single, ergo er der nok ca. en 90% sandsynlighed for, at han ville takke ja, til enhver pige som viftede sex foran næsen af ham.

Jeg er generelt et meget ligeud og ærligt menneske -hvis jeg har komplimenter, deler jeg dem, hvis folk keder mig, siger jeg det, og hvis jeg vil have sex, springer jeg på et handyr - Det er meget nemt at forstå. Min krop er desværre ikke enig i, at det er nok. Jeg fik en tur i biffen. Ind og se Twilight med en kammerat i anledning af da jeg havde fødselsdag. Det var såmænd meget hyggeligt. Vi sidder hvert for sig uden nogen form for nærkontakt, så jeg sidder i mit helt eget lille univers sammen med filmen. Selvfølgelig kom der den der klassiske romantiske scene, hvor det romantiske kærestepar nærmer sig hinanden, afklædes, og mødes i en meget passioneret scene for at dele mundvæsker! Det har man lidt set komme, ikke? Og en sådan scene rammer mit lille single behovscenter som havregrød i hungersnød. Min krop synes så åbenbart ikke at det er nok at jeg mærker varmen i kroppen, men jeg skal være lidt mere åben om mine følelser, og derved udbryder jeg et højlydt (SUUUUUUK)... Jeg blev lidt forskrækket, og men min kammerat kiggede på mig, og flækkede af grin... jeg kiggede over på ham, og min respons var derefter (hihi.. vræææææl) ...
Det værste er næsten, at det nu ikke holder sig til film mere... Da jeg holdte fest for noget tid siden, var der sjovt nok nogle skønne handyr til stæde. Min krop synes så åbenbart ikke det er okay mere, bare at sidde og have det lidt sjovt, så da det ene dyr begynder at smide trøjen for at vise sine tatoveringer, tager min krop fuldt overtag, og selvom jeg ihærdigt kigger væk, og prøver at fokusere på noget andet mens jeg holder mig for munden så mine "diskrete" suk ikke bliver hørt, får min veninde øje på mig, ved hvad der foregår, og udbryder i et stort grin... Det er ikke fair!!! Jeg har fortalt mit handyr, at han er piv-fræk, meeeen... er der nogen grund til at alle i lokalet skal vide at jeg synes det?

Det var alt for mig mig. Tak for at opmærksomheden.