"Far, Smilla har fået en fodvorte. Hun viste den i frikvarteret i dag. Den så ret underlig ud. Sådan lidt skorpet med sorte prikker i." Siger datteren mens hun kryber ned under dynen.
"Sådan ser vorter altså ud... altså med mindre man passer godt på dem."
"Man skal da ikke passe på dem. Smilla siger hun skal til lægen og have frosset den af. Ellers smitter den bare."
Faren rømmer sig og kigger sig over skulderen, som for at forsikre sig, at ingen lytter. Så sætter han sig på sengekanten og læner sig forsigtigt frem mod pigen.
"Har du nogensinde hørt om vortefeen?" siger han med lav, hemmelighedsfuld stemme.
Datteren ryster på hovedet. Et forventningsfuldt smil breder sig under hendes næse.
"Prøv at se her" Han viser hende spidsen af sin pegefinger, hvor et perfekt rundt ar sidder og lyser hvidt.
"Det her ar er fra en fodvorte"
"På fingeren far? Helt ærligt!"
"Shhhhhh. Giv mig lige lov at forklare."
"Da jeg var på din alder fik jeg, ligesom Smilla, en fodvorte. Min mor, altså din mormor, sendte mig til lægen, hvor jeg fik den frosset uden held. Så fik jeg noget creme, som jeg smurte den med. Også uden held. Jeg tog lange fodbade og skrubbede vorten. Stadig ingen succes. Faktisk så den ud til at få det bedre, jo mere jeg forsøgte at slå den ihjel. Hver gang jeg havde forsøgt et nyt angreb var den endnu mere rød, hævet og øm dagen efter. Lægen sagde at han aldrig havde set noget lignende."
"Med tiden blev jeg faktisk helt glad for den. En dag sad jeg og læste i en tegneserie i min seng. Uden at tænke over det pillede jeg ved vorten med min finger, som jeg havde gjort masser af gange før. Pludselig løsnede vorten sig og faldt af. Jeg samlede den op og kiggede på den. Det var som om den bare havde sluppet sit tag i min fod. Huden på min fod var helt fin. Det eneste mærke efter vorten var et lille rundt stykke helt fin lyserød hud. Jeg blev næsten lidt trist."
"Jeg viste den selvfølgelig til mine forældre. Min mor sagde i sjov at jeg skulle lægge den under min hovedpude. Så ville vortefeen komme og bytte den ud med en hel tier. Jeg lagde vorten under min pude da jeg gik i seng, velvidende at min mor ville fjerne den og lægge pengene i stedet. 10 kroner var mange penge for en dreng dengang, så jeg havde intet imod at lege med. Næste dag lå der en funklende ny tier."
"Et par dage efter mærkede jeg en prikkende fornemmelse på min pegefinder. En lille bitte vorte med én enkelt lille sort prik sad lige midt på pegefingerens spids. Om det var glæden over at min fodvorte havde overlevet eller glæden over den tieren ved jeg ikke men jeg lagde straks en plan. Over de næste dage passede og plejede jeg vorten og var meget påpasselig med ikke at vise den til mine forældre. Jeg masserede den og smurte den med chokolade."
"Chokolade far, helt seriøst?"
"Ja da. Kender du måske nogen der ikke kan lide chokolade?"
Datteren fniser.
"Men lad mig nu fortælle historien."
"Vorten voksede hurtig og da den var blevet stor og havde fået adskillige sorte prikker gik jeg i gang. To dage senere kunne jeg med glæde se, at en lille ny vorte var groet frem på min fod. Utroligt at få dages kradseri med fingeren ville give så hurtige resultater. Jeg viste den nye vorte til min mor. Hun havde på det tidspunkt fået nogenlunde styr på behandlingen, så i løbet af to uger tørrede vorten ind og faldt af. Morgenen efter var den blevet vekslet til en tier."
"Det fortsatte i nogle måneder. Så snart en fodvorte var faldet af gik der ikke mere end et par dage før en ny dukkede op. Mine forældre fattede ingenting og lægen kunne ikke forklare det. Hele tiden passede jeg meget på ikke at afsløre vorten på min finger. Men så en dag... "
"Så en dag hvad?" spørger datteren.
Faren ser sørgmodigt på datteren og sukker teatralsk.
"Så blev jeg grådig og glemte, at passe min vorte ordentligt. Min lyst til penge blev større end min kærlighed til min vorte."
"Jeg begyndte at have først to vorter og siden tre vorten ad gangen. Samtidig begyndte jeg at glemme at smøre den med chokolade. Massagerne blev også mere og mere sjældne. I starten fik det bare vorten til at se endnu mere vred og smittefarlig ud, så jeg tænkte at det måske var godt at pine den lidt. Så jeg blev endnu dårligere til at passe den. Efter nogen tid begyndte vorten at blegne og miste nogle af sine sorte prikker."
"Men på det tidspunkt tænkte jeg kun på pengene. Jeg brugte mange timer på at tælle mine penge og fantasere om hvad jeg skulle bruge al min rigdom til. Jeg ville spare op og investere. Jeg regnede ud at hvis jeg flyttede hjemmefra når jeg fyldte 20 ville jeg, med de gældende renter i banken, have ca. 432.420 kroner og 80 ører."
"Den dag jeg mistede evnen til at smitte min fod tog jeg det ikke alvorligt nok. Jeg blev lidt vred over den manglende indtjening, der betød at jeg nu skulle lave alle mine udregninger om. På det tidspunkt havde jeg gang i seks vorter på samme tid. En efter en faldt de af og blev vekslet til tierne. Jeg anede ikke at det ville blive mine sidste tres kroner. Min mor og far var blevet godt og grundigt træt at aftalen og mor havde uden tvivl ærgret sig mange gange over hendes fantasi, den dag hun opfandt vortefeen. Men nu fangede bordet"
"Det var først da den sidste vorte faldt af, at jeg indså at jeg havde et stort problem. Jeg prøvede desperat at få liv i vorten igen. Jeg prøvede alt. Chokolade, slik, sodavand, kage endda makrelsalat. Jeg elskede makrelsalat dengang. Men intet hjalp. Lige så langsomt visnede vorten indtil den en dag faldt af. Jeg er stadig ikke helt sikker, men syntes at jeg hørte et lille suk, da vorten gav slip og dalede ned på mit lår. Først der gik det op for mig, hvor dum jeg havde været. Jeg begravede vorten i haven under æbletræet."
Faren fortæller med sørgelig stemme, snøfter og tørrer sine øjne, som om han græder.
"Dumme far" mumler datteren mens hun gemmer sit hoved bag dynen for at skjule at hun har fået tårer i øjnene.
Faren roder hende i håret. Hun stikker hovedet frem og smiler.
"God nat min skat."
"God nat vortemorder"