Tilbage i hulen fortalte jeg Bib og Bop hvad Skovsvinet havde sagt og hvad jeg havde svaret. Bop kiggede ængstelig på mig
"Jamen, det vil du da ikke gøre?" sagde han med rystende stemme.
"Nej, aldrig i livet. Til gengæld har jeg en plan der vil gøre Skovsvinet til grin på hele øen og sørge for, at han ikke generer jer nogensinde igen". Jeg fortalte dem om min plan mens vi sad rundt om bordet. Senere samme eftermiddag tog jeg min taske på ryggen og sagde
"Bare vent at se. I morgen skal jeg nok lære ham at opføre sig ordentligt" med et listigt smil og gik hjemad. Den mørke granskov virkede ikke spor uhyggelig længere. Snarere tvært imod. Jeg fandt stien og ud af skoven og hjem.
Jeg fortalte mine forældre, at jeg var kommet tidligere hjem fordi, jeg sådan havde savnet dem.
"Nåååååh, min lille Villum!" sagde min mor med høj stemme og nussede mit hår og mine kinder.
"Moar!" sagde jeg og prøvede at komme fri fra hendes greb. Min far sagde ikke noget, men han kiggede mistænksomt på mig. Den aften lavede min mor pandekager til aftensmad for at fejre, at jeg var vendt hjem fra den store vandretur. Efter maden spurgte jeg om jeg måtte gå over til Tisse-Ebbe. Jeg fik lov, hvis jeg lovede først at fortælle om min store "vildmarkstur", som min mor kaldte den. Jeg fortalte hende selvfølgelig ikke om Bib og Bo og alt der var sket.
En time senere bankede jeg på Ebbes dør. Det var ham selv der åbnede. Jeg lagde min pegefinger på mine læber for at vise, at jeg havde noget hemmeligt at fortælle, som hans forældre og dumme storebror ikke måtte høre. Vi sneg os ind på hans værelse og lukkede døren efter os. Der lugtede lidt af tis som der plejede og der var ingen madras i hans seng
"Jeg kom sgu til at tisse i sengen i nat. Jeg drak også alt for meget te lige inden jeg skulle sove" sagde han flovt. Jeg sagde ikke noget. Vi vidste jo begge to godt, at Ebbe tissede i sin seng hver nat. Jeg var ligeglad med det, men Ebbe syntes det var meget flovt og han var meget ked af det.
Jeg fortalte ham om min tur i skoven, mit møde med Bib og Bop og Otto. Og om Skovsvinet, der havde truet mig til at skaffe sig en underjordisk skovtrold. Det fede ved Ebbe var, at han aldrig stillede spørgsmål til det jeg sagde. Han tænkte vel, at vi var bedste venner og bedste venner lyver jo ikke for hinanden.
"Hvad vil du gøre?" spurgte han. Jeg fortalte ham om min plan.
"Nu skal du bare høre..." Mens jeg afslørede min plan for Ebbe bredte der sig et stort smil over hans ansigt. Da jeg var færdig sagde han
"Det bliver eddermanemig sjovt".
Vi aftalte at han skulle skaffe skosværten, så skulle jeg nok sørge for at skaffe håret og tøjet. Vi skulle mødes hos mig, dagen efter kl. 18.