Da vi var kommet op fortalte jeg Otto alt om, hvordan der så ud dernede, hvad vi havde lavet og hvorfor vi pludselig var kommet listende mens der var kommet nogle underlige lyde fra træet. Otto havde lyttet nysgerrigt til det hele.
   "Hør engang. Hvor har I alle de flasker og tragte fra. Det er da ikke ting man finder i skoven, vel?" Otto kiggede spørgende på Bib og Bop.
   "Jo da. Dem har jeg selv fundet nede ved søen" sagde Bop. "Det er en mand der bare smider det der. Så kommer jeg forbi og tager det jeg kan bruge".
   "Det går altså ikke. Man kan ikke bare gå og smide sit skrald i naturen. Det forurener og alt muligt. Gider du at vise mig hvor det sted er Bop?" Otto var helt rød i hovedet af vrede.
   "Det kan jeg da godt. Bare følg efter mig". Bop var allerede på vej ned mod søen.
   "Halløjsovs. Vent lige lidt på mig" sagde Otto mens han sprang af sted efter ham.
   Mens vi ventede, på at Otto og Bop skulle komme tilbage, sad vi nede i hulen og snakkede. Bib fortalte mig, at de havde boet i hulen i 24 år. Hulen var egentlig ikke en hule men en del af et helt system af tunneler, gange, huler og rum. De havde spærret nogle af gangene af og gravet lidt hist og pist for at få hulen præcis som de ville have den. Rundt omkring under Bogø boede der andre underjordiske, som de kaldte sig selv. De boede alle sammen i de gamle gange under øen. Der var ikke nogen af dem der vidste, hvem der havde lavet gangene eller hvor gamle de var.
   "Nu er gangene jo her alligevel. Så er det næsten dumt ikke at bruge dem". Sagde Bib
   Pludselig lød der en asen og en masen oppe fra hullet af.
   "Stille" hviskede Bib til mig og listede hen til døren. Han stak hovedet ud og kiggede op.
   "Hej Otto. Hvorfor rumsterer du sådan?"
   "Nej for Sørensen altså!" sagde Otto, mens han prøvede at få vrikket sig fri af hullet i træet.
   "Hvordan er det du ser ud?" spurgte jeg og kiggede på ham. Han blødte fra næsen og han havde grannåle på tøjet og i håret.
   "Bop er taget til fange" Otto var forpustet og hans stemme rystede mens han fortalte hvad der var sket. "Skovsvinet var nede ved søen med sin søn. Jeg fortalte ham, at det ikke er tilladt at smide affald i skoven. Han sagde at han smed sit affald hvor det passede ham." Otto fortalte hurtigt hvad der var sket.
   "Skovsvin?" sagde jeg spørgende. Otto forklarede at det var en stor, tyk mand der brugte skoven som sin egen losseplads. Han kørte sin bil med anhænger ned til søbredden og læssede det hele af. Der var plastik, et gammelt tv, nogle ødelagte møbler og en masse andet skrald. Skovsvinet havde haft sin søn med. Han havde set Bop, der gemte sig i en busk og havde fanget ham. Så havde Otto prøvet at befri Bop, men skovsvinet havde slået ham lige på næsen. Så havde Otto fået blodtud og var væltet. Så havde Skovsvinet og hans søn sparket ham i numsen og kladt ham en tumpe og en idiot. Han var blevet ked af det og bange. Nu turde han ikke gå derned igen.
   "Vi må redde Bop" peb Bib.
   "Hvis folk bliver klar over vi eksisterer, så kommer de rendende og vil tage os til fange og undersøge os, og tage en masse prøver af vores spyt og bussemænd og alt muligt. Vi vil blive nødt til at efterlade vores hjem". Bib så skræmt ud ved tanken. Vi aftalte hurtigt at Bib og jeg skulle liste os ned til søen og se om vi kunne finde Skovsvinet og Bop.