Skovsvinet, som i virkeligheden hed Esben Bøeg, og hans knægt flyttede kort tid efter fra øen. Bib og Bop kunne leve i fred og ro i skoven. Altså næsten, fordi jeg kom og besøgte dem engang imellem. Otto fik sat nogle fine nye skilte op, hvor der med store røde bogstaver stod "I denne skov er det forbudt at smide affald". Ebbe tissede aldrig igen i sengen. Hans mor var sikker på, at det var honningens skyld. Så hun forlangte, at han skulle smøres helt ind mindst en gang om måneden. Ebbe sagde han hadede det. Men jeg tror nu han var godt tilfreds. Og mig. Tjae, jeg fik lov at gå tur med hunden de næste 57 dage, indtil min far mente at pelsen var groet nogenlunde ud igen.