Skovsvinet lossede døren til forsamlingshuset op og skred op mod scenen. Den lå bagerst i den store sal i forsamlingshuset. Han havde et fast greb om Ebbes arm. Han skubbede nogle børn til side og møvede sig op ad den lille trappe der førte op på scenen. Brugsuddelerens kone, Frk. Mortensen, som var midt i sin velkomsttale, så lidt nervøst på ham og Ebbe.
   "Hør efter" brølede han.
   "Jeg har trodset store farer. Jeg har ligget på lur i dagevis. Jeg har sultet. Ja, jeg har sågar været døden nær". For hvert ord han sagde så han mere og mere glad ud.
   "Og nu..." han holdt en lang pause
   "Og nu kære Bogøboere vil jeg vise jer noget som ingen af jer tidligere har set. En skabning så sjælden, at det halve kunne være nok". Da han havde sagt det, hev han Ebbe frem foran sig og skreg
   "EN NISSE!"
   Der blev helt stille i salen. Pludselig blev der tændt en lampe i loftet, som skinnede ned midt på scenen. Skovsvinet skubbede Ebbe hen midt i lyset.
   Der stod Ebbe så. Smurt ind i skosværte, honning og hundehår. Han blinkede med øjnene i det skarpe lys fra lampen.
   "Sig noget" sagde han til Ebbe.
   "Øhh. Hejsa" sagde Ebbe.
   "Sig for filan da noget nisseagtigt" brølede Skovsvinet og gav Ebbe et klask i nakken, så et par grankogler fløj ud af hans hår og ned mellem folk i salen.
   "Men jeg er jo ikke nogen nisse" sagde Ebbe forsigtigt.
   "Det ved den sødeste grød du er. Og nu siger du delondenhylemig noget nisset. Ellers vanker der".
   "Øhh" var det eneste Ebbe sagde. Skovsvinet begyndte at se lidt nervøs ud
   "Kom så i gang din møgnisse".
   Jeg besluttede at det var tid til at afsløre vores nummer.
   "Det er ikke nogen nisse. Det er en helt almindelig dreng" råbte jeg. Jeg var bange for at blive opdaget oppe fra scenen. Derfor sørgede jeg for at gemme mig bag en stor mand mens jeg sagde det. Skovsvinet kiggede rundt i lokalet.
   "Hvem sagde det? Svar mig!" skreg han mens han missede med øjnene mod det skarpe lys oppe på scenen. Ingen sagde noget.
   "Jeg kan forsikre jer om, at det er en ægte nisse" brølede han.
   "Jeg er altså bare en dreng der hedder Ebbe" sagde Ebbe.
   "Skal du holde os for nar?" spurgte en mand nede i salen.
   "Ja, hvad tror du det her er, et cirkus" kom det fra en anden. Nu begyndte folk at råbe.
   "Buh" og "Fis af med dig" kom det fra nogle.
   "STILLE! Det er en ægte nisse det her".
   "Lad lige mig se den nisse engang" lød det fra øens skoleinsektør der var på vej op ad den lille trappe til scenen. Han mente nok, at han kunne kende en nisse, hvis han en dag så en. Han tog sit lommetørklæde frem og gnubbede på Ebbes kind. Det efterlod en stor bar plet, hvor Ebbes lyse hud kunne ses inden under. Han kiggede ned på lommetørklædet. Så holdt han det op og viste det til folk i salen.
   "Jeg vil garantere jer, at det her er et svindelnummer" sagde han med højtidelig stemme. Han vendte sig mod Skovsvinet, der stod og så meget overrasket og fortvivlet ud
   "Øhh... Bøhh... Jamen... Øhh..." var alt Skovsvinet kunne sige. Lynhurtigt vendte han sig om mod Ebbe og skubbede ham så voldsomt, at Ebbe væltede baglæns. Herefter løb han for fuldt drøn ned ad trappen. Han spurtede ud gennem forsamlingshuset og ind i sin bil. Han startede og for afsted i en sky af grus og støv.
   Inde i salen måtte Ebbe fortælle, hvordan han dog var havnet i den situation. Han fortalte, som vi havde aftalt, af vi bare havde leget trolde ude i skoven. Pludselig var Skovsvinet kommet og havde bundet ham og smidt ham op bag i sin bil. Det var selvfølgelig løgn. Men der var alligevel ikke nogen der ville have troet på den rigtige historie.
   Bogøboerne svor at de nok skulle give ham en lærestreg. Han skulle opdage at man ikke ustraffet generede øens børn.